Baggrunden er, at man med en let til moderat depression kan henvises – med tilskud – til psykolog. Men er depressionen svær, så skal man behandles i sygehussystemet og er det f.eks. angst, så skal man selv betale det hele.

Det viser sig så, at 28% af de henviste har svære depressioner og 39% slet ikke lider af depression, men noget helt andet, f.eks. angst, dødsfald i familien eller “ondt i livet”, hvad det så end er.

Danske Regioner mener at det er fordi lægerne blot bruger det som en skraldespandsordning, når lægerne synes en patient bliver for svær – f.eks. ved “ondt i livet”. Og hvad er det lige forskellen er på “ondt i livet” og en depression?

Jeg tror det er de privatpraktiserende læger, der synes at systemet er latterligt og at de gerne vil hjælpe deres patienter. Har man en patient med en svær depression, så skal vedkommende hjælpes i psykiatrien. Jeg er selv lige blevet henvist til en psykiater – der er minimum et halvt års ventetid i Randers, Viborg, Silkeborg-området og endnu længere i f.eks. Århus. På sygehusene står der ganske vist på ventetid.dk, at der er 8 ugers ventetid – men i praksis viser det sig, at deres eneste tilbud er en indlæggelse.

Og så kan jeg altså godt forstå, at de privatpraktiserende læger omgås reglerne og giver deres patienter den hjælp de har brug for – for det er sikkert heller ikke sjovt at skulle ud og skrive en dødsattest for en patient der har valgt en anden udvej end ventetiderne.

Har man en patient med angst, så kan lægen vælge mellem selv at behandle, sende patienten til en privatpraktiserende psykiater eller at lade patienten selv betale for en psykolog.

Behandle selv: Lægen har ofte ikke tid til andet end at skrive en recept på angstdæmpende medicin – medicin som har mange bivirkninger og som kan skade mere end det gavner.

Sende til en privatpraktiserende psykiater: Minimum et halvt års ventetid, hvor lægen så i mellemtiden kan behandle med angstdæmpende medicin.

Lade patienten betale selv: Ofte ikke en mulig løsning, da det koster knap 1.000 kroner pr. gang. Det er der mange der ikke har råd til, specielt da mange på det tidspunkt de søger lægehjælp for deres problemer allerede er ude af arbejdsmarkedet.

Jeg mener at løsningen er at udvide gruppen af folk der har ret til tilskud til psykologhjælp. Det vil koste penge i første omgang, men som der også står i artiklen, så mindsker ordningen antallet af langtidssygemeldte, så man sparer på dagpenge og får mere hjem i skatter, fordi folk hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet – eller måske slet ikke behøver forlade det i første omgang.

- nyt og innovativt
- godt koncept
- skandinavisk stil

Vinderen får 100.000 kroner og massiv markedsføring i forbindelse med messen.

Nu har jeg fulgt med nogle år og jeg synes altid det er det kedeligste produkt der vinder. Det er næsten altid et eller andet stel, som ligner alle de andre stel der står udstillet i Imerco og Salling.

Og i år er ingen undtagelse. Georg Jensen har lavet en serie med køkkenting og jeg synes den er intetsigende – der er ikke noget som helst innovativt over at lave ENDNU et salt-/pebersæt.

De to andre produkter der var nomineret var begge nytænkende og innovative – omend jeg ikke helt tror på ideerne.

Det ene var en karaffelrenser fra Stelton. Ideen er god – man stopper kæden ned i flasken og hælder opvaskevand i, lukker med proppen og ryster. (Personligt bruger jeg groft salt og opvaskemiddel.) Men jeg spår karaffelrenseren en skæbne på forsiden af Imercos julekatalog – altså den der billige gave, som man giver til mosteren, som man ikke rigtig ved hvad man ellers skal give. Præcist ligesom Creme Brulee-sættet fra sidste eller forrige år. :)

Det sidste produkt er fra Element+ – et sæt af opøsere/måleskeer/litermål, hvor der er tragt i enden. Jeg tror heller ikke at det bliver den store succes – jeg kan godt se ideen, men jeg kan også se hvordan man lige får vendt den forkert og ender med sovs ud over hele køkkengulvet.

