Kogevask?


Skal den mon kogevaskes? Ellen ligger i vasketøjskurven, mens jeg pakker fødselsdagsgave ind til Onkel Anders.

Så er det blevet forår. Vi har lige gået en lang tur langs åen, forbi lergraven og gennem skoven og der duftede skønt af forår i den stille regn. Heldigvis har mor været på besøg i dag og medbragt et regnslag til barnevognen. :) Frøerne er stået op – vi kom forbi rigtig mange frøer og Siri var endda ved at træde på en særlig stor en af slagsen. Sådan nogle frøer kan trykke sig som en anden harekilling.


Mormor og Ellen.

Ellen havde kjole på for første gang i dag i anledning af hendes mormors besøg. Endda også den allerførste kjole jeg nogensinde havde på. Det er nu lidt hyggeligt at tænke på. Men sådan nogle strømpebukser i størrelse 56/62 er altså ALT for store til Ellen endnu. Men så holder de selvføligelig også længere.

Comments are closed.