Stakkels, stakkels Siri.
I søndags blev hun jo angrebet og bidt, og som man kan læse i søndagens indlæg, så var der et sted vi ikke helt kunne finde. Det skal jeg love for at vi kunne i går aftes.
Det næste stykke er ikke lækkert at læse, så spring over, hvis du er sart.
Siris ene kind var hævet helt op og der løb blod og betændelse ud af et lille hul på kinden. Men hun var ikke påvirket, så vi besluttede at ringe til dyrlægen her til morgen.
Både Siri og os har haft en træls nat og klokken 8 stod vi nede ved dyrlægen. Hun var desværre nødt til at blive bedøvet for at kunne rense såret. Så hun blev barberet og fik renset såret og fik en masse penicillin.
Jeg har været hos en dyrlæge og jeg plejer at kunne tåle hvad som helst, men i dag var jeg nødt til at gå udenfor og sætte mig med hovedet mellem benene. Gad vide om det er fordi jeg er gravid?
På vejen hjem gjorde jeg noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensiden har gjort. Jeg gik op til ejeren af den anden hund og afleverede dyrlægeregningen. Det var altså virkelig ikke let at gøre. Men det gik fint, der var ingen sure miner og det endte med et ønske om god bedring til Siri.
Nu ligger Siri og sover udenfor og jeg overvejer at tage hende ind, så jeg også selv lige kan få en halv time på øjet. :)
Åh ja, og så har jeg fået 10 i økonomisk styring. Så lidt formildende omstændigheder har der da været ved dagen.
November 8th, 2007 at 02:20
Sejt gået :)
Og ja, jeg tror at piger bliver mere sippet af at være gravid.