Toblerone
Jeg har været så heldig at vinde en gang Toblerone. 4,5 kilo for at være helt nøjagtig. I ET stykke. Det er altså en stor Toblerone. Og bare for at skrive en mail til Århus Stiftstidende. Mailen gengives herunder.
Ungen vejer mest, Tobleronen er længst.
Go geocaching!
Det kan kun være mit allerbedste sommertip, både til unge, gamle, enlige og børnefamilier.
Geocaching går ud på at man med en håndholdt GPS-modtager går på skattejagt i det ganske danske land. Rundt omkring i Danmark ligger der i skrivende stund 6370 skatte, eller geocaches, gemt. Bortset fra en GPS-modtager er sporten ganske gratis. Man opretter sig som bruger på http://www.geocaching.com (gratis) og så har man adgang til koordinaterne til skattene. En skat er typisk en bøtte med plads til en logbog og nogle bytteting. Når man finder skatten må man bytte nogle af byttetingene med noget man selv har med. Det kan f.eks. være en kuglepen, et hårspænde, en hoppebold eller andet af ringe værdi. Mange børn synes at bytningen er det sjoveste, lidt ældre børn synes det er sjovt at lege med GPS’en. Og vi voksne synes bare det hele er sjovt. En rigtig god måde at få frisk luft og motion på og noget som hele familien kan gøre sammen når man har tid og lyst.
Jeg kan røbe, at den skat der ligger nærmest jer, ligger ca. 60 meter fra jeres hoveddør. :)
Hvis I vil vide mere om geocaching er I velkomne til at kontakte mig og I kan også læse mere på http://www.geocaching.dk.
GOD SOMMER.
June 16th, 2008 at 00:39
Brilliant photo – when she’s older you can tell her it was a normal-sized toblerone and really freak her out! ;-)