Hysteri i daginstitutioner
En et-årig dreng får sin mad galt i halsen og dør af kvælning. Et hændeligt uheld. Men nu får vi sikkert overstået alt det om madordningen, for eksemplet viser jo med alt ønskelig tydelighed at mad er farligt for børn og derfor bør det forbydes i daginstitutioner!
Okay, det er måske lidt overdrevet, men alligevel ikke helt galt. Her i kommunen er der børnehaver der automatisk klipper snorene på børnenes kælke og slæder over, for de er jo farlige. I Skotland må børn ikke komme ud i frikvarterene, for de kan jo komme til skade. Og forældre brokker sig over madordningen, fordi de så ikke kan holde 100% øje med hvad deres børn spiser.
I Ellens vuggestue står der hver dag masser af kælke og slæder udenfor – med snore. Ungerne er ude at lege i sneen hver dag og da S. havde en rulle mariekiks med til deling, fik alle de andre børn da også lov til at smage uden at vi forældre blev ringet op og spurgt om lov. Og sådan skal det bare være.
Det er altså lidt af et problem at alle børn bliver pakket ind i metertykke lag vat, for hvad nu hvis… Jeg synes eksemplet med drengen der fik mad galt i halsen er glimrende. Uanset hvad vi gør, så kan børnene komme til skade. Og så lad dem da få lov til at brække en arm, hvis det til gengæld gør at de får nogle sjove timer ved at klatre i træer eller kælke!
January 13th, 2010 at 20:38
Var du mon lige så kæk, hvis det var dit eget barn, der var død på samme måde? Så havde jeg haft stor respekt for dit indlæg, ellers ikke..
January 13th, 2010 at 20:46
Modbydligt indlæg. Hvad med at vise noget respekt for familien der lige nu gennemgår det værste mareridt kan man forstille sig?
Politiken: Hvorfor linker i til det her? Totalt respektløst.
January 13th, 2010 at 20:49
Ok, jeg fik trykket send for hurtigt. Det skulle selvfølgelig have været “det værste mareridt man kan forestille sig”.
January 13th, 2010 at 20:53
Mener du at man skal forbyde mad i vuggestuer? For det er den eneste måde at undgå den slags ulykker på.
Jeg har meget ondt af familien, pædagogerne og alle andre involverede.
Men jeg har også den holdning at mit barn hellere må brække armen end at det skal være forbudt for hende at lege udenfor eller klatre op på en stol.
Man skal gøre hvad man kan for at forhindre alvorlige ulykker – men man må også gøre op med sig selv om tabet ved at forhindre en potentiel ulykke er værre end hvis ulykken rent faktisk skete.
January 13th, 2010 at 20:55
Niels: Jeg er helt enig med dig i at det må være det værste mareridt en familie kan forestille sig. Jeg kan da selv ligge søvnløs om natten ved tanke om hvad der kan ske min datter på knap to år.
Men mener du man skal binde børn fast til en stol hele dagen for at forhindre dem i at komme til skade? Og hvordan mener du at den pågældende ulykke kunne have været forhindret?
January 13th, 2010 at 20:55
Et ganske modbydeligt indlæg. Ejer du slet ikke empati? Der er ingen der, i dette tilfældet, taler om, at pakke børn ind i vattæpper. Vi taler om en fryktelig ulykke der har ramt en familie og et personale. Du er hjerteløs der omtaler dette som et “glimrende eksempel”. Skam dig.
January 13th, 2010 at 21:00
Anna: Er det da ikke et glimrende eksempel på at man ikke kan beskytte sig fra alt?
Du må gerne tro jeg er hjerteløs – dem der kender mig ved at det ikke er sandheden. Men man er altså nødt til at se på den virkelige verden med det der i økonomien kaldes en offerbetragtning:
Hvis man kan forhindre et barns død ved at bruger 100.000.000 kroner, skal man så det, velvidende at det vil betyde en halvering af bemandingen i samtlige daginstitutioner?
Hvis man kan forhindre en brækket arm ved at forbyde ungerne at klatre i træer, skal man så det, velvidende at det vil betyde en dårligere motorik, dårligere koncentrationsevne og større risiko for overvægt?
January 13th, 2010 at 21:24
Trine, dit indlæg har sin rigtighed – det er bare et ualmindeligt upassende tidspunkt du vælger at skrive det på. Enhver debat har sin tid og debatten om at pakke børn ind i vat har også sin – bare ikke lige idag. Vis dog noget respekt og medfølelse med familien på dagen for dette tragiske dødsfald og tag så fat på dine kæpheste når tiden er til det – og det er den ikke idag.
