Så blogges der fra en vinduesseng på akutorgankirurgisk afdeling på Randers Sygehus. Her har jeg hygget mig siden i går formiddags, og så hyggeligt er her nu heller ikke. Men i det mindste ligger jeg ikke sammen med nogle voldsomt syge.
Jeg er lige kommet tilbage fra en ultralydsscanning og med kun et halvt års forsinkelse er det endelig lykkedes nogen at få svar på en CT-scanning i maj. Og faktum er at jeg har godt med sten i galdeblæren, galdevejen er udvidet, jeg har mindst en sten i nyren og den er mindst 1 cm i diameter og nyrebækkenet er udvidet på grund af for meget væske, der ikke kan komme ud. Så alt i alt er det ikke noget under, at jeg har haft lidt ondt i ny og næ. Nu venter vi på en læge, der skal komme med et løsningsforslag. Men jeg kommer nok ikke udenom en tur på en operationsstue.
Men det værste er næsten, at jeg skal faste. Det skulle jeg også i går – og så var der kylling i asparges med butterdejssnitter til frokost! Det er altså uretfærdigt. Men heldigvis var der en sød ansat, der havde taget lidt fra til mig, så jeg fik noget klokken 16. Og jeg fik lov til at komme hjem og sove. Det er altså rart. En hospitalsstue med tre andre er ikke optimalt for søvnen.