Så har vi set vores barn for første gang. Det er en bette livlig en, må man sige. Utrolig som sådan en kan bevæge sig rundt. Men den er altså som sådan en skal være. Der var væske i både mavesæk og blære, så der er fin gennemgang. Hjernen er på plads og der er to arme og to ben. Og som mor plejer at sige, hvad gør det så om der mangler en enkelt tå? Der var ingen øget risiko for Downs Syndrom (mongolisme) og alt så ud som det skal. Den måler 5 cm fra numse til hoved, så jeg blev sat tre dage tilbage, så i stedet for 12+1 er jeg nu 11+4. Med andre ord: Jeg har termin 9. marts i stedet for 6. marts.
Sygeplejersken undskyldte sådan, at der havde været ventetid. Vi havde også ventet omkring 8 minutter! Det kaldes altså ikke ventetid.
I øvrigt er stofskiftet stadig fint, så jeg fortsætter med 2,5 mg og blodprøver hver 14. dag.
På vejen hjem kom jeg forbi en Rema1000 og da jeg alligevel skulle have nogle mapper, de havde på tilbud, kørte jeg ind. De havde så mange gode tilbud, at jeg var nødt til at gå ud igen og hente en vogn. Bl.a. meloner og blomster til 5 kroner. Der var til gengæld også vildt lang kø, men det gik lynhurtigt. Og inden jeg havde nået at betale, var alle mine varer blevet pakket i poser og sat ned i vognen igen – gratis. Det viste sig, at den Rema1000 havde første åbningsdag i dag. Så det var da bare heldigt, at jeg lige var kommet forbi.