Fotografbesøg

I dag har mig og Ellen haft besøg af en fotograf. Sådan en rigtig paparazzi – i hvert fald hvis man skal dømme efter den linse han havde på sit kamera. Jeg tror han kunne have set forskel på en han- og en hunmyg på 500 meters afstand.

Men han skulle i hvert fald tage billeder af os til næste nummer af LedSager, Gigtforeningens medlemsblad. Det udkommer i 75.000 eksemplarer og det er sådan lidt skræmmende at tænke på.

Ellen startede dagen med at storgrine til mig sådan som hun plejer, men da fotografen så kom stak hun i at skrige. Så enten skriger eller sover hun på samtlige billeder – og han tog mange. Rigtig mange.

Så det bliver spændende at se…

Comments are closed.