Siri har været såååå dygtig!
Vi har været ved dyrlægen i dag for at få hende vaccineret og så det generelle sundhedstjek. Øjnene skulle der også kigges lidt på. Hun var sidste år gennem et par større operationer af huden omkring øjnene og der har været flåd fra øjnene siden.
Hun sprang logrende ud af bilen, da hun så hvor vi var. Inde i venteværelset ville hun næsten ikke sidde stille. I konsultationen gik hun resolut op på vægten og satte sig ned, så vi kunne veje hende. 72 kilo hund er der nu. Så skulle hun op på undersøgelsesbordet. Da det var blevet sat helt ned, satte Siri forpoterne op med det samme og lod mig løfte hende det sidste stykke.
Hun var ikke så flink til at sidde stille når Claus Dyrlæge blev ved og ved med at lyse hende ind i øjnene. Og sådan et bord er altså ikke lavet til en bredrøvet newf! Så jeg måtte stå og holde hende inde på bordet, mens sygeplejersken holdt hendes hoved. Men det lader til at hendes øverste øjenlåg sidder og generer en lille smule og derfor har hun flåd. Det generer hende ikke og det generer ikke os at skulle tørre hende om øjnene engang i mellem, så indtil videre ser vi tiden an. Begynder det at genere, så skal hun opereres – igen.
Lugten fra hendes bagerste ende har ikke ligefrem været parfumeret på det sidste! Så Claus Dyrlæge ville lige tjekke analkirtlerne. Og ganske rigtigt, den højre var lidt stoppet. Og jeg kan røbe, at Siri ikke synes at en indvendig undersøgelse af endetarmen er specielt behageligt.
Så fik hun tjekket lunge- og hjertelyd, tænder, ører, poter og det hele. Og hun er præcis som hun skal være. Et lille stik i nakken og så var det overstået.
Og ikke engang det værste var slemt. Jeg havde sat 800 kroner af i budgettet, men det blev lige under 500 kroner. Så det var jo til at leve med.
HAR FØDSELSDAG
I dag har TÅGEKAMMERET 50 års jubilæum. Og der har været reception og foredrag. Først med Ebbe Thue, som snakkede om noget matematisk. Det var helt ligesom i de gode gamle dage – man satte sig på en af de bagerste rækker i Aud. E med et MADS FØK.
Så var der reception igen og så foredrag med ham der startede det hele, Per Mark, som fortalte om de første år. Han gjorde det godt og fik stående applaus, som var ganske velfortjent. Det er jo alt sammen hans skyld.
Derefter var det Tage Bai, som fortalte lidt om sin tid i TÅGEKAMMERET, dengang som køkkenudvalgsmedlem. Han fik også stående applaus og det var derimod ikke fortjent. Faktisk tog det noget af den hyldest som var tiltænkt Per Mark. Og så var der cafe i vandrehallen.