Skrigeunge

I dag er Ellen en rigtig skrigeunge! Vi er i hvert fald ikke i tvivl om at lungerne virker, men hvis der er nogen der kan fortælle os hvor sluk-knappen er….



En ordentlig møverøv. Hun startede nede på Kåres mave og Kåre er meget, meget kilden. Hans kildne zoner svarer vist mest af alt til Eccentrica Gallumbits erogene zoner. Så der lød hyl og skrig og latter fra soveværelset.

Ellen har sovet alene for første gang i nat. Helt henne i vuggen ved siden af sengen. Ingen problemer i det – for Ellen altså. For det er nu nemmere bare at smide et bryst i munden på hende når hun ligger ved siden af en.

Vi har været på biblioteket. Tænk at vores barn skulle blive 12 dage gammelt, før det kom på biblioteket for første gang. Og de havde bogudsalg – af børne- og ungdomsbøger. 3 affaldsposer fyldte vi til 90 kroner. Nu skal vi bare have plads til dem et eller andet sted. Det ender vel med at vi må pakke nogle af bøgerne i kasser.


I fin kjole i anledning af familiebesøget.

I eftermiddag har Ellens farmor og oldemor været på besøg. Og så kunne Ellen godt tie stille et par timer. Oldemor overvejer at melde os, for Kåre kastede lidt rundt med Ellen og holdt hende på et tidspunkt i kun en arm. :) Sundhedsplejersken roste ham for præcist det samme.

Mine bryster er ved at antage normal størrelse og facon efter gårsdagens ammebøvl. Heldigvis, for sådan nogle spændte halve fodbolde er altså ikke til at sove med/på.

Comments are closed.