Trines blog

Lørdag havde vi købt maling og søndag afleverede vi Ellen i Bjergby. Mission: Mal ungernes værelse.

Det lyder jo meget simpelt – men vi blev klogere!

Da vi fik flyttet Ellens seng var det ikke et kønt syn der mødte os. Skimmel! Irgh – ikke sundt. Vi snakkede lidt om det og endte med at tømme rummet og så ville vi ringe til ISS mandag morgen.

Men søndag nat omkring 2 vågnede Karen skrigende – og det blev hun ellers ved med. Hun var helt utrøstelig og egentlig troede vi hun havde noget forstoppelse. Så jeg ringede til lægevagten for at høre om vi kunne give hende noget microlax (klyx). Men lægevagten mente nu at det var væske i ørerne og sagde at vi skulle give hende noget Panodil. Det gjorde vi og da Kåre havde gået rundt med hende en halv times tid faldt hun trygt i søvn igen. Men det var nu en noget urolig nat, også bagefter.

Så klokken 8 ringede jeg til lægen og fik en tid 9.30 for at få tjekket ørerne og bagefter ringede Kåre til ISS. De ville bede deres afdeling i nærheden om at kontakte os.

Vi tog Karen med til lægen – hun opførte sig eksemplarisk og blev set i ørerne, fik målt tryk og blev lyttet på lunger, hjerte og mave. Der var ikke umiddelbart noget at se, men derfor kunne det nu sagtens være ørerne alligevel.

Omkring klokken 11 ringede de fra ISS og sagde, at de havde bedt en af deres rådgivere kontakte os. Han ringede omkring 11.15 og sagde at han ville komme “om omkring tyve minutter”. Jeg ved ikke lige hvornår han kom, men han kørte igen inden 12 – og da havde han set og undersøgt de relevante steder (vi har også lidt ude i bryggerset) og konkluderet at nok har vi et fugtproblem – men vi har INGEN skimmel!

Og så måtte vi ellers få fjernet lister og tapet, tørret væggen, få afrenset for mug, behandlet med Rodalon og nu mangler vi bare at mure det fugtskadede op igen i aften inden vi kan gå i seng.

I morgen skal vi så have tapetseret, afdækket og forhåbentlig malet.

Så det har været lidt af et mareridt. Nu håber vi så bare Karen sover i nat!

I går var min sidste dag på barsel og i dag skulle jeg så sygemelde mig. Jeg havde forudset noget af et cirkus og jeg blev ikke skuffet.

Først går jeg på jobnet.dk for at melde mig ledig og derefter syg. Kåre siger så at det vist ikke var helt rigtigt, for jeg skulle jo ikke melde mig almindelig ledig, men dimmitendledig. Nå, tænkte jeg, jeg må hellere ringe til a-kassen.

I a-kassen sagde de, at jeg havde gjort det hele helt forkert – jeg skulle bare ringe til kommunen, for der var jo ikke nogen grund til at de satte en sag igang, når jeg alligevel er langtidssyg.

Så ind på jobnet.dk og melde mig ikke-syg og ikke-ledig og så få fat på kommunen.

Men det er altså lettere sagt end gjort – for kommunen har lukket om onsdagen! Hvad pokker gør man så? Man skal jo gøre noget den første dag for ikke at miste dagpengeretten. Jeg prøvede at ringe til alle de interne numre jeg kunne finde i gamle mails – incl. ydelsesafdelingen – men ingen tog telefonen nogle steder.

Til sidst skrev jeg en opgivende mail til kommunens hovedadresse – om ikke andet, så kunne jeg da bevise at jeg havde forsøgt at gøre noget rettidigt.

Halvanden time senere ringede telefonen. Det var min gamle socialrådgiver fra barselstiden. Nu havde hun lige snakket med ydelseskontoret og det de skulle bruge var en DP200b fra a-kassen. Og så ville jeg få sygedagpenge og engang ville jeg også blive kaldt til samtale (så må vi se hvornår det bliver…)

Så tilbage til a-kassen – som lukker klokken 11 om onsdagen her om sommeren! Argh!!!

Så i morgen må jeg prøve at få fat i a-kassen igen og bede dem sende den blanket til kommunen.

Det er altså ikke nemt, når man får modstridende beskeder hele tiden og alle forsøger at få smurt problemet over på nogle andre! Men min gamle socialrådgiver – hun er altså både sød og hjælpsom – en skam jeg ikke kan beholde hende.

