Er du mors lille dreng?
Jeg har rent faktisk haft fjernsynet tændt de sidste to torsdage og har set det to udsendelser om Jørn. Jeg synes det er et meget svært område og jeg har ikke nok viden til at udtale mig om det. Men den socialdemokratisk formand for det udvalg der afgør tvangsfjernelsessager i Århus Kommune udtaler i dag til JyllandsPosten:
»Der skal mere end en god far til at opveje en mor, der ingen evner har som forældre. Det er hende, der skal give bryst og have den tætte omsorg i de første måneder, og det kan en far, uanset hvor god han er, ikke.«
Det er dog det værste pjat jeg længe har hørt. En far kan ikke amme, men det er da også det eneste han ikke kan gøre lige så godt som en mor. Og lige i tilfældet med Jørn, blev han ikke ammet, men fik flaske.
Jeg synes det er meget betænkeligt, at der sidder folk med den holdning i det udvalg der skal afgøre om et barn skal fjernes fra familien. Betyder det, at en enlig far nemmere får tvangsfjernet sit barn, bare fordi han er enlig far og ikke enlig mor? Der er godt nok lang vej til ligestilling mellem kønnene endnu!