Jeg tror nu jeg ville have valgt sættet fra Element+ – altså tragtene – hvis det var mig der skulle vælge. Jeg synes det er det mest nytænkende af de tre produkter. Og jeg ville i hvert fald have valgt Georg Jensens serie som det allersidste – for det ser jeg slet ikke noget nyt i.

I forvejen bliver der ikke lavet for meget, for der er jo valg senest i november og dels skal der føres valgkamp og dels er der ikke nogen der tør gøre noget der er bare den mindste smule upopulært. Så alt står i stampe.

Og nu skal der også bruges penge og ressourcer på at få sammenlagt ministerier og få sat nye mennesker ind i arbejdet.

Så lad os da få det valg, så der kan startes på en frisk og der kan komme gang i tingene igen!

Jeg sympatiserer på ingen måde med Hizb Ut-Tahrir, deres mål eller deres midler. Men det er flere gange blevet konkluderet, at det er en lovlig forening og at man ikke kan forbyde den. Derfor må grundlovens paragraffer om forsamlings- og ytringsfrihed også gælde dem – uanset hvor uenige man er i det de står for.

Derfor synes jeg at Erland Kolding Nielsen (direktøren for KB) har handlet helt rigtigt i at nægte at lade sig kue af kulturministeren og DF og nægter at forhåndscensurere mødet. Stor ros til ham for at stå fast på ytringsfriheden – også selvom det skaber modstand og negativ presse.

Jeg synes det er en fin ide at afskaffe efterlønnen over en årrække – HVIS der vel at mærke bliver gjort noget for at dem der reelt har brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet får mulighed for det.

Som det ser ud i dag, vil man, uden efterløn, sådan set ikke have andre muligheder end at arbejde eller gå fra hus og hjem.

Uanset hvad Lars Løkke siger, så er det de lavest uddannede med de hårdeste fysiske jobs, der er flest af på efterløn. De har ofte ikke haft råd til at betale for en privat pensionsopsparing og må derfor “nøjes” med hvad det offentlige giver dem mulighed for.

I dag er det efterløn.

Bliver efterlønnen afskaffet er der følgende muligheder tilbage, når man ikke kan holde til at arbejde mere:

Sygedagpenge: En mulighed i en ret kort periode og kun hvis kommunen vurderer at man er uarbejdsdygtig. Man skal stadigvæk stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan sendes i den ene urimelige arbejdsprøvning efter den anden.

Revalidering: Urealistisk, når man når efterlønsalderen og er nedslidt. For at få revalidering, skal der være et realistisk mål om varig selvførsørgelse efter revalideringen – og er der det når man er 62 og har nedslidt ryg?

Fleksjob: Der mangler i forvejen fleksjob og med de nye regler regeringen vil indføre bliver det endnu sværere at blive godkendt til fleksjob. Kræver også typisk arbejdsprøvninger osv.

Førtidspension: Det er jo så det vismændene siger at man kan få, hvis man ikke kan arbejde. Men det er i forvejen meget svært at få en førtidspension – er der bare 5% resterhvervsevne tilbage eller mulighed for at tilstanden med tiden kan bedres en smule, så er der ingen mulighed for førtidspension. Og med de nye regler, så bliver det helt umuligt.

Kontanthjælp: Så er der kontanthjælpen tilbage. Det kræver at man hverken har penge eller værdier. Så har man et hus: Det skal sælges. Har man en bil: Den skal formentlig også sælges. Har man lige arvet 15.000 kroner: De skal bruges først. Er man gift: Så skal ægtefællen forsørge en. Ydelsen er så lav at det er svært at leve på den og igen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet med diverse arbejdsprøvninger.

