Trines blog

I starten gik debatten på hvorvidt det var indvandrernes skyld at der ikke længere er kage og saftevand til patienterne på de danske hospitaler – og om der nogensinde har været det.

Nu er debatten så gået over til den anden del af artiklen: Bør man kunne nægte at lade sig behandle af en muslim?

Min holdning er ganske klar: Jeg antager at alt det sundhedsfaglige personale på de danske sygehuse er fagligt kompetente og om de så har kalot, kors, tørklæde eller turban på er mig totalt ligegyldigt – bare de kan deres job og kan snakke dansk, så kommunikationen ikke er et problem.

Det gælder naturligvis begge veje. Når man bliver indlagt eller skal behandles på et dansk sygehus, så må man acceptere den behandler der er der – uanset om man er muslimsk mand, der ikke vil behandles af en kvinde; en muslimsk kvinde, der ikke vil behandles af en mand eller en dansk racist, der ikke vil behandles af en muslimsk kvinde med slør.

Hvis man får “tildelt” en kontaktperson som man bare ikke kan sammen med, kan man naturligvis prøve at høre om det kan lade sig gøre at skifte – men det skal ikke være noget krav. Man må tage den hjælp der bliver tilbudt.

Jeg undrer mig lidt over dem der siger at alle religiøse og politiske symboler skal være forbudte for offentlige ansatte. For hvis man mener at muslimernes livssyn ikke harmonerer med lægegerningen, så er det vel lige meget om de har tørklæde på eller ej?

Og så lige et citat fra artiklen i Dansk Folkeblad fra kvinden der bryder grædende sammen, da hun ikke kan garanteres at hun ikke bliver opereret af en ikke-muslimsk læge. Jeg synes det siger en hel del om dem der stemmer DF:

Det her havde jo slet ikke noget at gøre med racisme men er en politisk holdning. Jeg er i opposition til alt, hvad islam står for, og jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan bekende sig til islam.

I dag på epn.dk kan man læse en artikel med overskriften “700.000 er ikke klar til et job”. Artiklen er ledsaget af et billede af en særdeles overvægtig mand i joggingbukser og undertrøje, der ligger i “Onslow-stilling” i en sofa med fjernbetjeningen i hånden.

Jeg føler mig faktisk lidt fornærmet. Det eneste man kan tolke ud fra det billede er at journalisten/sitet anser os 700.000 der ikke er en del af arbejdsstyrken som nogle dovne hængerøve, der ikke gider lave noget og som bare sidder foran fjernsynet hele dagen.

Det fremgår ikke ganske klart hvilke grupper der er inkluderet i de 700.000: Der står at det er folk på “kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsydelser”. Et andet sted står der at det er “alle uden for arbejdsstyrken eller på sygedagpenge i den arbejdsdygtige alder, dog fratrukket personer under uddannelse.”

Spørgsmålet er om folk på barsel, folk under revalidering og folk i fleksjob også tæller med.

Jeg ved godt at regeringen mener at folk på førtidspension generelt bare er dovne, og dem skal der da også nok være et par stykker af, men langt de fleste ville ønske at de var en del af arbejdsstyrken og kunne arbejde på normale vilkår. De færreste på sygedagpenge anser det da heller ikke som nogen ønskesituation – personligt ville jeg da hellere kunne arbejde på normale vilkår.

Men jeg føler mig altså truffet når et medie vælger at udstille os uden for arbejdsstyrken som dovne og ugidelige. De kunne lige så godt have valgt et billede af en ung, køn pige, der var bundet til en kørestol – eller en ældre kvinde, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Venstre vil indføre en afgift på 1.500 kroner om året for at køre på de danske statsveje – ikke blot motorvejene, men alle statsvejene.

Det synes jeg er en rigtig dårlig ide. Ikke fordi det kommer til at koste os noget, men fordi det er så udifferentieret. Der vil godt nok være mulighed for at betale for kortere perioder på 10 dage, men det vil give en masse bøvl for dem der så lige skal besøge moster Oda i den anden ende af landet.

