Archive for June, 2007

Monday, June 4th, 2007

Jeg tror man skal holde sig langt væk fra dem, hvis ikke andet så skære ned på sit forbrug…

Citatet er fra en debat om p-piller på dr.dk.

Sunday, June 3rd, 2007

Den er svær!

Dags Dato på TV2 har i dag fortalt om den forhøjede risiko for blodpropper, når man tager p-pillen Yasmin. Yasmin har en markedsandel på 11%, men står for 20% af de indberettede blodpropper og 27% af samtlige indberettede bivirkninger.

Jeg har taget Yasmin i vel efterhånden 6 år. Yasmin blev valgt, fordi det er den eneste p-pille, som ikke giver mig kraftige psykiske bivirkninger. Med andre ord: Jeg får virkelig seriøs PMS.

Men har man lyst til at tage risikoen med blodpropper? Når man er kraftigt overvægtig, som mig, så er risikoen i forvejen større for blodpropper. Så valget står mellem risikoen for blodpropper eller risikoen for en hurtig skilsmisse. Det er altså ikke nemt.

Hvornår er det lige de får de dersens p-piller til mænd klar?

Sunday, June 3rd, 2007

Keder du dig? Så Guess the Google.

Guess the Google er et lille spil, hvor du ser 20 billeder og så skal gætte hvilket søgeord på Google Images, der har returneret dem.

Jeg ligger mellem 200 og 329 points.

Og nej, jeg har ikke noget liv. Men jeg har en køkkenhave, som har det rigtig godt. Jeg har store flotte dybrøde pæoner og en meget blå hortensia. Og en stor hund, der ligger bag mig og gisper. Det er nemlig ALT for varmt.

Sådan en pæon er altså omkring 15 cm i diameter! Og jeg ville virkelig ønske, at jeg havde et kamera, så jeg selv kunne tage mine billeder.