Så hvis man laver en fornuftig nedslidt-kategori i sociallovgivningen, så tror jeg det er en glimrende ide at afskaffe efterlønnen – men der skal være en mulighed for dem der er blevet slidt ned gennem deres tid på arbejdsmarkedet. En mulighed, der giver dem mulighed for at leve fornuftigt – ikke bare overleve.

Rød blok vil beholde efterlønnen, hvor der er en del (ikke så mange som blå blok påstår, men alligevel en del) der “udnytter” ordningen til at gå tidligere på pension.

Blå blok vil afskaffe efterlønnen, men vil ikke gøre noget for at hjælpe dem der falder i hullet mellem de nuværende tilbud i sociallovgivningen og arbejdsmarkedet.

Mit forslag er at man laver en kasse der samler dem op der falder i hullet og så afskaffer efterlønnen for resten.

TDC’s kommentar er:

Vi oplever næsten ingen klager på det her felt, og derfor har vi indrettet os, som vi har. Men vi evaluerer selvfølgelig løbende.

Så hermed en stor opfordring til at klage næste gang du skal sidde hjemme og vente en hel dag på en tekniker fra TDC. Du skal ikke bare klage til teknikeren, for det tæller åbenbart ikke med – du skal ind på TDC’s hjemmeside og udfylde en klageformular (som er særdeles godt gemt). Men den er altså her.

Det skal dog siges, at hvis man vil betale 195 kroner for det, så kan teknikeren pludselig godt komme med et to-timers-interval for hvornår han kommer. (Spørgsmålet er så om det holder!)

Det er i hvert fald ikke samme dej jeg plejer at bruge! Til gengæld kunne jeg sagtens spise æbleskiver til morgenmad. :)

De vil have flere unge til at tage ungdomsuddannelser, altså studentereksamen, HH, HTX osv. De vil også (på papiret) gøre en masse for udkantsdanmark. Så derfor dropper de SU’en til ungdomsuddannelsen og gør at deres studierabat på transport meget mindre. Ja, det lyder jo vældig smart!

Når man f.eks. bor i Biersted og går på Hasseris Gymnasium, så har man ca. 2 timers transport hver dag incl. busskift. Det betyder, at hvis man kan læse i bussen, så kan man evt. få læst en halv times tid i bussen hjem – i bussen ind er der så overfyldt at man ikke kan holde en bog foran sig.

Det kommer nu til at koste 562 kroner om måneden at have et buskort – men SU’en forsvinder. Så med mindre forældrene vil betale, så skal den studerende arbejde for at tjene mindst 562 kroner om måneden – blot for at kunne komme til og fra skole. Desuden skal der også betales for lommeregner, ordbøger, studieture osv.

Men med et gennemsnitligt timetal på 30 timer om ugen, 10 timer til transport og 5 timer til lektier (nok lidt lavt sat) så er det altså 45 timer om ugen der skal bruges bare for at passe studiet. Jeg kan godt forstå at det er svært at have overskud til et fritidsjob ved siden af – antagende naturligvis at man kan få et. For den dag man bliver 18 bliver man jo pludselig særdeles uattraktiv for en arbejdsgiver.

Det er så den 18-årige fra Biersted.

Den 18-årige der bor i Hasseris har måske en times transport om ugen og har IKKE brug for at tjene 562 kroner til et buskort, for han/hun kan bare cykle/gå i skole. Så der er 9 timers fritid, som den unge i Biersted ikke har – og mindre behov for tid til et fritidsjob.

Så det skal nok hjælpe på den sociale ulighed i samfundet og til at få flere unge til at få en ungdomsuddannelse!

Så endnu engang siger regeringen at folk på fleksjob bare er nogle dovne hunde, der udnytter systemet.

I forvejen er et af de vigtigste kriterier for at blive tilkendt fleksjob at tilstanden er kronisk og at der ikke er udsigt til nogen som helst bedring nogensinde. Og hvis det vurderes at fleksjobberen kan klare mere end det timetal de er visiteret til, så skal sagen revurderes.

Hvis det betyder at man kan få en midlertidig fleksjobsgodkendelse uden varighedskriteriet, så kan ideen være god. Men det er ikke det der er lagt op til.

