Trines blog

En af weekendens nyheder er at S-SF har sat navne på nogle af de lidelser, der godt kan vente 2 måneder i modsætning til regeringens behandlingsgaranti på 1 måned. Det er bl.a. galdesten, hængende øjenlåg, brok og lændesmerter.

Og her er det så jeg mister noget af min respekt for Gigtforeningen. For de mener åbenbart at det er absolut uacceptabelt, at folk med gigtsmerter skal vente længere end f.eks. kræftpatienter.

Jeg er en af dem med gigtproblemer – og jeg venter gerne et par måneder længere på behandling for at kræftpatienter kan komme foran i køen. Jeg er også blevet opereret for galdesten – og jeg indrømmer at galdestensanfald gør mere ondt end at føde – men jeg ville gerne have ventet et par måneder mere på min operation for at folk med alvorligere problemer kunne komme hurtigere til.

Og der er vel ingen med respekt for andre mennesker, som synes at det er absolut nødvendigt, at de kan få løftet deres øjenlåg indenfor en måned, når der er folk der dør på ventelisterne?

Jeg mener helt klart at differentierede behandlingsgarantier er vejen frem – og spørgsmålet er også om ikke det ville være relevant at se på ventetiderne for udredning? Og et eller andet sted har Enhedslisten jo ret i, at det er læger der bør vurdere de enkelte tilfælde i forhold til graden af akuthed og at der dermed ikke bør være en behandlingsgaranti.

Så er regeringen ved at bryde lidt sammen. Birthe Rønn Hornbæk er blevet smidt ud, Tina Nedergaard går af og der bliver rokeret rundt til den store guldmedalje.

I forvejen bliver der ikke lavet for meget, for der er jo valg senest i november og dels skal der føres valgkamp og dels er der ikke nogen der tør gøre noget der er bare den mindste smule upopulært. Så alt står i stampe.

Og nu skal der også bruges penge og ressourcer på at få sammenlagt ministerier og få sat nye mennesker ind i arbejdet.

Så lad os da få det valg, så der kan startes på en frisk og der kan komme gang i tingene igen!

Jeg har lige fået et brev fra kommunen i dag om pasning af Karen. Det er sendt kun til mig – ikke til Kåre, som man jo ellers skulle mene også havde en vis interesse i emnet.

De beder os ansøge om optagelse i dagpasning inden Karen er 2 måneder og gerne så hurtigt som muligt. Og så er det man tænker: Hvorfor sender de det til os? Det er 5 uger siden vi søgte om optagelse i dagpasning. Og hvorfor vil de vide det så hurtigt som muligt – de visiterer alligevel ikke før 3 måneder før behovsdatoen.

Så er det jeg tænker: Hvis de lige tjekkede om der ER søgt pasning, så sparer de 18 kroner i porto, 11 kopier og en hel folder på 16 sider i tykt papir på alle dem der har søgt. Og det var alle i min sidste mødregruppe der havde søgt elektronisk indenfor de første par uger.

Hvis de i stedet for sender en besked gennem eBoks til dem der er tilmeldt der, så sparer de det samme. Og hvis de så i stedet for at sende et ansøgningsskema i papir, sender et link til den online ansøgning, så sparer de en masse administration.

Der er altså masser af sparemuligheder – for kors hvor er der meget kommunikation med kommunen der foregår på den gammeldags facon, som sagtens kunne elektronifiseres. Og her snakker vi jo altså unge mennesker, som godt kan bruge en computer – det er noget andet når det er ansøgninger om høreapparater og den slags, som primært henvender sig til ældre.

Det Kongelige Bibliotek (KB) har lejet lokaler ud til Hizb Ut-Tahrir, som vil holde et møde der i aften. Kulturministeren – og naturligvis DF – har forsøgt at presse KB til at nægte Hizb Ut-Tahrir at holde mødet, da de mener at Hizb Ut-Tahrir vil opfordre til drab på danske soldater i Afghanistan.

Jeg sympatiserer på ingen måde med Hizb Ut-Tahrir, deres mål eller deres midler. Men det er flere gange blevet konkluderet, at det er en lovlig forening og at man ikke kan forbyde den. Derfor må grundlovens paragraffer om forsamlings- og ytringsfrihed også gælde dem – uanset hvor uenige man er i det de står for.

