Fire års SU?

Et af forslagene fra skattekommisionen var at SU’en skulle nedsættes til fire år. De lange videregående uddannelser er fem år eller mere. Altså vil mange unge skulle klare sig det sidste år med lån eller arbejde. Mit gæt vil være at det vil betyde at færre får en lang videregående uddannelse og at de fleste af dem der får en lang videregående uddannelse vil være børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Nogle af de kloge påstår at det vil få folk til at komme gennem studierne hurtigere, men jeg tror nu det vil være modsat: Folk vil bruge mere tid på arbejde og dermed bruge længere tid på at færdiggøre studiet.

Formanden for VU udtaler til JP:

Jeg har selv kun gjort brug af SU, da jeg gik på handelsskolen og i begyndelsen af mit studium, men ikke de sidste mange år, hvor jeg har haft en hel del arbejde ved siden af.

Læg mærke til at han siger “de sidste mange år”. Han er netop ved at færdiggøre sin bachelor, altså burden han have læst i knap tre år. :)

Jeg tror det vil være en god ide at sige at man kan få SU til den tid studiet er normeret til. Det vil spare nogle udgifter til SU, som kunne bruges et andet sted. F.eks. til forskning.

3 Responses to “Fire års SU?”

  1. Dinapigen Says:

    I Holland får man SU svarende til det antal år uddannelsen tager. Men man får det i form af et lån. Gennemfører man sin uddannelse eftergives lånet.
    Man har i øvrigt 10 år til at udfører uddannelsen eller noget tilsvarende.
    Det er da en god ide med noget der samtidig motiverer én til at blive færdig.

  2. Trine Says:

    Det er vist nogenlunde det samme som i Norge. Og det er egentlig en god ide – omend den ville have været noget dyr for mig. :)

    Men risikerer man ikke, at folk venter længere tid før de går igang med en uddannelse, fordi de er bange for at vælge forkert?

  3. Dinapigen Says:

    Jeg tænkte faktisk på dig da jeg skrev det, men jeg kom frem til at der må være særlige forhold der gør sig gældende når der er tale om kroniske sygdomme. Det er jeg sikker på. :-)