Så blev der udskrevet valg. Klokken 17 kørte jeg hjem fra endnu en indlæggelse i Randers og der var de første valgplakater allerede hængt op. Man skulle tro nogle havde snydt lidt og forberedt sig i forvejen. :)

Jeg har fået noget stærkt medicin, så jeg skulle kunne klare mig til mandag eller onsdag, hvor jeg skal opereres.

Mor og far skulle have fløjet til Lissabon i morgen, men de kommer ikke afsted. TAPs piloter strejker nemlig. Det er rigtig trist.

Og så har jeg fået den første karakter på studiet. En opgave i organisation og ledelse, der skulle beståes, for at måtte gå videre. Men 10 kan man da vist også godt kalde bestået. :) Jeg fik enkelte så høje karakterer i gymnasiet, men kun i biologi, som jeg både kunne lide og var god til. Og jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg er pjattet med organisation og ledelse! I morgen skal vi så aflevere i økonomisk styring og global kommunikation. Den i global kommunikation skal jeg vist være heldig for at bestå, for alt det hersens renden på hospitaler har lidt fjernet min koncentrationsevne. Men nu må vi se. Heldigvis kan den genafleveres.

Nu skal vi vist ud med Siri og så i seng. Der er ikke noget der er mere trættende end hospitaler!

Comments are closed.