I stedet for bør den afgift være på forbruget: Sæt brændstofsafgifterne op. I det hele taget burde man fjerne en stor del af afgifterne på køb af nye og miljøvenlige biler og lægge afgifterne over på brændstoffet.

For slet ikke at snakke om den yderligere skævvridning af landet det vil være med til. Bor man i Vest- eller Nordjylland er der altså ikke de samme muligheder for at gå over til offentlige transportmidler som der er i København.

I dag har regeringen præsenteret deres veteranpolitik og jeg er absolut ikke tilfreds, da jeg mener at politikken stiller folk der er blevet skadet under udsendelser fra militæret langt bedre end alle andre – også andre der er udsendt af Danmark til at gøre et stykke vigtigt arbejde for vores fælles bedste. Og det mener jeg på ingen måde kan være rimeligt – alle skal have ret til den nødvendige hjælp – uanset om man er blevet skadet af en vejsidebombe i Afghanistan eller om man har mistet benet i et trafikuheld.

At de udsendte skal klædes bedre på til opgaven og at de pårørende skal have støtte under udsendelsen kan jeg kun være enig i. Ligeledes at der skal bruges ressourcer på at indsluse de hjemvendte i samfundet igen.

Men at skadede veteraner skal have bedre genoptræningsmuligheder og nemmere ved at få en handicapvenlig bolig kan jeg på ingen måde acceptere. Hvis en ansat ved DMU bliver skadet under en mission til Arktis får vedkommende ikke nogen speciel hjælp – og jeg mener at disse to udsendte kan sidestilles.

Egentlig synes jeg jo det er glimrende, hvis der kan gives bedre hjælp – jeg mener bare at den gode hjælp skal være for alle og ikke bare få nogle få. Der er rigtig mange der er blevet skadede i det offentliges tjeneste og jeg kan simpelthen ikke se hvorfor nogle få skal have speciel hjælp. Sygeplejersken på den psykiatriske afdeling, der er blevet overfaldet og skadet både fysisk og psykisk har da også ret til hjælp og det samme gælder barnet der lider af invaliderende børneleddegigt.

Andre offentlige institutioner må ikke tilbyde sundhedsforsikringer osv., men det er f.eks. meningen at amputerede veteraner skal tilbydes specialproteser, så de kan dyrke idræt. Mon andre amputerede får samme tilbud?

Ligeledes får ansatte i forsvaret også nogle helt andre erstatninger ved skader end alle andre offentlige ansatte. Og igen er det lidt svært for mig at se hvordan det kan forsvares, når andre offentlige ansatte også har særdeles risikofyldte jobs og som også har svært ved at finde en forsikring der kan dække dem.

Kort sagt, så mener jeg ikke at der skal gøres forskel på syge og tilskadekomne i Danmark.

Regeringen med Lars Barfoed i spidsen vil give USA adgang til de danske DNA-registre – de registre som kriminelles oplysninger står i, men hvor også folk der har været mistænkt og er blevet frikendt står i.

Datatilsynet advarer, fordi det på ingen måde kan sikres at USA ikke misbruger disse data.

Men da vores nuværende regering er villig til at gøre alt for USA og at der samtidig bliver truet med at indføre visumkrav, så er regeringen åbenbart ligeglade med danskernes retssikkerhed.

Det der skræmmer mig er at regeringen tilsyneladende vil overdrage Danmark til USA hvis de beder om det og at frikendtes oplysninger bliver opbevaret i et register over kriminelle. Og hvorfor overhovedet have Datatilsynet, når deres anbefalinger blot bliver ignoreret?

Der er en del snak om eksamener i folkeskolen i dag. Nogen mener at det er dumt at man har halvanden måneds “læseferie”, der i stedet kunne bruges til noget fornuftig undervisning, og derfor skal eksamener afskaffes. At læseferien er overflødig er jeg sådan set enig i – læseferie har for mig og de fleste jeg kender været synonym med sommerferie. Man kan vel godt holde eksamener uden læseferie.

