Forestil dig at komme kørende i et sving ude omkring Lars Tyndskids mark. På vejen foran dig ser du et par dyr spankulere rundt. Der kommer en bil i den anden retning.
Her sidder vi så, to biler, ude mellem Rødkærsbro og Bjerringbro, og holder tilbage for to fasankokke, der ikke lige kan bestemme sig for om de vil gå den ene vej eller den anden vej. Først går den ene lidt til den ene side, så vender den om og kigger den anden vej. Så beslutter den anden sig for at gå til højre. Den første overvejer lidt længere og går så til venstre. Jamen, der er jo heller ingen grund til at forhaste sig. Vi har jo goood tid.
Jeg har i øvrigt altid undret mig over hvem den stakkels Lars er, som har fået sådan et fint eftermæle. Hans mor må være stolt.
April 7th, 2007 at 23:05
Og hvis man er rigtig heldig, så beslutter fasanen/erne sig til at småløbe et godt stykke hen ad vejen før de endelig finder ud af at løbe ind til siden:-)
Jeg har kørt i slowmotion mange gange herude hvor jeg bor.
April 7th, 2007 at 23:23
Fasaner er de dummeste dyr i verden, det er jeg sikker på. :)
April 8th, 2007 at 00:26
Nok er de dumme, men de smager godt. :)
Den anden aften kom vi gående forbi en indhegning med en masse hjorte af en art, jeg kan simpelthen ikke huske forskel på dem. Og det første jeg tænker er, at når der er dyr, så er der også nogen der sælger kødet!
Typisk. En flot flok dyr og det første Trine tænker på er – mad.
April 10th, 2007 at 17:59
“Nok er de dumme, men de smager godt.”
Lige præcis – derfor skal man da trykke på speederen og ikke bremsen når der er fasaner på vejen. Sådan gør de i Australien.
April 10th, 2007 at 18:16
Jens, har du nogensinde renset og plukket en fasan? :) Jeg vil godt betale andre for at gøre det og købe en grydeklar fasan.
Og så er der fjer og dun overalt!