January 13th, 2010 at 21:29
Dumme tåbe. Protesterne mod madordningen handler om at det er, essentielt, en skat på børn. Det er et stykke makværk, som man efterhånden er blevet vænnet til det af regeringen der begik knivlov, grøn check, ældrecheck….
Madordningen garanterer børnene en gang ulækker hakkelse jeg ikke ville byde min hund, og kommunen tjener penge på det (bare se Århus), bare fordi en eller anden idiot/minister mener at vide at forældre ikke kan finde ud af at lave en madpakke. DET er både forkert, arrogant og dumt. Derfor glider madordningen ikke let ned.
Og så synes jeg du skulle tage at lukke arret, din snot dumme gås. Dit indlæg er UTROLIGT upassende. Sig mig, tror du det er et kæledyr der døde?? En 20-30 år, når du er voksen og MÅSKE har fået børn, kan du læse dit indlæg igen (og kommentarerne) og reflektere lidt. Gør det nu endelig.
January 13th, 2010 at 21:33
Nogen gange er man nødt til at indrømme, at man har jokket noget så eftertrykkeligt i spinaten….
At sammenligne tabet af det dyreste man kan have – nemlig sit barn – med en brækket arm – får mig til at reflektere over OM du overhovedet har et barn selv? Du virker ret afstumpet….
Det er et vilkår at vi alle skal dø – men det gør jo ikke sorgen mindre hos dem, der mister deres elskede, vel?
Vi afleverer trygt vores børn i institution eller i skolen, siger farvel om morgenen for at passe arbejde, studie m.m. og INGEN regner vel nogensinde med at få sådan et opkald, som den stakkels mor fik fra vuggestuen idag…… Uanset om vi pakker os selv og vores børn ind i vat eller ej…..
January 13th, 2010 at 21:35
Kære Anton Berg. Må jeg komplimentere dig for dit smukke sprogbrug?
For det første er jeg glad for madordningen, jeg synes det giver nogle gode muligheder for min datter der går i vuggestue. Og så du måske kan deducere ud fra foregående sætning, så har jeg et barn.
For det andet, så er jeg altid så imponeret over folk som tør svine andre til, når de selv gemmer sig bag et pseudonym. Det må virkelig kræve mod.
January 13th, 2010 at 21:37
Birgitte: Du har helt ret i at enhver debat har sin tid. Og jeg synes netop tiden er til at diskutere hvorvidt vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved at pakke dem ind. For denne yderst ulykkelige sag viser jo præcist at man ikke kan forhindre alle ulykker, uanset hvad man gør for det.
January 13th, 2010 at 21:43
Pia: Jeg synes ikke jeg har jokket i spinaten denne gang. Ofte, ja, men ikke i dette tilfælde.
Jeg har et barn, en skøn datter på næste to år, som jeg aldrig håber der sker noget som helst med.
Når jeg ser på min egen lille verden, så vil jeg naturligvis, som alle andre forældre, gør hvad som helst, for at give min datter en så tryg og sikker opvækst som overhovedet muligt – inden for nogle fornuftige rammer selvfølgelig. Det er de rammer jeg er uenige med andre om. F.eks. om børn må kravle i træer, balancere på sofakanten eller lege uden opsyn i haven. Hvis hun falder ned og slår hovedet uheldigt kan hun dø af det. Men risikoen er så lille, at jeg vurderer at gevinsterne ved at lade hende gøre det er større end risikoen.
Men når man ser på Danmark i totalperspektiv, så er man nødt til at sige at der er noget der ikke kan betale sig. Hvis alle mennesker blev screenet for alle slags kræft en gang om måneden, vil mange mennesker kunne reddes. Men det gør man ikke fordi det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig.
January 13th, 2010 at 21:58
Trine diskussionen om kræftscreeninger hænger IKKE sammen med denne sag og den lille familie, der er slået i stykker idag, det er du nødt til at forstå – se indad på din egen verden…..
Den mor, der afleverede sin søn imorges gjorde det i tryg overbevisning om at hun selvf. skulle se ham igen i eftermiddag, ikke komme ræsende og se ham forsvinde ud af livet…. Frygteligt – og det handler ikke om hysteri eller samfundsøkonomi LIGE der!
Hvis vi skal tale om økonomi, så er der nok god fornuft i at uddanne samtlige personaler, der har med små børn at gøre i førstehjælp…
Kræftscreeninger som du eksemplificerer gør man ikke fordi, der ikke er kapacitet hverken fysisk eller personaler til at løfte sådan en opgave i DK.