Men jeg faldt lige over et citat:

“En afskaffelse vil fjerne det mål, som lærerne arbejder hen imod, og det mål som skal motivere eleverne til at have lysten til at lære,” siger landsformanden.

Landsformand i Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte

Hvis eksamen virkelig er det der skal motivere eleverne til at lære, er der så ikke et eller andet galt i vores skolesystem?

Nu sidder jeg lige og læser Favrskov Kommunes budgetforslag. Den glædelige nyhed er at det er et samlet byråd der sender forslaget i høring – det er altid godt når der er enighed og det ikke er det mindst mulige flertal der bestemmer. Det sørgelige er selvfølgelig at der skal skæres og skæres meget! Som udgangspunkt er det ikke kommunens skyld, men regeringens. (Ny regering!)

Men jeg kan ikke undgå at have et par kommentarer:

Reduktion i antallet af medlemmer af byrådet
Man vil reducere antallet af medlemmer i byrådet – glimrende ide. Naturligvis kommer besparelsen først i 2014, da der jo lige skal være et kommunalvalg først. Forslaget går på at skære ned fra 27 til 25 medlemmer og det giver en årlig besparelse på 192.000 kroner. Hvis man i stedet for satte antallet ned til 21 ville det give en årlig besparelse på 576.000 kroner. Ganske vist skal der være et vist antal for at der kan være en fornuftig fordeling, men det synes jeg også umiddelbart 21 er.

Opkrævning af gebyr ved anvendelse af PBS-betalinger
Kommunen betaler ca. 4 kroner hver gang en borger betaler via PBS. Det er 340.000 kroner om året. Deres argument er at de helst vil have pengene gennem PBS, fordi der så er mindre bøvl og at det koster 20-25 kroner at betale et girokort på posthuset eller i pengeinstituttet. Jeg tror de skyder sig selv i foden – vi betaler ikke noget for at betale girokort over homebanking og de risikerer at flere vælger at få tilsendt girokort. Det koster 5,50 i frimærke og der bliver et øget arbejde med at sende rykkere og tjekke at pengene nu også er kommet. De skulle hellere vende den rundt, så det koster 10 kroner at få tilsendt girokort. Eller 20, så der også er lidt at tjene på det.

Digitalisering af kommunikation med Byråd, udvalg m.v.
Fremragende ide! Det giver en gevalidig besparelse på papir, porto, arbejde osv, men også på miljøet. Fra 2013 vurderes det at give en besparelse på 475.000 kroner.

Vielsesopgaven i Borgerservice omlægges
For fremtiden skal man kun kunne vies to steder i kommunen i stedet for fire i dag. Men samtidig bliver det muligt at blive viet hjemme eller i skoven – mod at betale 2.000 kroner. Også en helt fin ide, der vil give 50.000 kroner årligt. Der skal nok være mange der bliver glade for at kunne blive viet i skoven eller ved åen.

Lønsedler i e-boks til samtlige ansatte
Glimrende ide, der giver 180.000 kroner årligt.

Reduktion af administrationen
En af de helt store poster med en årlig besparelse på 8.000.000 kroner. Nogle af de ting der bliver ramt gør ikke så meget. At der bliver lidt længere ventetid i Borgerservice eller at åbningstiden bliver indskrænket sker der ikke noget ved. Men når det går ud over visitationer til ældreplejen og børn- og ungesager, så synes jeg ikke det er helt så godt. Men det er svært at sige præcist hvad konsekvenserne bliver. Om der går en uge mere før fru Hansen får rengøring gør ikke så meget, men er der tale om en uge før hun får hjælp til at komme på toilettet efter en hospitalsindlæggelse, så er det ikke godt nok.

Omlægning af medarbejderblad til digitalt magasin
75.000 kroner om året kan der spares på at gøre medarbejderbladet digitalt – fint med mig.

