Man skal passe på sine børn

Suk. Jeg kom til at se en reklame for en hjelm der skal beskytte små børns hoveder når de skal lære at gå. De kunne jo falde eller gå ind i et bord. Og når de så har lært at gå fornuftigt indendøre, så kan de bruge hjelmen når de er på legepladsen eller andre farlige steder. Stakkels børn.

Og når man så læser “testimonials” og ser at en af anbefalernes titel er “OStJ, MB,BS, PhD, FFOM, RAF (Ret d)”, så ved man bare at det er en der har taget en masse postordrekurser og ikke aner hvad han taler om. :)

Så her er lige en samling af links til bizzare børnebeskyttelsesdimser:

  • Thudguard, hjelm til børn der skal lære at gå.
  • gLovies, engangshandsker til små børn, så de ikke kommer i kontakt med grimme bakterier.
  • Toddler Shield, bløde kanter til at sætte på borde, så de små pus ikke slår hovedet.
  • Giggle Bug Toddler Tracker, bug dit barn. Når du så trykker på remoten larmer buggen på barnet, så du kan høre hvor det er.
  • Snazzy Baby Knee Pads, knæbeskyttere til når dit barn begynder at kravle. Det skulle jo nødigt få en rift eller et blåt mærke.
  • Pole Padding, til at sætte om f.eks. bordben, så de små prinser og prinsesser ikke slår sig, hvis de rammer det.
  • Snuza Halo Baby Breathing Monitor, sender straks en advarsel, hvis der er ændringer i barnets vejrtrækning.

Jeg må godt nok være en dårlig mor. Men Ellen virker nu ganske godt tilfreds. Det eneste produkt jeg har fundet, som jeg sådan set godt kunne se ideen i, er en dims, så små børn ikke selv kan løfte toiletsædet:

Sådan ser det sommetider ud her i huset.

Sådan ser det sommetider ud her i huset.

Comments are closed.