FFC
Jeg sad og snakkede med mor i går aftes, da jeg pludselig så at der var kommet en helt ny cache i Langå. Ellen var godt nok lige blevet puttet til sin aftenlur, men hende op af sengen, koordinaterne skrevet ned, en signaturtrold i lommen sammen med et par lommelygter og så afsted. Der var efterhånden gået tre kvarter, så vi satsede på at blive andenfindere efter 2xg.
Dele af tog
Der holdt ingen biler da vi kom, så vi sprang ud for at lede. Og vi ledte. Og ledte. Og ledte lidt mere. Slog hovedet i både det ene og det andet – der var jo mørkt. Vi blev nødt til at ringe til en ven. Vi havde nemlig ikke set hvilken størrelse cache vi ledte efter. Og det gør altså en forskel om man leder efter en lille metalcylinder på 1*1 cm eller om man leder efter en ammoboks. Så i mobilen til far, som så lige skulle guides gennen gc.coms sider for at finde cachebeskrivelsen og derefter størrelsen på cachen. Det lykkedes, men efter en halv times tid var vi altså ved at opgive.
Men så kom 2xg, og så måtte vi jo lige lede lidt længere. :)
Lidt uhyggeligt, læg mærke til hvor lille Kåre er i forhold til toget.
Jeg havde så godt som opgivet, men ville lige tage en sidste runde. Og da jeg manglede en meter så jeg noget, der ikke så helt rigtigt ud. Og ganske rigtigt: Der var den! Og et flot FFC.
FFC
Men suk, da vi havde fået logget og skulle til at køre hjem, var bilen løbet tør for strøm. Og 2xg var nået at køre. Kåre prøvede at løbe den i gang, uden held. Så i mobilen til Falck. De ville være der efter ca. en time. Nå, vi satte os til at vente. Så gik det sidste lys i bilen ud og af en eller anden grund prøvede jeg at starte bilen igen. Og det lykkedes! Så i telefonen til Falck igen, for at sige at de alligevel ikke behøvede køre efter os. Og så ellers hjem til en kop kakao, en aftentur og så i seng!
Se, det var en rigtig futtogs-cache.