Reduktion af skolebusruter
Loven siger at der skal være transportmuligheder i forbindelse med skolegang, men ikke i forbindelse med SFO. Så disse ruter skal nedlægges. Det betyder at mange børn enten må komme hjem til et tomt hus allerede i indskolingen eller at forældrene må gå ned på deltid. Det giver en besparelse på 425.000 kroner – men jeg tror ikke det er det værd i forhold til manglende skatteindtægter og børnenes trivsel.

Nedklassificering af boligveje
Flertallet af kommunale boligveje skal gøres til private fællesveje. Det betyder at for fremtiden skal kommunen bestemme hvornår der skal gøres hvad ved vejene, men beboerne skal betale regningen. Det giver en årlig besparelse på 1.500.000 i 2014. Umiddelbart synes jeg at det er kommunens opgave at stå for vedligeholdelse af infrastrukturen og at det er noget af det vi må betale i fællesskab over skatten. Men da de ikke må hæve skatten, så er det måske en okay løsning.

Reduktion på 1 ugentlig lektion på 0.-9. årgang
Endnu en af de helt store poster: 7.805.000 kroner. Men det er ikke her der skal spares. Det vil betyde at nogle skoler er nødt til at undervise flere klasser og årgange sammen for at kunne leve op til lovens minimumskrav. Nej, der skal ikke spares på undervisningen.

Afbøjning af resursetildelingen til SFO, 0. – 3.klasse
1.070.000 kroner giver det at normeringen i SFO’erne bliver lavere. Det synes jeg er i orden.

Nedlæggelse af ungdomscaféer
Den er også svær. Det er et ekstratilbud til de unge. Men det holder nok også nogle væk fra gaderne, hvor de ellers ville have lavet ballade. Men 1.227.000 kroner der kan bruges andre steder vægter højt. Der hvor den lidt kikser er når man i stedet for vil lave en fælles ungdomscafe i Hadsten. Der er lidt langt i Hadsten og det vil koste at komme med offentlige transportmidler. Måske skulle man i stedet for indskrænke åbningstiderne og bemandingen?

Reduktion i ungdomsskolens undervisningstilbud
God ide. Jeg har lidt svært ved at se hvorfor de unge skal have tilbud om dykkercertifikat, jagttegn, rejser osv. når der mangler penge til f.eks. undervisningen. Forslaget går på at spare 10%, svarende til 551.000 kroner. Måske kunne man spare lidt mere?

Øget feriepasning i skolefritidsordninger og klubber
I dag er der feriepasning i 2 eller 4 uger – hvis det øges med bare en uge vil der årligt kunne spares 782.000 kroner. Fin ide – der er stadigvæk pasningsmuligheder fire steder, men måske er man nødt til at køre lidt længere efter det.

Ændret fordeling mellem pædagogtimer og medhjælpertimer
Dette er kun i SFO’er, klubber og fritidscentre. Der foreslås at sætte normeringen ned fra 70% uddannede og 30% uuddannede til 60/40. Det synes jeg er en fin ide og det giver en besparelse på 1.409.000 kroner. Der er stadigvæk overvægt at uddannede, men med de uuddannede jeg har mødt, så er et ikke nødvendigvis en forringelse.

Anvendelse af pædagoger frem for nr. to lærer i specialklasserne 0.-6. klasse
Umiddelbart synes jeg det lyder som en forbedring. En pædagog har trods alt mere pædagogik og psykologi end en lærer og det er mit indtryk at det ofte er det der er brug for i specialklasserne. Det er en besparelse på 731.000 kroner.

Besparelse på betjeningen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
MEGET dårlig ide. De vil skære en psykologstilling – det betyder at der vil blive længere ventetid på udredning og der vil blive skåret ned på forebyggelsen. Selvom det kan give 763.000 kroner, så tror jeg simpelthen ikke på at det på nogen måde kan være en god ide!

Øget feriepasning med en ekstra uge i daginstitutionerne
Det kan blive et problem for nogen, men da der altid vil være tre institutioner åbent i perioden, er der altid pasningsmuligheder. Muligvis hverken nemt eller bekvemt, men de er der. Så jeg synes det er en helt fin ide – måske skulle man endda gøre perioden længere og åbne lidt flere institutioner. Men en besparelse på 1.322.000 kroner er da også okay.

