Trines blog

Flot eftermiddagshimmel.

Vi startede efterårsferien med en tur i Randers Regnskov og jagt- og friluftsdag i skoven ved Fladbro. Søndag morgen kørte vi til Biersted og afleverede Ellen og Siri hos mine forældre og drog selv mod Skagen. Eller rettere mod Bunken Camping 15 kilometer syd for Skagen.

Birkesøen.

Målet var, ikke overraskende, at geocache. Bunken var valgt, fordi der er en ret stor koncentration af både almindelige caches og natcaches. Og så skulle vores 500 caches jubilæum fejres. :)

En stakkels natcacher havde ikke mere batteri på GPS'en.

Søndag aften fandt vi seks caches, men måtte desværre slutte med en DNF (Did Not Find). Mandag mente jeg at vores jubilæum skulle fejres med en speciel cache, så vi kørte mod Skagen. På vejen tog vi lige nummer 499 og så var det ellers HELT ud på spidsen af Grenen for at logge Two Oceans. På den måde fik vi vores første earth cache som nummer 500. Og oppe ved Grenen er der en lille kilde – bare sådan midt på en vej ud mod vandet. Ingen skilte eller noget. Den ville vi da aldrig have set, hvis ikke det havde været for geocaching. Men det er altså virkelig underligt at stoppe fingrene ned i noget der ligner fast sand og så er der bare slet ingen modstand.

Mig helt ude på spidsen.

Vi fandt lige nogle stykker mere på vejen tilbage til campingvognen – 16 for at være mere nøjagtig. En af dem var vores første letterbox. :) Efter aftensmaden stod det på natcaching igen. Denne gang fik vi selskab noget af vejen af et par andre geocachere. Det er altid rart at møde andre nørder. Vi nåede lige hjem til campingpladsen ingen bommen blev låst og så var vi altså også trætte! 26 caches fandt vi i løbet af dagen – det er 11 mere end vores hidtidge rekord.

Kåre tænker!

Man overvejer lidt om man skulle tage en tur om på den anden side af jorden. Alle tiders chance er dukket op og selvom jeg har svoret aldrig at sætte mine ben på amerikansk grund er udsigten til en god og billig tur til Californien alligevel lidt af en gulerod. Specielt tanken om et besøg i Yosemite og andre af nationalparkerne i området. Egentlig lidt skægt med ordet “området”. Når jeg snakker om området her, så er det sådan lidt ud mod Vellev og op mod Sønder Vinge, men området omkring San Fransisco går ud til Yosemite og næsten ned til LA. :)

El Capitan

Men hvad vil Ellen sige til en så lang flyvetur? Og næsten mere vigtigt: Hvad vil alle andre sige til at have Ellen med på så lang en flyvetur? For 14 dage er altså lang tid at være væk fra hende – så med skal hun. Hvis altså vi skal afsted! Siri plejer at være nem nok at afsætte, for hende vil vi altså ikke have med. Tænk hvis nogen forveksler hende med en bjørn i Yosemite. :)

Den sidste uge har Ellen være i vuggestue, mens Kåre og jeg har haft ferie. 5 ugers ferie væk fra vuggestuen var blevet for meget for Ellen, så hun fik en uge sammen med de andre midt i ferien.

Og så kunne forældrene geocache. I forhold til andre har vi så godt som ikke cachet, men det er da blevet til godt 30 caches i løbet af denne uge. Så “langt” østpå som Århus, og så “langt” vestpå som Viborg. Største oplevelse var nok da et råkid kom og stillede sig lige foran os og blev stående læææænge.

Ellen kigger efter far der logger Viborg Søndersø.

Ikke mindre end tre FFC’er er det også blevet til. En ved Åbro (næsten) på vej til fødselsdag i Hadsten. Vi fik også et FFC sidste gang vi skulle til fødselsdag i Hadsten. :) Et nede ved åen her i Ulstrup – det foregik i mageligt gangtempo med Ellen i klapvognen og mig hjemme i sengen. Det var om morgenen. :) Og så et i går til event.

I går var der nemlig event i Viborg. Soga havde arrangeret sammen med en masse andre og der var lagt omkring 150 caches ud syd og øst for Viborg, så der var masser at tage af. Vi nåede som sagt et enkelt FFC på Skvulp og det var vi ganske godt tilfredse med.

