Så fik jeg læst Harry Potter and the Deathly Hallows færdig, det tog ca. 10 timer. Da der er spoilere i det følgende, har jeg skrevet det med hvid skrift. Tryk Ctrl-a eller afmærk teksten med musen, så kan du læse det.

Alt i alt meget tilfredsstillende. Det sidste kapitel kunne jeg sådan set godt have undværet, det minder lidt om en dårlig film, som skal forestille at være sket i virkeligheden – sådan gik det dem. Men bortset fra det.

Jeg manglede lidt noget mere om Aunt Petunia, da jeg først læste om Dumbledores søster, tænkte jeg straks, at det måtte være Petunia. Og selvom Draco hjalp Potter lidt og vi hørte til ham i sidste kapitel, så synes jeg slet ikke han blev afsluttet ordentligt.

Snapes historie var lige som jeg havde forestillet mig det. Okay, jeg havde ikke gættet at det var Dumbledores hånd, men at Dumbledores død var arrangeret, så Snape kunne fortsætte sit cover var indlysende – i hvert fald i mit hoved.

At Neville skulle spille en rolle var også logisk, og egentlig også meget symbolsk, at han skulle tage sig af Nagini.

Men jeg mangler i høj grad at få at vide, hvem der tager sig af Teddy – Tonks og Lupins søn.

Det var sådan bare de første ting jeg havde tænkt på, nu mangler jeg bare at Kåre får læst den færdig, så vi kan snakke om den. Og mon ikke den skal genlæses inden for overskuelig fremtid? Desværre står vi nummer 54 i køen til at låne lydbogen på biblioteket, så det var nok læææænge. Men den koster omkring 1000 kroner at købe, så det bliver altså biblioteket, selvom det varer længe.

Åh ja, og så er bogen trykt på FSC-mærket papir. Godt gået, Bloomsbury!

Comments are closed.