January 13th, 2010 at 22:06
Pia: Efter min bedste overbevisning burde alle danskere kunne førstehjælp. Og heldigvis er det da også blevet et krav for at få kørekort i dag.
Hvis ikke kræftscreeninger er et godt eksempel, hvad så med alle de legepladser der er blevet nedlagte fordi der var en forkert vinkel eller faldunderlaget ikke var tykt nok? Det er netop på grund af uheld med børn der er kommet til skade eller døde af det. Men det har kostet en formue og de ressourcer er gået fra børnene. Enten i form af færre personaletimer eller færre udflugter eller mindre legetøj – for slet ikke at tale om at mange børn nu ikke har ordentlige legepladser.
Og ja, jeg synes det er frygteligt, at en familie nu mangler et barn. Det må være noget af det værste man overhovedet kan opleve.
Men jeg er bange for at vi i morgen kan læse om nogle politikere, der vil have forbudt det ene eller det andet på grund af det. Og de forbud vil der formentlig være børn der kommer til at lide under.
January 13th, 2010 at 22:12
Politikerne kan lave forbud mod at skære mere i børneområdet – hvis der var flere ansatte til at være sammen med børnene – især ved de små dagpleje/ vuggestuebørn – burde sådan noget ikke ske……
Legepladserne – er det i institutionerne du mener?
Alle institutioner burde potentielt risikovurderes i forhold til deres brugere, så personalet kunne koncentrere sig om deres kerneopgave, nemlig at være sammen med børnene.
January 13th, 2010 at 22:17
Pia: Du har helt ret – et forbud mod at skære mere i børneområdet ville måske kunne hjælpe – og vil blive hilst velkommen med kyshånd herfra, det er helt sikkert. Om det ville have kunnet hjælpe den stakkels familie ved jeg ikke, men det vil i hvert fald give nogle bedre rammer om vores børn!
Det er både legepladserne i institutionerne og dem i f.eks. boligforeninger jeg tænker på. Og netop risikovurderingerne er i dag så stramme, at det næsten ikke er til at lave sjovt legetøj/legeredskaber og hvis det endelig lykkedes, er det så dyrt, at institutionerne ikke har råd til at købe det. Og det er der offerbetragtningen kommer ind: Skal institutionerne have noget legetøj/legeredskaber hvor børnene risikerer at brække en arm eller skal de ikke have noget eller meget få kedeligt legetøj/legeredskaber? Jeg mener at der godt må være en risiko.
January 13th, 2010 at 22:23
Der må gerne være en risiko – den skal bare ikke være så høj, at man mister livet – det har intet barn fortjent. Ej heller deres forældre……….
January 13th, 2010 at 22:29
Pia: Som udgangspunkt er jeg enig. Problemet er bare at man ikke kan leve uden at risikere at dø.
Hvis du går over vejen er der en risiko for at der kommer en eller anden fuld idiot og kører dig ned så du dør af det. Hvis du går en tur i skoven kan du blive bidt af en skovflåt og få hjernehindebetændelse og dø af det. Hvis du spiser et stykke pålæg der ikke har været behandlet korrekt kan du få salmonella og dø af det.
Men man kan ikke leve livet hvis man hele tiden går at tænker på den slags.
Så man er nødt til at vælge hvilke risici man vil prøve at eliminere og hvilke der har for mange omkostninger, og her tænker jeg ikke kun økonomiske. Nogen vil godt køre med deres barn på forsædet uden sele. Det kunne jeg aldrig komme i tanke om, for det er nemt og uden noget besvær. Man kan også falde ned fra et bord eller en sofa og ramme så forkert at man dør af det. Men alligevel må min datter gerne kravle rundt på bordet og ryggen af sofaen, fordi der kommer så meget godt ud af det i forhold til den meget lille risiko der er ved det.
Nu er jeg på vej i seng og er ikke ved min computer igen før søndag. Så når jeg ikke svarer, er det ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke kan.
January 13th, 2010 at 22:32
Jeg synes simpelthen du skulle tage et kursus i argumentationteknik og -teori, for din argumentationskæde hæner slet ikke sammen! Du sammenligner æbler og bananer, og laver kausalitetsslutninger lidt ala ” Hvis der er flere ynglende storke i Danmark, så får vi hvid jul”…
Hvis ikke man skal overpylre og -beskytte når det kommer til kvælningsrisiko, så ved jeg sgu ikke hvornår man skal!