Jeg er altså ikke gode venner med myg:

Selvom jeg smører med lokalbedøvende inden jeg går i seng, så vågner jeg sådan her dagen efter et myggeangreb. Og jeg kan melde at der var mange sultne myg i Silkeborgskovene i sidste uge – altså indtil jeg havde været der – da jeg kørte hjem var de alle sammen ved at sprænges og jeg var svag af blodmangel!

I går skulle jeg på apoteket og hente noget antihistamin (piller mod allergi) til mig og Ellen. Så kravene var klare: Det skal bruges til en 3-årig og en ammende. Farmaceuten spurgte en kollega til råds og de blev enige om Clarity, fordi det ikke går i mælken. Ellen skal så bare have en halv pille.

Da jeg så kommer hjem og læser i indlægssedlen og produktresumeet på nettet, står der at det går i mælken og ikke kan bruges af ammende og at børn der vejer under 30 kilo skal have den flydende udgave i stedet for. Jeg havde endda sagt at Ellen vejer 18 kilo.

Hvorfor er det så at apoteket skal have monopol på medicinsalg? Deres argument er at de er uddannede til at give den korrekte vejledning, så der ikke sker fejlmedicinering og andre fejl. Men hvad hjælper det, når de ikke giver den korrekte vejledning?

Jeg er jo uddannet markedsføringsøkonom fra Tradium i Randers – da jeg startede hed det Erhvervsakademiet Minerva, da jeg kom tilbage fra barsel hed det HS Minerva og da jeg sluttede hed det Tradium.

Nå, men nu ville jeg så lige ind og se hjemmesiden for skolen – det kunne jo være der var noget spændende. Jeg faldt så over denne brochure, som er en reklame for uddannelsen som markedsføringsøkonom, altså en uddannelse hvor man bl.a. lærer om markedsføring.

Allerede på forsiden går det galt:

Når du vælger REKLAME som dit speciale, får du specialefagene
MEDIEOPRODUKTION og MARKEDSKOMMUNIKATION

Jeg havde i hvert fald ikke noget fag der hed medieoproduktion. :)

Mange steder er der mellemrum mellem sidste bogstav og punktum og dobbelte mellemrum mellem ord. Og der er flere stavefejl og grammatiske fejl. Gad vide om der overhovedet er nogen der har korrekturlæst den brochure?

Det giver ikke et specielt godt indtryk af en uddannelseinstitution, der skal uddanne folk til at arbejde med markedsføring!

I dag var vi i Randers og på vejen hjem ville jeg lige have en fransk hotdog med godt med chili. Mens jeg stod og ventede så jeg en af de ansatte i grillbaren tage en kniv og skylle den under den varme hane. Den blev tørret af i et viskestykke og brugt til at skære en kamsteg over med. Så blev den igen skyllet (på den ene side) under den varme hane, tørret af i det samme viskestykke og lagt over på et skærebræt og brugt til at skære stegt steg ud til ribbenssandwich.

Det er altså bare ulækkert og lige til en omgang på tønden.

Og det viser jo bare at smileyordningen langt fra viser alt. For sådan gør man jo ikke når fødevaremyndighederne er på besøg.

Har også set en ansat i en butik med den såkaldte elitesmiley tage bagerbrød med hænderne umiddelbart efter at hun havde taget mod kontanter og brugt kasseapparatet. Og det blev ikke bedre af at hun havde et ret ulækkert og beskidt plaster på den ene finger – tør slet ikke tænke på hvad der gemte sig under plasteret…

I november 2007 samlede jeg en hund op, der var blevet dræbt af en bil.

I dag var det galt igen – præcist samme sted, bare en kat i stedet for.

Det var en rundstrikket fertil, grå hankat og det var under 10 minutter siden han var blevet påkørt – han var helt varm og blød og blodet var ikke koaguleret. Han lå midt i vestgående vejbane mellem Ulstrup og Langå.

Alle kan komme til at påkøre en kat der kommer løbende ud fra et buskads – men man må da i det mindste være så ansvarlig, at man tjekker at katten er død, om den er øretatoveret og sørger for at ligge den ind til siden. Tænk hvis der er en der laver en undvigemanøvre og rammer en modkørende bil!

Ham her var ikke øretatoveret og da han havde lidt mider i ørerne var han formentlig ikke en kælekat. Jeg lagde ham ind i rabatten og håber at ejerne finder ham hvis de mangler ham.

Så husk lige at tjek dyret, hvis du kommer til at påkøre et. Og flygter dyret eller er det i live, så kontakt FALCK på 70102030 – det koster ikke dig noget, men du kan hjælpe dyret.

I går aftes måtte jeg en tur på apoteket efter Selexid – jeg har reddet mig en gang blærebetændelse. Det var noget af en tur.

