Til gengæld har jeg altid savnet et mellemnavn – det fik jeg så da jeg blev gift. Og det har Ellen også fået og Ny får det også – så vi kommer alle sammen (undtagen Kåre) til at hedde Kornum Christiansen. Det betyder ganske vist at vi stadig kommer til at svare på om Christiansen er med C eller K, men Kornum kan vi selv vælge om vi vil bruge i en given situation.

Og det er heldigvis ikke så langt at det ikke kan stå på de sædvanlige blanketter og medicinetiketter. :)

Jeg synes godt nok at fem navne er for meget – men som sagt, så har jeg selv savnet det tredje navn. :) (Og hvad de hedder helt præcist er ikke vigtigt, så det synes jeg bare du skal lade være med at skrive, Jønne – der er ingen grund til at blive upopulær og få problemer med familien.)

Men nu har vi faktisk endelig fundet et pigenavn. Kåre sagde det den anden dag og det var bare så selvfølgelig, at det ikke kunne være anderledes. Men det kan muligvis skabe lidt problemer i familien, så det bliver ikke “offentliggjort” før Ny er født hvis det er en pige! Men det er både specielt, normalt, kort og internationalt – jeg håber næsten vi får en pige nu – det er SÅ godt et navn. :)

I øvrigt har jeg altid været Trine K, for selvom Trine ikke er det mest normale navn, så var vi faktisk to. Men vi stak i forvejen meget ud, så det gjorde ikke så meget. :)

Men jeg var på et tidspunkt i praktik i en børnehave, hvor fem ud af ca. 30 børn hed Jasmin!

Gratulerer, du er en av de 10 heldige vinnerne av pastaprodukter fra Barilla! Send meg navn og adresse så raskt som mulig, slik at Barilla kan sende deg produktene.

Trine ;)

Ud fra beskrivelser osv. så er det mit klare indtryk at mødrene (for det er sjovt nok altid dem der diskuterer sådan noget på nettet) er almindelige danskere, der bare synes at deres barn skal have et helt unikt navn.

Men det er faktisk en af grundene til at vi ønsker at vores børn skal have internationale navne – eller i hvert fald navne som også er normale i den engelsktalende del af verden. Verden bliver mere og mere internationaliseret og Kåre (min mand) er af og til lidt træt af sit “å” når han er til møder/på konferencer i udlandet. Et navn som Ellen er brugt både i Norden og i de engelsk- og spansktalende dele af verden.

Gina og Joey er også helt almindelige amerikanske navne og der er sikkert masser af spansktalende der hedder Emilio. Men jeg synes stadigvæk godt man kan tænke lidt på børnene. Hvor mange danskere ved hvordan man staver til Rowan – det kunne jo lige så godt være Rovan eller Rowen eller Roven. Og som du selv siger, så er der flere udtalemuligheder – så barnet skal både stave og udtale sit navn.

Men det er jo bare min personlige holdning – og jeg ved at min mor har været godt træt af sit lange navn, der også skal staves hver eneste gang: Hun hedder Karen-Margrethe. Min lillesøster hedder Ane og det sker ofte at hun bliver kaldt Anne eller Ann – også på skrift. Trine er der heldigvis ikke så mange muligheder for at komme på tværs af. :)