Her sker der stadig ikke noget som helst. Jeg tror simpelthen My har det for godt hvor den er.
Vi var ved jordemoder i tirsdags og hvis ikke My er kommet inden påskesøndag, så bliver jeg sat i gang, påske eller ej. Hun mente at My vejede 3700-3800 gram og så synes jeg nok egentlig heller ikke den behøver at blive meget større derinde – den skal jo også ud!
Men vi må væbne os med tålmodighed. Jeg har hentet en ordentlig stak chick-lit og andet letlæseligt på biblioteket, så kan tiden da gå med det. Lige nu læser jeg Queen of Babble af Meg Cabot, den er meget sjov, men sådan en der er glemt en time efter man har lukket bogen. Bagefter kaster jeg mig over Tirsdag formiddag af Renee Toft Simonsen. Den er en tand mere seriøs, den handler om en kvindes vej ud af en invaliderende angst og jeg glæder mig til at læse den.
Nu tror jeg det er tid til et langt, varmt bad…
March 13th, 2008 at 22:05
Jeg har sagt hvad der virker :)