Stakkels Siri
Så har Siri atter været uheldig. Vi gik lige så fredeligt i baghaven, da hun konner humpende ovre fra indkørslen i søndag eftermiddag. Hun kunne næsten ikke gå og hun ville ikke så gerne støtte på venstre
forben. En undersøgelse viste at der ikke var noget i poterne og at der ikke sad noget (meget) forkert. Hun ømmer sig jo ikke når man gør onde ting ved hende. Så hun fik noget smertestillende til natten og
dyrlægebesøget blev udskudt til mandag.
På vej til dyrlægen.
Den bette stakkel har forstuvet albuen. Så nu er der dømt hvile og ro de næste fjorten dage og smertestillende medicin. Hvilen og roen er træls – både for os og hende, men det smertestillende er bare dejligt. Man tager sprøjten frem og straks sidder hunden og tigger om at måtte
få sin medicin. Det må virkelig smage godt!
Men Ellen kan godt nok ikke forstå at hun ikke må mosle Siri som hun plejer – og det er godt nok svært at forklare Siri at hun ikke må komme med ud at gå. Og når hun får smertestillende, så har hun det jo godt, så hun hopper rundt – hvordan forklarer man hende at hun skal ligge stille?