Ironi

Jeg er jo uddannet markedsføringsøkonom fra Tradium i Randers – da jeg startede hed det Erhvervsakademiet Minerva, da jeg kom tilbage fra barsel hed det HS Minerva og da jeg sluttede hed det Tradium.

Nå, men nu ville jeg så lige ind og se hjemmesiden for skolen – det kunne jo være der var noget spændende. Jeg faldt så over denne brochure, som er en reklame for uddannelsen som markedsføringsøkonom, altså en uddannelse hvor man bl.a. lærer om markedsføring.

Allerede på forsiden går det galt:

Når du vælger REKLAME som dit speciale, får du specialefagene
MEDIEOPRODUKTION og MARKEDSKOMMUNIKATION

Jeg havde i hvert fald ikke noget fag der hed medieoproduktion. :)

Mange steder er der mellemrum mellem sidste bogstav og punktum og dobbelte mellemrum mellem ord. Og der er flere stavefejl og grammatiske fejl. Gad vide om der overhovedet er nogen der har korrekturlæst den brochure?

Det giver ikke et specielt godt indtryk af en uddannelseinstitution, der skal uddanne folk til at arbejde med markedsføring!

Comments are closed.