Samtidig vil det betyde at man helt indtil man er 40 år vil gå i en evig usikkerhed. Alle der har været gennem ansøgningsprocessen til et fleksjob ved at det er ganske umenneskeligt: Man skal have tjekket hele sin historie, ens netværk, ens sociale baggrund, ens familie og man skal gennem arbejdsprøvninger der bryder en ned – for tænk nu hvis man kan arbejde 18,5 timer i stedet for 18 – og det finder man jo kun ud af ved at prøve, også selvom det får det hele til at krakke.

For selvom du har et godt arbejde 20 timer om ugen i en virksomhed, så skal du tvinges i arbejdsprøvning et andet sted, hvis der er den mindste chance for at du ville kunne arbejde 21 timer om ugen der. Og så mister man det job man har samtidig med at det øger risikoen for stress og totalt nedbrud.

Hvis man nu skal gennem hele den mølle hvert femte år, så vil det utvivlsom sende nogen på førtidspension, som ellers ville have kunnet arbejde i et fleksjob.

Men det er jo ikke for at spare penge regeringen vil gøre det – det er for at hjælpe, støtte og motivere folk til at komme tilbage i ustøttet arbejde. Det er jo meget bedre end at være parkeret på en livslang ydelse.

Og så forstår jeg ikke helt hvorfor der er forskel på en på 35 år og en på 45 år. Hvis det skal give mening, så skal det vel være for alle fleksjobbere og ikke med en eller anden arbitrær aldersbegrænsning?

Jeg synes simpelthen det menneskesyn som VKO viser gennem deres lovgivning og lovforslag er så forkastelig, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Men kort kan det vel siges som: Hvis du har boet i Danmark i mindst fire generationer, har en lang uddannelse, er sund og rask, har sendt dine børn i privatskole og har et godt betalt fuldtidsarbejde i den private sektor: SÅ er du en god dansker og dermed noget værd som menneske.

På et plan kan jeg godt give 3F ret – det svarer lidt til at der er højere straffe for at slå en politimand i uniform. Det er folk der skader folk der udfører deres arbejde eller udsætter folk der udfører deres arbejde for skader.

Men der hvor det ikke hænger sammen, er når der bliver sat et vejarbejdeskilt med 30 km/t op på landeveje 500 meter før der kommer en enkelt markeringspæl og det først bliver ophævet 500 meter senere.

Alt for mange steder er der ingen indskrænkninger af vejbanen og ingen der arbejder og alligevel er hastigheden sat langt ned. Ofte er der jo ingen grund til hastighedsnedsættelsen, når der ikke er folk der arbejder der. Eller man glemmer at ophæve en hastighedsnedsættelse, og så må man ellers bare køre 30 km/t de næste fire kilometer indtil der kommer en vej.

Sidste efterår var vi ude for at en sydgående vejbane var afspærret på grund af træfældning og der var sat lysreguleringer op. Vi kom kørende ud inde fra en campingplads og kørte nordpå – tilfældigvis mens dem der skulle sydpå havde grønt. Der var ingen skiltning fra campingpladsen eller på det første stykke vej. Og alligevel opførte en vejarbejder sig særdeles truende overfor os – det var trods alt dem der ikke havde skiltet godt nok – selvom man kommer fra en sidevej, så burde der være skiltet.

En måde at løse disse problemer på, er at bruge intelligente skilte. Skilte som den første arbejder der kommer sætter til at vise en lav hastighed og som den sidste arbejder der går sætter til at vise en højere hastighed. Hvis der så samtidig blev skiltet fornuftigt, så tror jeg at langt flere ville respektere hastighedsnedsættelserne ved vejarbejder. Men så længe det er komplet ulogisk, så mister folk respekten.

I tilfældet som udløste 3Fs forslag var det en fuld idiot – og så tror jeg ikke der er så meget at gøre. Men til gengæld synes jeg godt at man kunne øge straffen for spirituskørsel betragteligt!