Jeg har syndet

Jeg ved det godt – jeg er et ondt menneske.

Klokken 8.51 kom der en mail – en ny cache i Doktorparken i Randers. Mig og Ellen lå inde i sengen og puttede – og det ritual er der altså ikke noget der skal ændre på! Men da hun så var kommet i vuggestue blev jeg enig med mig selv om at jeg trængte til lidt selvforkælelse, så jeg kørte til Randers for at geocache – helt alene for mig selv.

Normalt er reglen jo at vi geocacher sammen, med mindre der er et FFC på spil – og efter halvanden time er der jo ikke nogen FFC-chance i Randers. Men jeg kørte alligevel.

Cachen blev fundet – det tog lidt tid, for der var et andet sted der passede perfekt på hintet og bagefter gik jeg en tur rundt i Doktorparken. Lidt sne og solskin er altså ikke at foragte. Men jeg må indrømme, at selvom en cache kun har en terrain-rating på 1½, så er den altså højere når man når 9. måned!

One Response to “Jeg har syndet”

  1. Jønne Says:

    Jeg syntes det er helt i orden du har været afsted på egen hånd. Når du har muligheden, energien og lysten så er det da med at komme på tur med GPS’en, for mon ikke du kommer til at ligge lidt i dvale når du har født?
    For et par uger siden var jeg på en anden slags tur, det var til butik triane, det kan du læse om her
    http://joennesrast.blogspot.com/2010/11/butik-triane.html
    Jeg var ikke lige i skrive humør den dag så det var hvad det kunne blive til.