Ups – eksamen
Okay, imponerende. Det er lykkedes mig at skrive et indlæg om en handicapscooter, selvom der faktisk er sket noget lidt specielt i dag.
Jeg har fået en uddannelse! Efter 12 års kamp kan jeg i dag kalde mig markedsføringsøkonom – og jeg har meldt mig i de ledige (og sygemeldtes) rækker i a-kassen. :)
Jeg skulle til eksamen i formiddags 9.30. Og det startede rigtig pinligt med at min vejleder havde sagt at jeg bare kunne gå op og starte computer op (altså da han først havde undersøgt at det var 9.30 og ikke 10, som han havde husket.) Men der var en eksamination i gang i lokalet – ups – og rigtig trælst for ham der var oppe.
Men jeg fik startet op og forklaret hvorfor jeg altså sad ned under eksamen – det virker jo ellers ikke så godt når man skal præsentere noget.
Jeg havde forberedt en præsentation på ca. 12 minutter, men jeg nåede ikke længere end første slide. De havde ganske vist spurgt om de måtte afbryde med spørgsmål, men jeg havde da regnet med at jeg kunne få lov til at fuldføre min præsentation! Men da der var gået omkring 40 minutter var jeg ikke engang nået til bunden af første slide.
Der var nogle ting vi ikke var enige om – f.eks. målgrupper. Og jeg fik bagefter at vide at jeg skulle tage deres kritik til mig i stedet for at blive ved med at argumentere. Censor mente heller ikke at det at være med til at fremme interessen for naturvidenskab hos børn og unge var noget der kunne betegnes som CSR. Der er jeg lodret uenig med ham.
Men i hvert fald så endte det med at opgaven var til 10, men jeg jeg talte den ned på 7. Jeg er ganske godt tilfreds med opgaven – jeg synes jeg har lavet et godt stykke arbejde der er direkte brugbart i den virkelige verden. Men eksaminationen kunne have været gået bedre. Dels kunne de have givet mig mulighed for at fremlægge det jeg ville og dels kunne jeg have været bedre forberedt. Men jeg må jo indrømme at alt den usikkerhed der kører i mig i øjeblikket har taget noget af det store overblik.
Men det er der bare ikke noget at gøre ved. Jeg bestod og jeg har nu en uddannelse. Det synes jeg i sig selv er en sejr for mig – det er lykkedes at tage en uddannelse til trods for alle mine problemer og oven i købet afbrudt af en graviditet og et barn undervejs.
Nu skal jeg bare lære at acceptere at resultatet ikke blev så godt som jeg havde håbet (i hvert fald for en uge siden) og så godt som jeg ved at jeg kan gøre det.
Men jeg har en uddannelse!
September 28th, 2010 at 00:18
Hej Trine
Tillykke med, at du har fået en god uddannelse.
Godt klaret med alle de udfordringer der har været.
Hilsen Ditte