Archive for September, 2008

Dagens citat

Wednesday, September 10th, 2008

Billedteksten til et billede af en glad dreng med en fritte på armen:

Alt fra høns til heste kunne købes på markedet. Drengen her havde et bur fyldt med søde friller med.

Og han skal være justitsminister!

Wednesday, September 10th, 2008

Brian Mikkelsen25. august 2008 udtalte Brian Mikkelsen:

Når man vinder OL-medalje-penge, så bliver det skattefrit. Det er hermed bekendtgjort fra i dag af.

Nu siger han:

Jamen, jeg sagde, at jeg ville arbejde for det.

Nu er jeg godt nok kun lige begyndt at læse erhvervsretsbogen, men jeg ved da, at der skal være flertal i folketinget, for at man kan ændre en lov. Det ved Brian Mikkelsen åbenbart ikke – og han er vores nye justitsminister!


Politiken, Mikkelsen lovede OL-penge uden dækning, 9. september 2008

Er rygeforbuddet et indgreb i den personlige frihed?

Tuesday, September 9th, 2008

Nej, rygeforbuddet er ikke mere et indgreb i den personlige frihed end f.eks. færdselsloven, forbuddet mod blufærdighedskrænkelse, revselsrettens afskaffelse og så mange andre love i Danmark.

De er vedtaget for at vi alle skal kunne være her. Hvis det bliver forbudt, og det gør det sikkert, at ryge i sit eget hjem, så kan vi snakke om et indgreb i den personlige frihed, men at man ikke må ryge på offentlige steder kan jeg virkelig ikke se noget problem i.

Hvis alle bare skulle gøre hvad de havde lyst til uden hensynstagen til andre, så ville det altså ikke være rart at bo i Danmark. Nogle mener de sagtens kan køre selvom de har indtaget en halv flaske vodka, andre mener at sex mellem børn og voksne er til gavn for begge parter og andre igen mener at man skal have lov til at skyde dem der kommer ind på ens grund. Og nogle mener altså at de skal have lov til at ryge hvor som helst og når som helst.

Personligt er jeg ikke fanatisk anti-ikke-ryger, omend jeg aldrig har rørt en smøg. Faktisk synes jeg også at det er lidt trist at man ikke længere må ryge på et værtshus – det hører sig nu til. Men om nogle år er der forhåbentligt så mange der er stoppet med at ryge, at festen ikke længere rykker udenfor. :)

Her i huset har rygepolitikken altid været klar: Døren bliver lukket til soveværelset og derefter må der ryges. Efter Ellen er kommet er de besøgene rygere selv flyttet udenfor.

Jeg kan godt forstå at de er trætte af at de ikke må ryge. Men at påstå at rygeforbuddet er et indgreb i den personlige frihed er altså efter min mening noget pjat.


Politiken, Kim Larsen: Folket må tage over i rygekamp, 9. september 2008

Glad og småsyg Ellen

Monday, September 8th, 2008

Vi er alle sammen godt og grundigt forkølede. Vi har sikkert snorket så meget i nat, at naboerne ikke har lukket et øje. Men vi må da håbe det bliver bedre i morgen, for det er nu så trælst at være forkølet. Man er ikke rigtig syg, men man er heller ikke rigtig rask. Det er faktisk bare irriterende.

Glad Ellen med myggestik i panden
Glad Ellen med myggestik i panden.

Slumreanfald
Ellen blev pludselig overmanet af et slumreanfald.

Dagens citat

Monday, September 8th, 2008

En bid af et æble, man lige har plukket, er en oplevelse, der ikke kan købes for penge. Det er nemt at få valuta for pengene, hvis du planter frugttræer og bærbuske i haven[…]

Idényt

86 års fødselsdag og endnu et FFC

Monday, September 8th, 2008

Ellen bliver smidt rundt af farfar
Ellen bliver smidt rundt af farfar.

I går var vi en smut i Bjergby hos Kåres forældre og derfra kørte vi videre til Struer, for at fejre Kåres morfars 86 års fødselsdag.

Hele familien
Hele familien på tur.

Jeg vidste godt, at det ikke er godt på de danske plejehjem, men jeg var ikke klar over hvor slemt det står til. Vi skulle skifte Ellen og der er naturligvis ikke nogen pusleplads på et plejehjem, så vi lagde hende på gulvet på et stort badeværelse, som bliver brugt til at bade de ældre. Der STANK. Og vi fandt da også årsagen. Og der er ikke nogen pæn måde at sige det på, men toilettet var overskidt, både i kummen og udenpå. Der var lort på armstøtterne og mange andre steder. Generelt særdeles ulækkert. Jeg gik naturligvis ud og fandt en ansat for at gøre opmærksom på det. Jeg regnede da med at der ville blive gjort rent. Men nej, svaret var: Så må I da bare bruge et andet toilet. Jeg fandt et andet toilet. Det var blevet gjort rent hele fem gange de sidste to måneder! Og der lugtede af tis over hele plejehjemmet. Det er simpelthen ikke forhold at byde de ældre! Jeg ved ikke hvad der kan gøres, men et eller andet skal der ske. Sæt skatterne op, give de ansatte højere løn, så det er mere fristende at arbejde på plejehjemmene, hvad ved jeg?

Ellen med far og oldefar
Men morfar blev glad over at se os.

På vejen hjem kørte vi en lille omvej. Og blev First-Finders på en cache der blev udlagt 20. maj. :) Det er ikke ret tit den slags sker, og det er kun ved de svære mysteries. Så nu har vi fem FFC’er.