Derfor synes jeg at Erland Kolding Nielsen (direktøren for KB) har handlet helt rigtigt i at nægte at lade sig kue af kulturministeren og DF og nægter at forhåndscensurere mødet. Stor ros til ham for at stå fast på ytringsfriheden – også selvom det skaber modstand og negativ presse.

Som det sikkert ikke kan overraske nogen har jeg også en holdning til efterlønnen. Og for en gangs skyld er jeg IKKE helt rød. :)

Jeg synes det er en fin ide at afskaffe efterlønnen over en årrække – HVIS der vel at mærke bliver gjort noget for at dem der reelt har brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet får mulighed for det.

Som det ser ud i dag, vil man, uden efterløn, sådan set ikke have andre muligheder end at arbejde eller gå fra hus og hjem.

Uanset hvad Lars Løkke siger, så er det de lavest uddannede med de hårdeste fysiske jobs, der er flest af på efterløn. De har ofte ikke haft råd til at betale for en privat pensionsopsparing og må derfor “nøjes” med hvad det offentlige giver dem mulighed for.

I dag er det efterløn.

Bliver efterlønnen afskaffet er der følgende muligheder tilbage, når man ikke kan holde til at arbejde mere:

Sygedagpenge: En mulighed i en ret kort periode og kun hvis kommunen vurderer at man er uarbejdsdygtig. Man skal stadigvæk stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan sendes i den ene urimelige arbejdsprøvning efter den anden.

Revalidering: Urealistisk, når man når efterlønsalderen og er nedslidt. For at få revalidering, skal der være et realistisk mål om varig selvførsørgelse efter revalideringen – og er der det når man er 62 og har nedslidt ryg?

Fleksjob: Der mangler i forvejen fleksjob og med de nye regler regeringen vil indføre bliver det endnu sværere at blive godkendt til fleksjob. Kræver også typisk arbejdsprøvninger osv.

Førtidspension: Det er jo så det vismændene siger at man kan få, hvis man ikke kan arbejde. Men det er i forvejen meget svært at få en førtidspension – er der bare 5% resterhvervsevne tilbage eller mulighed for at tilstanden med tiden kan bedres en smule, så er der ingen mulighed for førtidspension. Og med de nye regler, så bliver det helt umuligt.

Kontanthjælp: Så er der kontanthjælpen tilbage. Det kræver at man hverken har penge eller værdier. Så har man et hus: Det skal sælges. Har man en bil: Den skal formentlig også sælges. Har man lige arvet 15.000 kroner: De skal bruges først. Er man gift: Så skal ægtefællen forsørge en. Ydelsen er så lav at det er svært at leve på den og igen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet med diverse arbejdsprøvninger.

Så hvis man laver en fornuftig nedslidt-kategori i sociallovgivningen, så tror jeg det er en glimrende ide at afskaffe efterlønnen – men der skal være en mulighed for dem der er blevet slidt ned gennem deres tid på arbejdsmarkedet. En mulighed, der giver dem mulighed for at leve fornuftigt – ikke bare overleve.

Rød blok vil beholde efterlønnen, hvor der er en del (ikke så mange som blå blok påstår, men alligevel en del) der “udnytter” ordningen til at gå tidligere på pension.

Blå blok vil afskaffe efterlønnen, men vil ikke gøre noget for at hjælpe dem der falder i hullet mellem de nuværende tilbud i sociallovgivningen og arbejdsmarkedet.

Mit forslag er at man laver en kasse der samler dem op der falder i hullet og så afskaffer efterlønnen for resten.

Der bliver folketingsvalg i Danmark enten 22. februar, 1. marts eller 8. marts.

Og hvorfor jeg så ved det så sikkert? Jo, det er i virkeligheden meget simpelt, for min faster og onkel holder guldbryllup 19. februar og hver eneste gang de holder stor fest, så sker det midt i en valgkamp, hvor min onkels bror (Steen Gade, SF) har lynende travlt.

Så der er slet ingen tvivl – valg bliver ofte udskrevet med de tre uger der er lovens minimumskrav og derfor bliver der valg enten 22. februar, 1. marts eller 8. marts. :)

Regeringen er altså på narko.

De vil have flere unge til at tage ungdomsuddannelser, altså studentereksamen, HH, HTX osv. De vil også (på papiret) gøre en masse for udkantsdanmark. Så derfor dropper de SU’en til ungdomsuddannelsen og gør at deres studierabat på transport meget mindre. Ja, det lyder jo vældig smart!