Først er der en eller anden idiot der overser en helle og bilen ender med at svinge lige ud foran mig, så jeg må op og stå på bremsen. Heldigvis er der ingen der kommer noget til.

Da jeg så kommer ind på apoteket og har sagt mit CPR-nummer opdager jeg at min pung ligger her på skrivebordet. IKKE skidesmart! Men fantastisk service – jeg kan bare komme ind og betale senere. Hun kommer så i tanke om at jeg også bare kan få et girokort. Herligt, så jeg kunne komme hjem med min medicin.

På vejen ud af byen er der så en anden idiot der lige overser et rødt lys og kører ud direkte foran mig – så bremselængden blev testet igen.

Da jeg så kommer hjem læser jeg lige indlægssedlen.

Alvorlige bivirkninger: Smerter bag nederste del af brystbenet, fornemmelse af at føden ikke kan passere og sure opstød, pga. sår i nedre del af spiserøret. Kontakt straks læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger: Sår i munden og betændelse i spiserøret med smerter bag brystbenet, svien og meget sure opstød.

Og så er det jeg tænker – hvordan pokker skal jeg kunne kende forskel på de to? Hvornår er det lige jeg skal ringe? Specielt fordi jeg generelt døjer med halsbrand.

Og så for at gøre det hele rigtig godt, så har Kåre lige været ved lægen med en gang halsbetændelse, så vi skal også have penicillin til ham…

Jeg har lige fået et brev fra kommunen i dag om pasning af Karen. Det er sendt kun til mig – ikke til Kåre, som man jo ellers skulle mene også havde en vis interesse i emnet.

De beder os ansøge om optagelse i dagpasning inden Karen er 2 måneder og gerne så hurtigt som muligt. Og så er det man tænker: Hvorfor sender de det til os? Det er 5 uger siden vi søgte om optagelse i dagpasning. Og hvorfor vil de vide det så hurtigt som muligt – de visiterer alligevel ikke før 3 måneder før behovsdatoen.

Så er det jeg tænker: Hvis de lige tjekkede om der ER søgt pasning, så sparer de 18 kroner i porto, 11 kopier og en hel folder på 16 sider i tykt papir på alle dem der har søgt. Og det var alle i min sidste mødregruppe der havde søgt elektronisk indenfor de første par uger.

Hvis de i stedet for sender en besked gennem eBoks til dem der er tilmeldt der, så sparer de det samme. Og hvis de så i stedet for at sende et ansøgningsskema i papir, sender et link til den online ansøgning, så sparer de en masse administration.

Der er altså masser af sparemuligheder – for kors hvor er der meget kommunikation med kommunen der foregår på den gammeldags facon, som sagtens kunne elektronifiseres. Og her snakker vi jo altså unge mennesker, som godt kan bruge en computer – det er noget andet når det er ansøgninger om høreapparater og den slags, som primært henvender sig til ældre.

I dag var mig og Karen i Randers for at aflevere en malkemaskine (en brystpumpe er der også nogen der kalder dem) og ville lige smutte i Føtex for at handle. Da vi står oppe på første sal lyder det pludseligt over højtaleren: “Samarit til kasse 13″ – så ved man jo godt at der er noget galt. Og da vi kommer hen til kassen for at betale står der en del medarbejdere – en snakker med alarmcentralen, en sidder på gulvet hos en mand der ligger på gulvet og nogle stykker står og holder nogle lagener op for at skabe lidt privatliv for den stakkels mand. Det er lige foran kasselinjen, så der er kun en kasse åbent og det har skabt en minimal kø på ca. 5 mennesker.

De to der står bag mig er et par ældre damer med deres rollatorer – altså nok ikke ligefrem nogen der er på vej på arbejde og har hulens travlt. Men de to gimper står gudhjælpemig og brokker sig over, at de ikke åbner en kasse mere – de kan jo bare flytte manden!

Jeg var rystet! Der ligger en mand 5 meter fra dem, som kunne ligge med hjertestop eller andet absolut seriøst – og de brokker sig over lidt ventetid!

I øvrigt stor ros til Føtex – der blev handlet hurtigt og korrekt (altså ud fra hvad jeg kunne bedømme). Der blev skabt privatliv og en mand blev sendt ned til hovedindgangen for at tage imod ambulancefolkene, så de hurtigst muligt kunne komme det rigtige sted hen. På det jeg hørte fra telefonsamtalen havde de også fuldt styr på situationen.

Nu håber jeg bare det var et lille ildebefindende og at manden har det fint nu.