Reduktion i dagplejens tilsynstimer
Det er jeg ikke så glad for. Hver pædagog skal have tilsyn med 80 børn – det er 20 dagplejere. Det er altså svært at gøre det ret godt og jeg frygter en serviceforringelse. Det giver en besparelsen 1.301.000 kroner.

Effektivisering i dagplejen
I praksis vil det betyde at forældrene får længere til en dagplejer, der er flere gæstedagplejedage og der vil være flere dagplejere med fire børn under 1 år. Det er ikke godt. Heller ikke selvom det giver en besparelse på 1.020.000 kroner.

Ændret ressourcetildeling i alle institutioner
Det er svært at forstå sådan nogle tal, men jeg har regnet på Ellens vuggestue som den er nu. Det betyder at der i stedet for 146,16 personaletimer om ugen vil være 145,88 personaletimer om ugen. Altså en forringelse på 0,28 – lidt over et kvarter – knap 5 minutter om dagen. For en børnehave med 60 børn er det en besparelse på 4,2 timer om ugen. Umiddelbart lyder det urealistisk at det vil kunne give en årlig besparelse på 1.900.000 kroner om året, men kan det det, så for min skyld meget gerne.

Samdrift af institutioner med kort afstand (strukturændringer)
Det er et svært spørgsmål og det er meget svært at se hvad konsekvenserne vil blive. Der vil blive tale om afskedigelser af ledere og souschefer, men spørgsmålet er om det vil få konsekvenser for den enkelte institution? Forslaget giver en årlig besparelse på 1.000.000 kroner.

Øget brug af anbringelse i familiepleje
Umiddelbart virker det som en bedre løsning at anbringe børn/unge i en familiepleje der er uddannet til deres behov end at anbringe dem på en institution. Og kan det give en besparelse på 1.200.000 kroner, så er det fint.

Psykologbistand fra PPR frem for privatpraktiserende psykologer
Jeg undrer mig over hvordan det hænger sammen med forslaget om at nedlægge en psykologstilling i PPR? Det vil da give en yderligere serviceforringelse. Men det er da en god ide at have psykologerne ansat af kommunen i stedet for at bruge de privatpratiserende – det må være noget billigere.

Projekt til forebyggelse af inkontinens
Ud over alle de nuværende opgaver, skal de ansatte nu også til at lære folk at lave bækkenbundsøvelser osv. På den måde mener kommunen at kunne spare 250.000 kroner om året på bleer osv. Urealistisk, tror jeg.

Vederlagsfri fysioterapi i tilknytning til de kommunale tilbud
Folk med visse sygdomme og handicap har ret til vederlagsfri fysioterapi. I kommunen drejer det sig om ca. 350 personer, heraf ca. 10% på plejehjem. Forslaget går på at der skal være kommunale tilbud ud over de private tilbud der er i dag. Det skal spare bl.a. transport og vil give en besparelse, da flere så vil vælge holdtræning i stedet for individuel træning. Forventet besparelse 500.000 kroner. Mit gæt vil være at langt de fleste vil vælge at fortsætte den træning de bruger nu. Jeg vil f.eks. hellere gå hos den fys jeg kender end at skulle starte hos en ny på et hold på et plejehjem!

Favrskov Madservice – servicereduktion
I øjeblikket kan man vælge mellem 10 forskellige menuer – det foreslås sættes ned til 10. Det giver en besparelse på 200.000 kroner. Fin ide.

Forebyggende hjemmebesøg – nedsættelse af serviceniveau
Tidligere har der været krav om to forebyggende hjemmebesøg hos alle over 75. Det er blevet lavet om så der er krav om et årligt og efter behov. Det vil kommunen rette sig efter og det giver en besparelse på 350.000 kroner. God ide – der er altså ingen grund til at besøge alle over 75 to gange om året – bare fordi de er over 75.