Når man f.eks. bor i Biersted og går på Hasseris Gymnasium, så har man ca. 2 timers transport hver dag incl. busskift. Det betyder, at hvis man kan læse i bussen, så kan man evt. få læst en halv times tid i bussen hjem – i bussen ind er der så overfyldt at man ikke kan holde en bog foran sig.

Det kommer nu til at koste 562 kroner om måneden at have et buskort – men SU’en forsvinder. Så med mindre forældrene vil betale, så skal den studerende arbejde for at tjene mindst 562 kroner om måneden – blot for at kunne komme til og fra skole. Desuden skal der også betales for lommeregner, ordbøger, studieture osv.

Men med et gennemsnitligt timetal på 30 timer om ugen, 10 timer til transport og 5 timer til lektier (nok lidt lavt sat) så er det altså 45 timer om ugen der skal bruges bare for at passe studiet. Jeg kan godt forstå at det er svært at have overskud til et fritidsjob ved siden af – antagende naturligvis at man kan få et. For den dag man bliver 18 bliver man jo pludselig særdeles uattraktiv for en arbejdsgiver.

Det er så den 18-årige fra Biersted.

Den 18-årige der bor i Hasseris har måske en times transport om ugen og har IKKE brug for at tjene 562 kroner til et buskort, for han/hun kan bare cykle/gå i skole. Så der er 9 timers fritid, som den unge i Biersted ikke har – og mindre behov for tid til et fritidsjob.

Så det skal nok hjælpe på den sociale ulighed i samfundet og til at få flere unge til at få en ungdomsuddannelse!

Fra nytår vil der ikke længere være borgerservicekontorer i de enkelte hovedbyer i Favrskov Kommune. Nu skal bibliotekarerne til at klare de simplere opgaver som udlevering af blanketter, batterier til høreapparater og affaldssække. Hvis man så skal have hjælp til en af de mere komplekse opgaver, f.eks. et nyt pas eller kørekort, så må man møde op på det nye borgerservicecenter i Hinnerup.

Argumenterne er at det faglige miljø vil blive bedre, da de ansatte sidder samlet og at der vil blive noget længere åbningstider for borgerhenvendelser i hovedbyerne.

I dag har borgerservice i Ulstrup åbent 23½ timer om ugen og biblioteket har åbent 28 timer om vinteren og 25 timer om sommeren. Det giver ikke den helt store forskel – ud over at biblioteket tidligst åbner klokken 10 og borgerservice en enkelt dag åbner 8.30. Til gengæld har biblioteket åbent til 19 tre dage om ugen, hvor borgerservice har en dag til 17. Om vinteren har biblioteket også åbent tre timer om lørdagen.

Der er flere aspekter i det. Dels synes jeg det er uheldigt at placere det nye borgerservicecenter i Hinnerup. Hvis man ser på transporttiderne er Hinnerup langt fra det indlysende valg:

Hinnerup
Ulstrup: 43 minutter
Hammel: 24 minutter
Thorsø: 34 minutter

Hadsten
Ulstrup: 32 minutter – 11 minutter mindre
Hammel: 25 minutter – 1 minut mere
Thorsø: 26 minutter – 8 minutter mindre

Men der hvor det hele knækker, er når Ulstrup Bibliotek skal laves til et selvbetjeningsbibliotek med bemanding 14 timer om ugen. Jeg har ikke noget som helst problem med at Ulstrup Bibliotek bliver til et selvbetjeningsbibliotek – slet ikke. Men det giver da en kraftig forringelse af den kommunale service i hele den nordvestlige del af kommunen. Hvis vi skal noget lidt mere kompliceret end at hente en blanket, så skal vi køre tre kvarter hver vej og skal vi bare hente blanketten er det kun muligt 14 timer om ugen.

Når man bor i Ulstrup er det i DEN grad tale om en serviceforringelse – og så kan kommunen altså kalde det hvad de vil. Besparelser er trælse – men lad os da kalde en skovl for en skovl og lade være med at få det til at lyde som om det er noget der bliver gjort for borgernes skyld!

Disse skriblerier er skrevet efterhånden som jeg har fået læst udspillet – derfor kan det forekomme noget rodet – undskyld.

Sygdomme, der for få år siden blev betragtet som uhelbredelige og invaliderende, kan vi i dag gøre meget for at behandle.

