Well, here we go again.
I sommeren 2002 var jeg meget syg med for højt stofskifte, mere specifikt Graves. I løbet af foråret 2004 blev jeg trappet ud af medicinen, og har været symptomfri siden. Men jeg vidste jo godt, at risikoen for at det kom igen var over 50%.
14. december fik jeg blærebetændelse og fik også kvalme. Jeg troede at det bare var penicillinen, men det fortsatte. Jeg begyndte at få klamme hænder, svede, dårlig mave og være sådan generelt utilpas.
Så i fredags var jeg ved lægen og fremlagde mine problemer. Han tog nogle blodprøver og dem fik jeg så svar på mandag. Og min TSH var lav, men ikke for lav. Men den var blevet fastlagt ret højt, så når den var lav nu, betyder det at stofskiftet er blevet højere. Lyder det som noget vrøvl? Nå, men det er det ikke, for TSH indikerer hvor meget stofskiftehormon (T3 og T4) der er i kroppen. Så når der ikke er ret meget TSH, betyder det at kroppen skal lave mere T3 og T4. Og når der bliver for meget T3 og T4 er det at man bliver syg. Det gør man også, hvis der er for lidt, men sådan er der jo så meget der er.
Men for at se hvordan det så ud, bestilte han så også en måling af T3 og T4. De kom så i dag, men sekretæren ville ikke fortælle mig dem i telefonen. Så jeg fik en tid i eftermiddags.
Og ganske rigtigt. T3 og T4 var for høje. Han sad lidt og kiggede på skærmen, jeg spurgte hvad vi så skulle gøre. Svaret var: “Det ved jeg ikke.” Herligt, men i det mindste indrømmede han det og handlede derefter, så jeg blev endnu engang sendt op på M1, endokrinologisk afdeling på Århus Sygehus.
Så nu må vi se hvad de vil gøre. Et gæt er at de vil se tiden an et par uger. Hvis det stadig er for højt, vil de starte mig på på Thycapzol igen. Men jeg må indrømme, at jeg kraftigt overvejer at få fjernet noget af skjoldbruskkirtlen. Det vil være så meget nemmere. En hurtig operation i stedet for flere år på medicin.
I det mindste, så er jeg stadig til at være i nærheden af. Jeg har ikke kastet ting efter folk eller været ved at slå nogen ihjel. Og lad os håbe, at det ikke kommer så langt denne gang.
Og jeg kan godt sige jer: Jeg rører ikke beta-blokkere med en ildtang! Sidste gang udløste de en voldsom depression og angstanfald og det vil jeg ikke risikere igen.
Og for jer, som ikke kender hele forhistorien eller som vil vide lidt mere om stofskiftet i al almindelighed og Graves i særdeleshed, kan I læse det på min hjemmeside http://trinekc.dk/stofskifte.php.
Så venter vi bare spændt på at høre fra hospitalet.
For nu at gøre det hele en tand sjovere, så viste blodprøverne også at der var alt for lidt cobalamin i mit blod. Cobalamin er det samme som B-12 vitamin. Det kan være at jeg bare ikke har spist noget med B-12 de sidste par dage, men det kan også være noget andet. Så for at finde ud af det, har de taget en blodprøve. (Endnu en, godt jeg ikke er bange for nåle.) Den kommer der svar på i næste uge.
Så tre gange til lægen på 6 dage og et par blodprøver. Ganske herligt.
January 12th, 2007 at 14:30
Stakkels pus.
Jeg håber på det bedste og værdsætter at du ikke er endt i kaste-med-stole-og-dræbe-mennesker stadiet endnu ;-)
Jeg håber det har været godt at finde ud af dine tal var lave på et tidligere tidspunkt end sidst. Forhåbentlig kan det så også behandles bedere og hurtigere denne gang.
Knus herfra
Dina