Nedlæggelse af pulje til fleksjob
Kommunen har hidtil betalt 1.400.000 kroner om året til nogle ganske få personer i fleksjob, så deres ansættelsessteder ikke har skulle betale nettolønnen. Den pulje nedlægges. Det betyder ikke at der ikke er folk i fleksjob, blot at deres ansættelsessteder selv skal betale nettolønnen – god ide.

Øget aktivering af personer på ledighedsydelse
Tja, det giver blot flere mennesker i aktivering for aktiveringens skyld på grund af regeringens refusionsregler. Men det giver også en besparelse på 450.000 kroner.

Afklaring af personer på ledighedsydelse i mere end 18 måneder til
førtidspension
Umiddelbart en god ide. Har man gået på ledighedsydelse i mere end halvandet år, så er man langt fra arbejdsmarkedet. Nettobesparelse: 600.000 kroner.

Øget brug af EGU
Få flere unge fra kontanthjælp over på en uddannelse – altid en god ide. Nettobesparelse: 350.000 kroner.

Nedbringe antallet af sygedagpengesager på over 52 uger
God ide – afsæt ressourcer til at få afklaret folk. Det er godt for alle. Nettobesparelse: 4.800.000 kroner.

Reduktion af Kunstudvalgets budget
Der forslås skåret 100.000 kroner, som skal gå fra støtte til kunstudstillinger, udsmykning af kommunale ejendomme og lignende. Glimrende ide!

Ophør med adresseløs forsendelse af Program for Biblioteker og Kulturhuse i Favrskov
God ide – dem der kommer på bibliotekerne ser dem alligevel og de er tilgængelige på hjemmesiderne. Sæt en notits i avisen når den udkommer. Besparelse: 115.000 kroner.

Materialeindkøb Favrskov Bibliotekerne
Trist, men når der skal skæres, så er det nok et godt nok sted. 350.000 kroner årligt.

Forhøjelse af gebyrer ved for sen aflevering af biblioteksmaterialer
Ja da – de er i forvejen ret lave og så kan folk lære at aflevere til tiden. (Vi skal nok finde pengene i vores budget. :)) Det giver 50.000 kroner.

Reduktion af bemandet åbningstid på Ulstrup Bibliotek, kombineret med indførelse af selvbetjent åbningstid
Det er nok mit favoritforslag. Jeg håber virkelig det bliver implementeret. Ja, der er nogle der bliver kede af at miste bibliotekaren (det gør jeg også, vi har nogle søde bibliotekarer) – men det bliver fantastisk med selvbetjent åbningstid. Jeg glæder mig allerede! 250.000 kroner om året.

Gad vide om der overhovedet er nogen der har læst alt det her? Jeg tvivler – og det kan jeg godt forstå. :)

Coop har nu IGEN lanceret et nyt fordelsprogram. Jeg har lige fået et brev, fordi jeg er medlem og det er simpelthen bare at tage røven på kunderne.

Først står der en masse om hvilke fordele der er. F.eks. får man PlusPoint, hver gang man køber noget og så kan man bruge pointene til at handle på en bestemt webshop under NetTorvet. Og man får sørme op til 100PlusPoint når man melder sig til – alt efter hvor meget man vil fortælle dem. Men ikke noget om hvad 100 PlusPoint er værd.

Nederst stå der så:

Ved tilmelding skal du acceptere nye medlemsvilkår for at deltage i CoopPlus fordelsprogram. Grunden er, at vi fremover bruger data fra dine køb til at finde de bedste tilbud til dig.

Det var dog en pæn måde at formulere det på:

Vi vil have lov til at overvåge dig, så vi ved hvor du handler, hvornår du handler, hvad du køber, hvor mange penge du bruger osv. Og disse oplysninger vil vi have lov til at bruge i markedsføringen og hvor vi ellers skulle få lyst til det.

Man kan i øvrigt ikke få oplyst medlemsvilkårene før man har oplyst sin mailadresse og personlige oplysninger. Og man kan ikke se hvad man egentlig får ud af det før man har tilmeldt sig.

Så helt generelt: Bondefangeri.

