Baby på frokostbordet


Det er nu hyggeligt med en skovtur

Jeg er så småt ved at være kommet mig over operationen, det går i hvert fald bedre. Så i dag skulle vi altså ud og have noget luft og vi havde også lige en geocoin, der skulle placeres. Vi pakkede en madpakke og stoppede Siri og Ellen i bilen og kørte til Hjermind. Vi gik op til Jægerhytten og spiste vores madpakke – rugbrødsmadder smager bare bedre når man er på skovtur. :) Men bortset fra det, så det været en rigtig tulle-rundt-weekend.


Er de ikke søde?

Faktisk er det lidt et problem, det der med hund, barn og bil. Der er altså ikke ret meget plads i bilen og det er komplet umuligt at have en barnevogn med. Ellen tager den plads hun nu tager, Siri sidder og ser fornærmet ud og der er ikke plads til noget som helst andet. Så vi regner ikke med at køre til Sydfrankrig til sommer. :)


En smule pladsmangel? Og en anelse størrelsesforskel. Siri vejer ca. 17 gange så meget som Ellen.

2 Responses to “Baby på frokostbordet”

  1. Toke Eskildsen Says:

    Jeg voksede selv op med en labrador og som barn er det herligt at have en stor pelset legekammerat.

    Mht. barnevogn og bil, så kan I bruge en af de der cykelholdere man sætter på bagsmækken.

  2. Trine Says:

    Sådan en dims har vi allerede. Dem vi købte huset af, havde pænt ladet en ligge til os.

    Men barnevognen er altså ikke meget bevendt uden barnevognskassen. Og den er der ikke plads til nogen steder. Den kan ikke klappes sammen, så den kan ikke være i bilen. Måske kan den spændes fast på sådan nogle dimser til en tagboks. Det er i hvert fald næste forsøg.