At slutte fra kvælningsdød til madordning, sukkerpolitik, legepladser og økonomien på børneområdet er helt ude i skoven.
Jeg tror de fleste kommentarer her har hæfte sig ved manglen på medfølelse i din indledende tekst. Det bliver kommunikeret somom du bare synes det er for dårligt at der bliver brugt krudt på at evaluere, om situationen kunne være forhindret eller håndteret bedre, og det er vel for pokker det eneste rigtige at gøre.
Jeg er ikke fortaler for at pakke børn in i vat, men der er forhåbentlig også en middelvej mellem vat-børn og kvælningsdøden!
Jeg er til gengæld fortaler for frie valg, uanset om det handler om madordning eller sukkerpolitik ift. mit barn, og alle andre aspekter af mit liv.
Børn kommer galt afsted, jovist, men jeg synes ikke der er noget galt i at have faldsikre underlag, så man “kun” brækker en arm og ikke får åbent kraniebrud!
January 13th, 2010 at 22:38
Latterligt indlæg!
Men har en kommentar til følgende
“I Ellens vuggestue står der hver dag masser af kælke og slæder udenfor – med snore. Ungerne er ude at lege i sneen hver dag og da S. havde en rulle mariekiks med til deling, fik alle de andre børn da også lov til at smage uden at vi forældre blev ringet op og spurgt om lov. Og sådan skal det bare være.”
Gu skal det ej!! I min familie spiser vi ikke døde dyr og så skal mine børn fandme ikke fodres med røde pølser og andre klamme ting, bare fordi jeg har brug for at få dem passet mens jeg arbejder og fordi Dansk Folkeparti mener at vi skal være stolte af sådanne direkte klamme og utiltalende kødtraditioner.
En pølse er jo en tom bæ-tank som er vasket og fyldt op med det klammeste kødaffald.
– Ja, men tarmen er jo vasket!
Nå. Hurra. Vil du også æde mad som er dyppet i lort, hvis jeg vasker det før det serveres? Nej vel?
Hvis jeg nu giver mit barn en pose friturestegte kanin nosser med i vuggeren må personalet så byde Ellen en kugle?
LOL
Jeg kan godt selv vælge sund mad til mine børn. Ellers tak for hjælpen.
January 14th, 2010 at 00:31
Stor respekt for Pia, der forsøger at lokke følelser ud af en lommeregner…
Til Trine: Jeg fik kvalme af at læse dit perfide, kyniske indlæg! Jeg kender så udmærket din type; elsker at debaterer, provokerer og kunne aldrig drømme om at give skyggen af en indrømmelse. Mon det overhovedet gør indtryk på dig, at du forarger/sårer folk? Næppe. Det er vel nærmere underholdning for dig?!!
January 14th, 2010 at 00:59
Jeg arbejder selv i en institution og forstår som sådan udmærket Trines formål, omend debatten er præsenteret ualmindeligt dårligt. For min største skræk er da altid, at et barn skal dø mellem hænderne på mig mens jeg er på arbejde. Og det er sket her og er skrækkeligt for alle involverede.
Men det Trine, som jeg forstår det og som hun også senere kommenterer, forudser, er, at der nu kommer til at blive brugt flere ressourcer på unødvendige sikkerhedsforanstaltninger for børnene. Hver gang der sker det mindste med et barn i en institution, så breder rygtet sig som en skovbrand i institutionerne og så skal der pludselig ændres en masse, som absolut ikke er til glæde eller fordel for børnene. Det hele bunder mere i en frygt for sure forældre end fornuft.
Lad os blot alle håbe, at hvad der er sket aldrig kommer til at ske igen, og så håbe at landets institutioner ikke går i panik og ender med at pakke børnene i vat og hæmme deres udfoldelser fordi de er bange for forældrene
January 14th, 2010 at 04:11
En tragedie uden lige.
Krisepsykologerne møder op – ikke for at hjælpe og støtte forældrene, søskende, bedsteforældre, tanter, onkler, venner; men for at støtte og hjælpe personalet i vuggestuen. Ikke at jeg mener de ikke har behov for hjælp, men ………..
January 14th, 2010 at 05:04
Jeg mindes en skrækkelig togulykke i Norge i 70-erne med adskillige dødsoffere. 2 dage efter ulykken bragte Dagbladet en helsides reklameannonce for Canon fotoapparater med ordlyden: “Togulykken på Tretten – Canon var der. Canon er alltid der det skjer”.
