Endnu en dag ved bålet

Vejret var godt, så aftensmaden blev igen lavet over bål. Mens jeg lavede mad, fik Kåre ryddet lidt mere op og fjernet en halv skillevæg, så nu begynder det at ligne noget med den nye terrasse.

Kåre rydder op og Ellen charmer
Kåre rydder op og Ellen charmer

Aftensmaden bestod af minestroneinspireret suppe: 1 porre, 1 løg, 1 pakke bacon, 1 par hvidløgsfed, 2 gulerødder, kartoflerne fra en plante, 2 kviste rosmarin, 2 kviste timian, 2 løvstikkeblade, salt og noget vand. Når det har kogt 1/2-1 time tilsættes 2 1/2 dl hakket tomat, det koger videre et kvarters tid og smages evt. til. Det er altså god mad – nemt, hurtigt og billigt.

Aftensmad - minestroneinspireret suppe
Aftensmad – minestroneinspireret suppe

Åh ja. Og så har vi fået vores andet FFC – FirstFinder Certificate. Lige før middag blev der frigivet en cache i Uni-parken, en mystery endda. Jeg løste opgaven, synes koordinaterne så lidt galt ud, kontaktede cacheejer som bekræftede at det var de rigtige koordinater. Men kunne jeg få fat på Kåre, nej da. Men klokken 16 tog Kåre hjemad og gik lige forbi for at se om der nu var andre der havde fundet cachen. Det var der ikke! Så hurra for os – og Google Maps. :) eTrexen lå nemlig i bilen. HePe fandt cachen som nummer to en times tid efter.

Far og datter
Far og datter, ikke at forveksle med farogdatter1 :)

Og rigtige babyer lugter altså af røg!


1/ Et geocacher-team fra Nordjylland

Comments are closed.