Den holdning vil jo gøre det så godt som umuligt at få tilkendt førtidspension eller fleksjob, da der ikke må være nogle behandlingsmuligheder tilbage og tilstanden skal være kronisk. Men det vil jo betyde at man hele tiden kan sige: Du kan ikke blive tilkendt noget, for det kan jo være at der om 10 er er en behandlingsmulighed.

Det er også foruroligende, at vi har en fleksjobordning, som ikke giver den nødvendige plads til dem med færrest ressourcer. Meget tyder på, at ordningen ikke i tilstrækkelig grad bliver brugt af de personer, som den er tiltænkt, nemlig personer, der ikke kan få arbejde på almindelige vilkår, fordi de har væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Hvem er det lige der har fået tilkendt et fleksjob, som godt kan få arbejde på almindelige vilkår? Jeg kender en del på fleksjob, men ingen af dem kan arbejde på almindelige vilkår. Igen er det en mistænkeliggørelse af syge og handicappede – for vi “lader jo bare som om, så vi kan nasse på samfundet”.

En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: Kommunerne får nedsat refusion for førtidspension til 20 procent

Det vil i praksis betyde at kommunerne vil gøre ALT hvad de kan for at undgå at tilkende en førtidspension. De vil holde folk væk med alle de midler de har – alle vil få et afslag i første omgang, for så håber de at folk opgiver at anke og i øvrigt er ventetiderne hos Ankestyrelsen så lange, at det udskyder beslutningen i hvert fald et år – endnu et år, hvor den syge/handicappede må klare sig på kontanthjælp eller for ægtefællens løn, samtidig med at de må vinke farvel til hus og bil og at de kommer længere og længere ned i det sorte hul.

Personer under 40 år kan ikke få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et særligt individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, der strækker sig over et til fem år.
…
Regeringen lægger op til, at forsørgelsesniveauet skal være en individuel ydelse, som tager afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløbet, idet der fastsættes en minimumssats i særlige tilfælde.

Mange af disse mennesker risikerer altså at blive fastholdt i usikkerhed i op til fem år og da mange af dem kommer fra kontanthjælp eller mindre – så kommer de til at skulle kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen samtidig med at de står i en usikker og sårbar situation.

I den nuværende ordning kan det ikke betale sig for en arbejdsgiver at ansætte personer med meget begrænset arbejdsevne i et fleksjob. Arbejdsgiveren skal betale mindst en tredjedel af den fleksjobansattes løn. Fleksjobberen skal altså mindst kunne arbejde 12 timer om ugen, før det typisk kan betale sig for arbejdsgiveren. Personer, der kun kan arbejde under 12 timer, holdes derfor ude af ordningen.

Det er da det eneste fornuftige der har stået endnu. For det er da et problem, at man hvis man kun kan arbejde svarende til 10 timer om ugen er for rask til en førtidspension, men for syg til et fleksjob.

Personer under 40 år kan, hver gang perioden udløber, få bevilliget et nyt fleksjob for en femårig periode, hvis kommunen igen vurderer, at personen er berettiget til et fleksjob.

Hvilken belastning! I forvejen skal hele ens liv og privatliv endevendes før man kan få tildelt et fleksjob og det kan tage år. Og man skal arbejdsprøves i et hvert tænkeligt job – ikke bare det job man har – for det kunne jo være at man kunne arbejde en time om ugen mere i et andet. Så hvert femte år skal man altså igennem møllen igen. Man risikerer at miste sit arbejde, fordi man liiige skal arbejdsprøves et andet sted. For slet ikke at snakke om den utryghed det vil give, at man aldrig aner om man er købt eller solgt – os der har psykiske problemer vil da bare få det endnu værre med den usikkerhed, der altid vil følge os.

Tilskuddet bliver reguleret med størrelsen af lønnen. Det betyder, at de største tilskud i modsætning til i dag bliver givet til personer med den laveste løn.

Selvom jeg et eller andet sted synes det er forkert at en forsker i fleksjob aldrig kan komme op og tjene det samme som hans/hendes kollegaer, så synes jeg faktisk det er i orden at lave sådan en regulering. Hvis man kan tjene 40.000 om måneden før skat før tilskud, så er der mere brug for det tilskud et andet sted.

Arbejdsgiveren skal sammen med medarbejderen i fleksjob og kommunen udarbejde en jobplan, hvor målet er et job på ordinære vilkår, når fleksjobbet udløber.

