Velkommen til Trines hjemmeside  
 

Lidt om mig

Jeg er 35 år gammel, halvvejs mod sølvbrylluppet med Kåre. 20. marts 2008 fødte jeg vores datter Ellen og 12. januar 2011 kom Karen.

Oprindeligt kommer jeg fra en lille by nord for Aalborg; Biersted. 2500 indbyggere, en skole, en købmand og to tankstationer, faktisk ikke noget at prale med, sådan når alt kommer til alt. Der boede jeg så med min familie som udadtil lignede en hver anden familie; en far, en mor, 2 piger med 3 1/2 år imellem, skiftende husdyr; bl.a. en hund, en gris, en ged, to kaniner og guderne må vide hvor mange hvide mus og guppyer. For slet ikke at tale om Max Muldjord og Mr. Swing King, mine ørkenrotter som nær havde skræmt livet af elektrikeren.

Der i Biersted fordrev jeg så tiden med at gå i skole, det gør de fleste vel, og gøre mit bedste for at drive specielt en af lærerne til vanvid. Desværre lykkedes det ikke, så de stakler må døjes med ham endnu. (I har min medfølelse!) Når jeg ikke lige gik i skole gik jeg til blokfløjte, trompet, FPF, badminton, svømning og ridning. Der blev da også tid til at lege på halmloftet og tænde et lille bål i ny og næ.

Så kom tiden da jeg flyttede fra Biersted for første gang, dog kun et par år mens jeg var på efterskole. Da jeg kom hjem sled jeg mig med masser af hårdt arbejde gennem det matematiske gymnasium på Hasseris Gymnasium. Okay, måske var det slet ikke så hårdt og måske lavede jeg faktisk ikke ret meget, men jeg bestod da.

Så gik turen til Japan en god måned og da jeg kom hjem flyttede jeg ind på en campingplads i Århus, som bekendt er boligsituationen ikke ligefrem god her. Efter at have flyttet lidt rundt, både fysisk og fagligt, er jeg nu endt i et hus i Ulstrup sammen med familien.

27. september 2011 blev jeg færdig som markedsføringsøkonom, men blev 1. februar 2012 førtidspensioneret på grund af psoriasisgigt og angst.

Det var lige et kort resume af mit liv indtil nu.

 


Profile for T+K