Gift – med børn
Den danske kvinde er i gennemsnit 29 år gammel, når hun får sit første barn – men 32 når hun bliver gift første gang.
Lidt interessant, egentlig.
I de gode gamle dage(TM) blev man gift og så fik man børn. Nu får man åbenbart børn og bliver gift bagefter. Det forstår jeg ikke rigtigt. Jeg mener, man får vel ikke bare børn med en tilfældig mand? Og vælger man nu at blive gift først, så har man også alt det juridiske på plads. Og det er da også en lidt større omvæltning at få børn end at blive gift – man kan trods alt blive skilt igen, det er lidt sværere at slippe af med børnene når de først er der. Man kan også nemt blive gift selvom man vil gøre karriere/have en uddannelse, det er lidt sværere med børnene.
Er det fordi det at få børn er en del af en selvrealisering/selv- iscenesættelse og lidt egostisk og det at blive gift er at afgive magt/selvstændighed? Det er i hvert fald mit bedste bud.
(Og sådan lige for at ridse mine tal op: Jeg var 23 da jeg blev gift og 29 da jeg fik Ellen.)
May 16th, 2009 at 21:06
I de gode gamle dage skete det ofte at man blev gift, og fik et barn seks måneder senere. Det er i det mindste min opfattelse, baseret på bryllupsdag, og ældste barns fødselsdag i min familie, og den del af min omgangskreds hvor jeg kender detaljerne.
Så handler det ikke mere om at det store prinsessebryllup er selviscenesættelse i endnu højere grad end det at få børn er det?
May 17th, 2009 at 12:47
Jo, det tror jeg egentlig du har ret i. Når man tænker på hvordan folk, okay, kvinder, har planlagt deres bryllup allerede inden de bliver konfirmeret, så er det nok det der er forklaringen. Og det har man ikke råd til før man har tjent en masse penge og derfor bliver man gift sent.
Stakkels mænd, egentligt. Jeg håber ikke jeg var så slem overfor Kåre da vi skulle giftes. Men jeg har heller aldrig kunnet se forskel på ferskenfarvede servietter og laksefarvede servietter. :)