Endnu en indlæggelse på Randers Sygehus. Dumme nyre. Men der er altså ikke andet at gøre end at leve med smerterne og håbe at de går over. Der er nemlig ikke nogen som helst, der vil lave en CT-skanning af mig, når jeg er gravid – ikke med mindre jeg er i livsfare. Og det er jeg jo heldigvis ikke. Men fra uge 12, altså om to uger, må jeg bruge mine sædvanlige smertestillende, til at tage smerterne, når de er værst. (Diclofenackalium)

Om 14 dage skal jeg også skannes første gang, og om 4 uger skal jeg til jordemoder. Så jeg skal nok komme til at se mere til Randers Sygehus, men jeg håber godt nok ikke jeg kommer til at se akut organkirurgisk afdeling igen. Omend jeg denne gang havde en stue for mig selv. Der stod stuer tomme. Og sidste uge var ALT fyldt. Sjovt, at der kan være så stor forskel på to ganske almindelige tirsdage.

Nu skal jeg også snart have taget mig sammen til at finde noget tøj til lillesøsters bryllup. Det er på lørdag. Gaven fik vi købt i går, så det er der styr på.

Men nu vil jeg ud under en kold bruser. Der er simpelthen ulideligt med den varme!

2 Responses to “”

  1. Rimkogeren Says:

    Forhåbentlig er du ovenpå igen og uden ubehag kan sidde på tønden og svælge i Bassernes herligheder.

    PS Kig gerne indenfor på min forholdsvis nye blog.

  2. Trine Says:

    Det kommer og går lidt, de nyresmerter. Heldigvis holdt de sig væk i lørdags, da min søster skulle giftes. Og Basserne kan man da heldigvis altid nyde, også selvom det gør ondt. :) Okay, jeg indrømmer, at nogle af de smerter jeg har oplevet den sidste måned faktisk var så slemme, at jeg ikke engang kunne koncentrere mig om at høre hvad Kåre sagde til mig.