Mit opdigtede land – Isabel Allende

Saturday, September 6th, 2008

Isabel Allende

Jeg er ved at læse Isabel Allendes erindringsbog Mit opdigtede land. Og jeg må indrømme at jeg er solgt. Jeg har læst hendes eventyrserie om Alex og den lettere excentriske farmor, men jeg vidste ikke at hun havde sådan en humor. Jeg er helt klart nødt til at læse noget mere af hende.

Hun skriver levende om Chile og chilenerne på en måde så jeg ikke helt kan finde ud af om jeg skal holde mig langt væk fra Chile, eller om jeg bare burde bestille en flybillet hurtigst muligt.

Et lille citat fra bogen, om hendes ægteskab med en amerikaner:

Den største ulemper er, at vi ikke har samme humor; Willie kan ikke tro, at jeg som regel er morsom på spans, og jeg aner aldrig, hvad pokker han griner ad. Det eneste, der morer os begge, er præsident George W. Bushs improviserede taler.

Så hvis man kan lide erindringer skrevet med selvironi og et glimt i øjet, så kan jeg varmt anbefale Mit opdigtede land.

Ironi

Saturday, September 6th, 2008

I en artikel i Politiken kan man læse hvordan man ved at installere Google Chrome giver Google ret til at gøre hvad der har lyst til med alt hvad du sender gennem browseren. Det vil sige alt hvad du skrive, uploader osv. på internettet – inkluderende billeder, mails gennem webmail, blogindlæg, bankoplysninger. Det lyder ikke ret rart, vel? Google har dog ændret betingelserne nu, så du selv beholder alle rettigheder.

Men rent faktisk gjorde Google ikke andet end hvad JP/Politikens Hus A/S selv gør.

Her er et uddrag fra betingelserne for bruge af deres site navlestreng.dk:

Med undtagelse af det håndbogsbaserede artikelmateriale, der ophavsretligt henhører under Politikens Forlag, tilhører alt materiale på websitet ophavsretligt Navlestreng.dk, herunder html og Java-script kode, egenproducerede artikler, grafik, billeder, indlæg i ekspertblogs samt alt brugergenereret indhold såsom indlæg sendt til et debatforum eller skrevet i Miniblogs.
[…]
Navlestreng.dk forbeholder sig retten til at bruge og gengive indhold af dine indlæg og din profilside i de øvrige medier under JP/Politikens Hus A/S, såvel trykte som onlinebaserede.

De samme vilkår gælder på tgt.dk (rejsesite), nationen! (brugerdel af eb.dk) og decorate (indretning og design).

F.eks. kunne man forestille sig en nybagt mor, der uploader et fødselsbillede til sin blog på navlestreng.dk. Men idet hun gør det, har hun samtidig givet JP/Politikens Hus A/S ret til at bruge det billede på forsiden af Ekstra Bladet.

Så jeg vil foreslå JP/Politikens Hus A/S at følge Googles eksempel og ændre deres betingelser. Eller i det mindste gøre brugeren lidt mere opmærksomme på hvad det egentlig er de accepterer.


Politiken, Google vil eje alt havd der er dit, 3. september 2008

Babysvømning og gulerødder

Friday, September 5th, 2008

I går var vi til babysvømning for tredje gang. Og denne gang nød Ellen det virkelig. Hun plaskede og grinede. Og selv da hun røg godt og grundigt under vandet ned fra vandrutchebanen synes hun det var sjovt. Vi havde ikke lige hørt at vandrutchebanen var for ældre og mere erfarne børn. :)

Ellen på køkkenbordet med gulerod
Ellen på køkkenbordet med gulerod i hånden.

Jeg lavede gulerodsmos til hende i går. Det var ikke et absolut hit. Det var meget bedre med en hel gulerod at gnaske i. Der kom da også et par tandmærker i guleroden. Det store problem var at overbevise Siri om at det altså var ELLENS gulerod, ikke Siris. Men det er da også svært når hun nu sidder og vifter med en gulerod i øjenhøjde.

ELLENS gulerod
Det er altså Ellens gulerod, Siri har spist sin.

I dag har sundhedsplejen haft forældrecafe ovre på plejehjemmet. Der har man mulighed for at snakke med en sundhedsplejerske og andre forældre. Og børnene kan blive vejet og målt og lege lidt sammen. Ellen leger ikke så meget med andre endnu, men hun blev aet/klappet lidt på hovedet af en ældre pige, en ældre dreng forsøgte at stjæle hendes sut og hun nåede vist også at få en andens finger i øjet. Hun vejer 9,4 kilo og er 71 cm lang.

Gulerodsmos
Gulerodsmos har en flot farve, men det smager altså ikke af så meget uden salt.

Chrome

Wednesday, September 3rd, 2008

Nu har jeg, som så mange andre, fået downloaded og installeret Chrome. Umiddelbare kommentarer:

  • Min homebanking virker ikke
  • Der er bøvl med stavekontrollen, og jeg kan ikke finde ud af at slå den fra
  • Det er besværligt at komme til ens bookmarks, hvis man gerne vil bruge dem
  • Den kan hænge, når man åbner mange faneblade med højreklik efter hinanden
  • Umiddelbart går det ikke hurtigere end med FF3
  • Det er rart at vinduet ikke er så rodet
  • DER ER INGEN ADBLOCK!

Jeg har ikke været udsat for at noget cracher, så jeg kan ikke se om deres opdeling i forskellige tråde virker. Jeg har ikke kunnet finde det der svarer til joblisten, men jeg kunne godt forestille mig at det er et stort hit.

Indtil der er udviklet en form for AdBlock, så er Chrome noget jeg bruger til at teste hjemmesider. Derefter vil jeg prøve igen om den kan udkonkurrere FF3.

Alt i alt er det jo meget langt fra FF og IE, så det kræver absolut noget tilvænning, men jeg tror det kan blive godt.


Politiken, Google-browser imponerer anmelder, 3. september 2008