Træt og svimmel

Jeg har et stykke tid været meget svimmel, kraftesløs og træt – men det er der en grund til.

Jeg ringede ned til sygeplejersken hos vores læge og fortalte hende om det – håbede at hun lige ville tage en blodprøve for jernmangel. Jeg fik en tid ved lægen omkring en time efter – og taget i betragtning at der kun var en læge til stede, hvor de plejer at være fire, så var det nu meget hurtigt.

Men lægen mente også at det kunne være jernmangel, så hun tog en stak blodprøver. Dem var der så svar på i går og jeg mangler i den grad jern og dermed også blod.

Så er det jo ikke så underligt at jeg ingen energi har og at jeg bliver forpustet af ingenting. Nu har jeg fået nogle piller og så håber vi det hjælper, så jeg faktisk bliver i stand til at klare det blodtab der følger med en fødsel.

Comments are closed.