Det er jo ikke alle forundt at have situationsfornemmelse. Det er heller ikke alle som bliver rystet af den dybeste menneskelige tragedie. Af for eksempel dette som Trine kalder “et hændeligt uheld”……Magen til malplaceret indlæg skal man da lede længe efter.
Vi burde nok heller have tiet indlægget ihjæl.
January 14th, 2010 at 16:34
Før der var noget der hed pædagoger
kunne man godt løfte et barn op i benene
og dunke det i ryggen,det var ofte nok.
Måske også her?
Det skal man ikke på et kursus for at lære.
January 14th, 2010 at 18:22
Det virker som om du laver en kobling og siger at drengen blev kvalt i mad og nu kan vi garanteret vente at madordningerne ender med at blive fjernet fordi det er farligt at indtage mad.
Hvis det nu var i nyhederne det kom frem at madordningerne blev ændret pga. dette tragiske uheld ville jeg nok også tænke som dig: HYSTERI. Men den kobling er jo én du laver i indlægget. Jeg tror måske det er den kobling der får folk op ad stolene.
Det virker som det er dig der laver hysteri, selv om jeg kender dig og ved at du en den mest antihysteriske (ment i aller positiveste forstand :-))
mor man kunne forestille sig.
January 14th, 2010 at 21:34
Du er da direkte klam at høre på, man skal da lede længe efter at finde et så modbydeligt indlæg. Dette tragiske uheld kunne være sket alle andre steder end i en daginstituation. Hav dog lidt empati for de indvolverede.
January 16th, 2010 at 21:07
Jeg har læst alle indlæg, men orker ikke at svare alle personligt.
Når jeg læser min posting, så kan jeg godt se at jeg skulle have understreget og uddybet at jeg naturligvis har enormt ondt af familien der har mistet et barn og de pædagoger, der på trods af at de har gjort alt hvad de kunne, har mistet et barn i deres varetægt. Det må være ganske frygteligt for alle involverede og jeg tror ikke at nogen der ikke har prøvet det kan sætte sig ind i hvor skrækkeligt det er – og jeg håber ikke for nogen at de kommer til at prøve det!
Kort fortalt, så har Anders fået helt rigtigt fat i hvad jeg prøver på at sige.
Og så lige til slut: Hvis Ellen fik tilbud friturestegte kaninnosser i vuggestuen ville jeg da opfordre hende til at smage på dem.
January 17th, 2010 at 15:53
Har du en græse for hvad dit barn må spise? Er det ok at give hende en tallerken fiskeøjne, en skål abehjerne, tørrede hundepoter eller andet fra det kinesiske køkken? Kan du respektere andres grænse, hvis de ikke ønsker at deres børn skal spise ting som de finder frastødende?
January 17th, 2010 at 16:26
Hvis det ikke er skadeligt for hende, så må hun såmen spise det hun har lyst til. Indtil videre er det vist kun rå tomater vi har fundet ud af at hun ikke er helt pjattet med – ellers spiser hun hvad der bliver serveret.
Og jeg synes det er synd for de børn hvis forældre pådutter dem deres fobier/kræsenhed – men jeg ville respektere det til en vis grad. Hvis der er tale om egentlige allergier, så ville jeg til enhver tid gøre hvad jeg kunne for at hjælpe, men hvis det bare er fordi forældrene finder det frastødende at spise det der bliver serveret i mit hjem, så må barnet spise noget andet eller forældrene må selv medbringe andet til barnet. Men jeg ville synes det var synd for barnet.
January 17th, 2010 at 19:58
Jeg synes det er synd for de børn som bliver fyldt med røde pølser, cola og flæskesvær… Det er også synd for de voksne, men de kan trods alt vælge selv. Men man er jo ikke rask hvis man spiser tarm og grisehud.
January 21st, 2010 at 00:56
> Men man er jo ikke rask hvis man spiser tarm og grisehud
Den må du lige forklare??
January 25th, 2010 at 12:23
Det kræver vel ikke så meget forklaring?
I min verden er man ikke helt normal, hvis man flår røvhullet og tilhørende tarm/prutkanal ud af en gris og glædeligt gnasker det i sig?
Men det er selvfølgelig bare min mening, og ved godt at jeg er i mindretal, når det komer til spørgsmålet om at gnaske tarm. Det er jo dansk nationalspise….?
“Pølser har altid facineret mig. Man kan vel nærmest sige der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr, og efterfølgene håne det ved at stikke det op i dens egen tarm.” – De grønne slagtere – 2003.