Det er hårdt at geocache.

Vi gik en rigtig dejlig tur nede ved Viborg Søndersø. Men klokken 13 kunne jeg simpelthen ikke holde til mere, så vi kørte hjem og spiste frokost. Vi nåede dog lige forbi forsamlingshuset, hvor Stine sad helt, helt alene.

I dag er næste event rundt om hjørnet så frigivet: Vi skal ud i en mørk, mørk skov til Halloween for at finde ud af hvem det er der går og bortfører uskyldige geocachere!

I dag har været en lang dag. Jeg skulle til møde på kommunen angående praktik og fleksjob (mere om det i en senere posting) og Kåre skulle med. Så heldigvis mente de godt de kunne have plads til en enkelt mere i nødpasningen i vuggestuen. Så Ellen har været i vuggestue/børnehave/SFO i dag og jeg ved ikke helt hvem der var gladest for det: Barnet, forældrene, pædagogerne eller de andre børn. Men de har i hvert fald hygget sig!

Kåre leger Tarzan.

Så vi kørte til Hadsten i god tid og nåede lige tre caches på vejen: Lilleåen #5, Tarzan og Mutte #45 – Lilleskoven. Efter mødet kørte vi ned i SuperBest og hentede lidt frokost og kørte ud til Tunnellen hvor vi fandt et bord og nogle bænke lige ved en lille sø. Jeg lavede dog alletiders glansnummer på vej op af en skrænt: Hænderne fyldte med mad, kamera, GPS og hvad man nu ellers lige har brug for og så skvattede jeg lige så lang jeg var ned af skrænten. Resultat: En forvreden fod, den højre naturligvis, det er jo den der er blevet opereret et par gange, en skulder der lige smuttede lidt af led, et forslået knæ og en ryghvirvel der forskubbede sig lidt. Godt man er hypermobil, så leddene er vant til lidt af hvert i den retning.

Ved Lilleåen.

Efter Tunnellen tog vi lige to drive-bys (Prinsesse Margrethe og Mutte #39 – Over Hadsten Kirke. Så med seks caches i rygsækken kunne vi vende hjem til Ulstrup og hente en glad Ellen i vuggestuen. Dejligt med sådan en tur.

Prinsesse Margrethes stævn.

Det første Ellen gjorde da vi kom hjem var at løbe om til hindbærbuskene for at se om ikke der var nogen der kunne spises. Der er lidt endnu, men det varer ikke længe før hun bliver skuffet.

Kåre er arbejdsramt, så jeg pakkede bilen og kørte først til tandlægen og så i Randers Regnskov med Ellen. Ret smart med tandlæge med indbygget børnepasning. :)

Det var lidt farligt at gå over her.

I Randers Regnskov kom vi lige som de havde åbnet, så der var god plads til os – også selvom Ellen går lidt langsomt og skal have tid til at se det hele. Vi så både høns og ænder og en masse andre ting som Ellen ikke rigtig ved hvad er endnu. Men det var spændende.

Omkring 11.15 mente vores maver at det var ved at være frokosttid, så vi bestilte en Jungledyrenes Livretter til Ellen og en lille gang pommes frites til mig. Og vi kunne ikke engang spise op selvom vi hjalp hinanden!

Uden mad og drikke...

Efter frokost besøgte vi gederne og kaninerne. Det er lidt svært at kravle på trappestiger med Ellen på armen, men vi nåede da både ind og ud – også selvom nogle store drenge prøvede at mase forbi. Ellen og et halvstort kid nåede at blive fine venner.

Ellen og gedekiddet

Så selvom det var midt i højsæsonen og vi kun var mig og Ellen, så havde vi en rigtig god tur i Regnskoven – og så nåede vi lige en enkelt cache på vejen. :)

Stakkels Kåre er arbejdsramt, så mig og Ellen hygger os hjemme i dagtimerne.

I går var vi i Randers og købe fødselsdagsgaver til Christina og Casper, Ellens kusine og fætter. Og jeg kom lidt til at købe en lækker Fjällräv til Ellen. Den overfaldt os bare sådan uden videre.

Vi var også i BabySam for at købe et par badebukser til Ellen, sådan nogle der kan holde små uheld inde. Ellen fandt en trappestige og så var hun glad. Det var det ikke alle dem der stod i nærheden der var. Men dem om det. Ellen kan fint kravle på en lille stige.

