Badning og blomster
Moster Ane og Ellen. Ane er ved at træne venstre arm, til hun skal holde hende i kirken til dåben.
I dag kom Ane og Anders forbi Ulstrup på vej rundt for at se hvor Anders skal sejle i kano i sommerferien. Så vi pakkede hund og barn og gik ned for at hilse på dem. Vi havde taget sporlinen med til Siri, så hun kunne komme i vandet. Hun ville ikke rigtigt ud, så Anders kastede en pind til hende. Den skulle jo hentes ind igen, så Siri ud efter den. Strømmen tog den og den endte næsten ovre ved den anden side. Men Siri er både klog og dygtig, så naturligvis blev den hentet ind.
Det sorte ude i vandet er Siri. Jeg var lidt bekymret for om hun nu kunne komme ind igen, strømme er ret stærk.
I hvert fald ind til sivene, for der lå en pakke røde pølser! Og de var altså lige en tand mere spændende end en tør pind.
MINE pølser! Læg mærke til den seje anhængertrækskjuler.
Jeg har været i Randers uden mand, barn og hund i dag. Og på vejen hjem var jeg lige inde ved den kæmpestore rhododendron ved Fladbro. Den er simpelthen ENORM, og rigtig flot når den blomstrer.
Kæmpestor rhododendron ved Fladbro Kro.
Der er også lidt andre rhododendroner i udkanten af den store.