Jeg forstår det heller ikke helt: I følge Datatilsynet er oplysninger om bibliotekslån fortroligt, personhenførbar data, som maks. må opbevares i 30 dage før det bliver slettet. Men oplysninger om ens handlemønster må tilsyneladende opbevares ubegrænset eller indtil man beder om at få det slettet. Det giver i mine øjne ingen mening.

Men kort sagt: Jeg melder mig ikke til deres nye fordelsprogram.

Der har været skrevet og snakket meget om børnepengene igen nu. Denne gang da det viser sig at en EU-forordning gør, at man kan få børnepenge til sine børn hvis man har arbejdet bare en enkelt time i Danmark. Alle partier er sådan set enige om at det IKKE er rimeligt og at det øger risikoen for social turisme. Så langt er jeg også HELT enig, men der hvor jeg begynder at spekulere lidt, er når DF foreslår at det i stedet for skal være et skattefradrag. På den måde vil man sikre sig at dem der får børnepenge også betaler skat i Danmark.

Tanken er god nok (for en sjælden gangs skyld), men det vil komme til at gå ud over de ALLERSVAGESTE i samfundet: Dem der ikke tjener nok til at kunne bruge et skattefradrag.

Som det er i dag, er det moderen til barnet der modtager børnepengene med mindre specielle forhold gør sig gældende.

Men vi havde en periode på et par år, hvor jeg ikke havde nogen indtægt – ikke så meget som en enkelt krone. Faktisk ringede de fra SKAT for at tjekke min selvangivelse – de kunne ikke helt forstå det der fine runde 0. Så havde børnepengene været et fradrag havde vi altså ikke kunnet få en eneste øre.

Det samme gælder de familier hvor moderen f.eks. er røget fra sygedagpengene på grund af tidsfristen og kommet på kontanthjælp og hvor manden tjener for meget. De vil heller ikke kunne få noget.

Så ideen er sådan set god nok – den skal bare finpudses, så det ikke kommer til at gå ud over dem hvor det gør mest ondt.

Men heldigvis er der bred enighed i folketinget om at der skal gøres noget.

Mit umiddelbare forslag vil være at man skal have ret til børnepenge, hvis man har ret til at stemme til kommunal- og regionrådsvalg – men det er et meget umiddelbart forslag, som slet ikke er gennemtænkt.

I dag i Politiken er der en artikel om hvordan mange lærere er begyndt at bruge mobiltelefonen i undervisningen i folkeskolen.

Jeg er HELT enig i at det kan give rigtig god mening – der er mange måder at gøre undervisningen mere nærværende og relevant ved at bruge en mobiltelefon. Men jeg er altså bekymret for en yderligere skævvridning af samfundet.

En telefon der har GPS og kamera, som de nævner brugen af i artiklen, er altså ikke noget man køber til under 1000 kroner. Og i nogle familier er det et problem. Så er der noget andet der skal spares på i stedet for.

Det gamle princip med at skolen skulle stille undervisningsmaterialer til rådighed gav ikke helt samme mulighed for at gøre forskel mellem børnene. Men at de skal bruge mobiltelefonerne giver stor mulighed for mobning og forskelsbehandling. Det barn som ingen mobiltelefon har må snige sig med hos andre der har. Og der er også forskel på om man har en der kun lige kan det allervigtigste eller om man har en der kan det hele.

Naturligvis vil der altid være forskel på børn. Nogle er interesserede i og har råd til det helt dyre mærketøj, andre har ikke råd eller er ikke interesserede. Og jeg kan da huske fra min egen skoletid at påklædningen gav anledning til mobning.

Jeg ved godt at børn nok skal finde noget at mobbe hinanden med, hvis de vil mobbe.

Men jeg synes det er synd at børnenes undervisning skal afhænge af hvordan forældrenes økonomiske situation ser ud. Jeg mener at vi skal holde fast i at undervisningen i folkeskolen er gratis for ALLE. Og jeg så det gerne udvidet til også at gælde ungdomsuddannelserne. Kun ved at sikre at alle har lige adgang til undervisning kan vi få et udelt samfund.