Ellen synes rutchebanen er sjov.

I dag har vi været på legepladsen og nu kan Ellen selv kravle op på den store rutchebane. Det gør det meget nemmere for mig. :) I eftermiddag var vi på biblioteket. Det kan Ellen godt lide, for der er andet legetøj end det i vuggestuen og det her hjemme.

Så er hun underholdt mens jeg kigger på bøger.

Pludseligt blev der stille ude i køkkenet hvor Ellen legede. Det er som oftest et dårligt tegn, så jeg gik ud for at se hvad der skete. Her er hvad jeg så:

Så kan Ellen kravle op på spisebordet.

Egentlig ville vi have hentet Kåre i Hadsten og så have geocachet lidt og spist vores aftensmadsmadpakke. Men Kåre var først med toget 17.16, så det blev lidt sent. I stedet for hentede vi ham i Langå og spiste madpakken nede ved Amtmand Hoppes Bro. Det var også ganske hyggeligt. Og så kunne vi lige tjekke at cachen der havde det godt.

Aftensmad i det grønne.

I morgen skal jeg til tandlæge – og have Ellen med. Det bliver spændende hvordan det går.

Vi har holdt lidt ferie her i weekenden. Egentlig skulle Ellen have haft første overnatning uden mor og far hos mormor og morfar fra lørdag til søndag, men sådan skulle det ikke gå.

Men vi afleverede hende lørdag til frokost og så tog vi ellers afsted uden både hund og barn. Målet var Aalborg – vi skulle købe nogle sandaler til Kåre.

Fredag aften havde der ellers været vild panik i det lille hjem. Geocaching.com var nede! (Noget med en brand.) Hvordan skulle vi så finde en liste over caches i Aalborg og omegn? Heldigvis er geocachere nogle meget venlige mennesker, så under fem minutter efter jeg havde spurgt på forum havde jeg både fået de filer jeg bad om, tilbud om hjælp og en invitation til kolde øl!

Lørdag lige over middag var der sort af mennesker i Aalborg midtby, så Kåre prøvede sandaler, konkluderede at de ikke passede til ham og så kørte vi ud i Østerådalen. Her fandt vi fikke mindre end tre caches. Ikke meget, men det var nogle gode ture, der bl.a. krævede at man gik i Østeråen under Indkildevej og motorvejen. Vi endte også på den forkerte side af en bæk og var for dovne til at gå udenom, selvom der var nogle ret stejle skrænter. Et træ var vi også oppe at klatre i. Desværre lå vores kamera i Tranum. :(

Ved aftensmadstid kørte vi ind til Aalborg igen. For et par år siden havde jeg vundet et gavekort til Jensens Bøfhus, så der skulle vi spise aftensmad. Det var vel nok en skuffelse. Bøfferne var rigtig gode, der var ikke noget at klage over der. Men bortset fra isvandet, så var det også det eneste der ikke kunne klages over. Rødvinen var varm som gløgg, og selvom vi var advaret om det, så havde vi alligevel ikke troet det var så slemt. Mine kartofler smagte ikke engang af kartofler, Kåres pommes frites var overhældt af krydderier det overdøvede smagen af alt andet, grøntsagerne havde lige fået lov til at se en gryde kogende vand og var derefter overhældt med eddike, rødvinssovsen smagte af vand og maizena og persillen var fyldt med jord. Så jeg tror ikke vi spiser der igen.

Efter aftensmaden var der lige tid til et par caches mere. Nu var det også til at komme til for mennesker igen. Så vi fik set slottet, Tyren, et par kirker, Gåsepigen og Sygehus Nord. Vi nåede også at blive lidt til grin. Vi havde ledt og ledt og ledt efter cachen ved Vor Frue Kirke og lige da vi er ved at gå kommer der nogen gående med noget der mistænkeligt ligner en GPS. Det var IvarT og de fandt den naturligvis med det samme. Nå ja, så kunne vi da også logge den.

Vi var hjemme i Biersted klokken 22.40 og der var vi godt nok også TRÆTTE.

