Syg og mysteries

Tirsdag på vej hjem fra arbejde stod jeg i Netto og anede pludselig ikke hvad jeg skulle der. Da jeg kom hjem faldt jeg om fra min stol og så gik det ellers ned af bakke og det næste døgn var toilettet godt nok min allerbedste ven. Det er altså ikke så sjovt. Men jeg fik læst en del. Faktisk nåede jeg både Midnight Sun og Breaking Dawn (ca. 700 sider) på det døgns tid. Og udover at man smitter to døgn efter, så er man altså også noget udmattet.

I går skulle vi egentlig have besøgt Tomas og Dina i Århus, men da fastelavnsbollerne var bagt og bilen var pakket ville den skrammelkasse ikke starte! Så vi tilbragte dagen med at løse mysteries. Eller rettere: En enkelt gemmeleg.

I dag har vi været meget aktive – vi har været nede i Brugsen efter rugbrød og vi gik hele vejen over forbi plejehjemmet. Siri hader når Ellen skal gå selv – det går meeeegeeeet laaaangsooomt.

Nu vil jeg gå ind og se anden halvdel af HP-HBP – ikke at første halvdel var noget der ligner ret god.

3 Responses to “Syg og mysteries”

  1. Dina Says:

    Ja øv med bilen, vi havde glædet os til at kælke med jer i Botanisk have.

    Når både mennesker og bil virker igen så er der en middag i vente i Århus :-)

    HP HBP (Harry Potter – Half Blood Prince) har jeg ikke set færdig, jeg så den i flyet for et par måneder siden og må indrømme at jeg stoppede for den. Jeg blev skuffet! Jeg plejer godt at kunne li filmene, også selv om de er kortet ned, og fortællingen er modificeret så den passer med en films længde. Men den sidste, den gjorde bare ikke nok for mig.

    Det usaglige i at diskuterer det nu, er at jeg ikke kan huske argumentet, jeg ‘mener’ der var centrale dele af historien der var skrevet om så de ikke gav mening, i hvert fald var der adskillelige elementer der irriterede mig. Men mon ikke du, med filmen frisk i erindring, kan komme med en holdning.

  2. Trine Says:

    Jeg synes der var stoppet for meget “ekstra” med i filmen, som slet ikke var der i bogen og den tid kunne måske have været bedre brugt på andet. F.eks. hele scenen med Fenrir Greyback og Bellatrix Lestrange, der render rundt i en mose og brænder The Burrow ned.

    Og hvornår var det lige Dumbledore begyndte at vise interesse for “ungernes” kærlighedsliv?

  3. Trine Says:

    Men i øvrigt er Helena Bonham Carter HELT fantastisk som Bellatrix Lestrange – klart den bedste præstation i den film.