Første pasning

Så er Ellen blevet passet for første gang – altså sådan i længere tid. Mor har været hernede for at vi skulle kunne tage til reumatolog i god ro og orden uden Ellen. Og jeg er helt sikker på at både mor og Ellen har hygget sig med det – også selvom det endte blodigt.

Hygge i kravlegården - før blodet

Hygge i kravlegården - før blodet

I går aftes hyggede vi os med norske klejner som mor havde haft med. Ellen kan åbenbart godt lide norske klejner, så jeg ved ikke helt om mor vil dele med hende næste gang. :)

Ellens første norske klejne

Ellens første norske klejne

I dag stod vi så op klokken alt-for-tidligt og kørte mod Århus 0645. Alle andre i huset sov sødeligt videre. Vi var hos reumatologen, men mere om det i en anden posting. Da vi kom hjem var Ellen ved at få noget at spise og mor sad med en lettere blodig vaskeklud. Ellen havde hakket munden ned i kanten af kravlegården og åbenbart slået hul et eller andet sted. Mor kunne ikke få lov til at se hvor, men det var stoppet med at bløde og Ellen var glad igen.

Besøgende sommerfugl

Besøgende sommerfugl

Så spiste vi frokost og mor kørte hjem til butikken. I eftermiddag har jeg sove lidt og læst erhvervsret (konkurrenceret), for jeg var kommet lidt bagefter i sidste uge i Biersted. Ellen, Kåre og Siri har også taget en ordentlig skraber i løbet af eftermiddagen, så jeg ved egentlig ikke hvorfor vi er trætte.

Comments are closed.