Efter hvad vi har kunnet høre fra mine forældre og Ane, så har de vist også hygget sig gevaldigt sammen med Ellen. Hun har vist holdt dem godt til ilden, den bette. Hun er i hvert fald hurtig på trapper – specielt i forhold til at hun ikke har prøvet at kravle på trapper andet end i sidste uge hvor en af børnehavepædagogerne havde hentet hende oppe på hemsen. Motorikken fejler bestemt ikke noget.

Men nu er vi alle fire godt og grundigt brugte efter en god weekend. Jeg er i hvert fald helt sikker på at jeg får et par ret smertefyldte dage i næste uge – men det var det værd.

Og igen, der er desværre ingen billeder, men Kåre hentede vores kamera i morges, så der er håb forude. :)

Vi har købt et lille badebassin til Ellen. I går var vejret fint, så det skulle indvies. Men vand fra hanen er lidt koldt, så der kom et par liter kogende vand i og så var det fint.

Det var simpelthen noget af det sjoveste hun har oplevet. Hun hvinede af fryd når hun kastede med vand med et krus. Og specielt når hun hældte det ned over maven. Jeg synes nu det var lidt koldt når hun kastede det efter mig, men hun morede sig. :)

Legen sluttede dog lidt brat, da hun sked i vandet. Så var det op! Men mon ikke jeg får det gjort rent, så hun kan lege i det igen snart?

Der er desværre ingen billeder, for kameraet ligger i Kåres jakkelomme og Kåres jakke ligger i Tranum.

Om godt fire timer skal jeg til eksamen og så (antagende at jeg består) har jeg SOMMERFERIE!

Onsdag, torsdag og fredag var Kåre i København, men min krop er altså ikke lige til at skulle være alene med Ellen i flere dage, så vi drog nordpå – op til Biersted.

Traktorkørsel med morfar.

Jeg tror nok alle synes det var hyggeligt. Lige bortset fra mig, da Ellen synes at klokken 6 var et godt tidspunkt at stå op på! Men vejret var fint og Ellen var både i skoven og ude at køre traktor.

Det kræver meget koncentration at spise is.

Og morfar synes altså godt nok at hun skulle have en is. Det synes Ellen var en god ide, omend hun ikke lige kunne spise hele isen selv – men så var det godt at hendes mor kunne hjælpe.

På skovtur med mormor. Vi var oppe at se på nobiliskogler.

Sidste lørdag blev både Ellen og jeg ret syge med noget maveonde. Ellens gik heldigvis hurtigt i ro, men jeg er stadig syg. Ellen har dog ikke rigtig villet spise siden, omend lidt kogte gulerødder glider ned. Indholdet i bleen har lignet lidt for tørt polyfilla. Men hun har været glad og vågen, omend en smule pyldret.

Slap gøj til påskeægsjagt hos mormor og morfar.

I går gik det så helt galt – pludselig havde hun høj feber, var slap og apatisk. Og så er det jo man ringer til lægevagten. Sammenholdt med maveproblemerne, mente vagtlægen at det muligvis var leveren det var galt med, så vi skulle komme ind med det samme og vi skulle regne med at blive indlagt. Vi skulle ikke trække noget nummer, bare gå direkte op til sygeplejersken, så vi kom ind til lægen med det samme. Okay, så tog jeg mig ellers lige en tudetur! En ting er at ens barn er apatisk og slapt, men når lægen så snakker om leverproblemer og indlæggelse, så bryder ens verden altså lidt sammen. Jeg håbede da at lægen bare havde sagt at vi skulle give hende en panodil og lade hende sove – men jeg vidste jo egentlig godt at hun ikke ville sige det.

Men vi kørte ind og kom til med det samme. Lægen undersøgte Ellen godt og grundigt og køreturen og gåturen ind på sygehuset havde kølet hende lidt ned, så hun havde energi til at brokke sig – og det er jo godt. Diagnosen: Mellemørebetændelse og forstoppelse.

Så en tur på apoteket efter penicillin og panodil. Penicillinen skal hun have i munden i en sprøjte og det kunne blive et problem. Men det smager godt, så hun suger det bare i sig – så nu kalder vi hende Siri. :)

Natten i nat har været noget hård, men panodilerne gør at hun har det bedre – omend hun IKKE kan lide stikpiller. (Men hvem kan det?)

Nu håber vi bare hun kommer sig hurtigt og at det ikke bliver et tilbagevendende problem med øret.