Så selvom man har været gennem arbejdsprøvninger og er blevet tilkendt fleksjob, så skal man stadigvæk presses hele tiden – for målet er ikke at man får fred til at blive en god medarbejder og få sit liv til at hænge sammen, men målet er at man skal kunne arbejde fuld tid.

Endelig skal kommunernes refusion for løntilskuddet i fleksjob sættes ned, så kommunerne får større tilskyndelse til at hjælpe den enkelte i et ordinært job frem for fleksjob. I dag får kommunerne refunderet 65 procent af udgifterne til et fleksjob. Det sættes ned til 50 procent af udgifterne til det første midlertidige fleksjob og 30 procent af udgifterne til de efterfølgende fleksjob.

Samme problem som med førtidspensionen – det er i kommunens interesse at holde folk væk fra fleksjobbet så længe som over hovedet muligt og det vil betyde flere afslag, flere anker og flere ødelagte liv.

Selvom der faktisk er positive ting at sige, så er de negative klart i overtal. Grundlæggende vidner det om at regeringen dels mener at de kommunale sagsbehandlere giver førtidspensioner og fleksjob til alle og enhver og at alle folk på førtidspension eller i fleksjob blot er dovne og ikke gider at arbejde. Det er et menneskesyn, der ser på mennesker som arbejdskraft og ikke spor andet – vi skal arbejde 37 timer om ugen og om vi så også er i stand til at være mennesker ved siden af er totalt lige meget. Og kan vi ikke arbejde de 37 timer om ugen – så er vi faktisk ikke rigtig noget værd.

Der indledes med smukke ord om at man skal hjælp de svage og at man ikke skal svigte de syge – men i praksis betyder det blot at man skal tvinges til at yde mere end man kan uanset den menneskelige pris.

Nu er regeringen på vej med et forslag om at fleksjob skal være tidsbegrænset til fem år hvis man er under 40 år. Efter de fem år skal sagen revurderes.

Så endnu engang siger regeringen at folk på fleksjob bare er nogle dovne hunde, der udnytter systemet.

I forvejen er et af de vigtigste kriterier for at blive tilkendt fleksjob at tilstanden er kronisk og at der ikke er udsigt til nogen som helst bedring nogensinde. Og hvis det vurderes at fleksjobberen kan klare mere end det timetal de er visiteret til, så skal sagen revurderes.

Hvis det betyder at man kan få en midlertidig fleksjobsgodkendelse uden varighedskriteriet, så kan ideen være god. Men det er ikke det der er lagt op til.

Samtidig vil det betyde at man helt indtil man er 40 år vil gå i en evig usikkerhed. Alle der har været gennem ansøgningsprocessen til et fleksjob ved at det er ganske umenneskeligt: Man skal have tjekket hele sin historie, ens netværk, ens sociale baggrund, ens familie og man skal gennem arbejdsprøvninger der bryder en ned – for tænk nu hvis man kan arbejde 18,5 timer i stedet for 18 – og det finder man jo kun ud af ved at prøve, også selvom det får det hele til at krakke.

For selvom du har et godt arbejde 20 timer om ugen i en virksomhed, så skal du tvinges i arbejdsprøvning et andet sted, hvis der er den mindste chance for at du ville kunne arbejde 21 timer om ugen der. Og så mister man det job man har samtidig med at det øger risikoen for stress og totalt nedbrud.

Hvis man nu skal gennem hele den mølle hvert femte år, så vil det utvivlsom sende nogen på førtidspension, som ellers ville have kunnet arbejde i et fleksjob.

Men det er jo ikke for at spare penge regeringen vil gøre det – det er for at hjælpe, støtte og motivere folk til at komme tilbage i ustøttet arbejde. Det er jo meget bedre end at være parkeret på en livslang ydelse.

Og så forstår jeg ikke helt hvorfor der er forskel på en på 35 år og en på 45 år. Hvis det skal give mening, så skal det vel være for alle fleksjobbere og ikke med en eller anden arbitrær aldersbegrænsning?

Jeg synes simpelthen det menneskesyn som VKO viser gennem deres lovgivning og lovforslag er så forkastelig, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Men kort kan det vel siges som: Hvis du har boet i Danmark i mindst fire generationer, har en lang uddannelse, er sund og rask, har sendt dine børn i privatskole og har et godt betalt fuldtidsarbejde i den private sektor: SÅ er du en god dansker og dermed noget værd som menneske.