Brødsnack

Jeg har eksperimenteret lidt med min bagemaskine og fået komponeret en opskrift på brødstænger, som er alletiders sammen med et grøntsagsfad og noget dip. Så jeg tænkte at jeg ville dele erfaringen med hvem der nu skulle læse dette. :)

  • 330 ml. vand
  • 2 tsk. salt
  • 50 ml. olie
  • 100 gram havregryn
  • 400 gram mel
  • 1 1/2 tsk. tørgær
  • 1-2 spsk. tørrede krydderier – jeg bruger en pizza-blanding fra Tiger.
  • Hæld de våde ting i bagemaskinen og så de tørre med tørgærren øverst og så på dejprogrammet. I min XBM3000 er det program 8. I XBM3000 skal dejen gerne lige stå en times tid efter den er færdig.

    Og så er det bare at tage dejen ud og trille stænger af en centimeters tykkelse og bage dem 10-15 minutter ved 200 grader. Nogle vil gerne have dem lidt sprøde og andre gerne lidt bløde, så der må man lige prøve sig frem.

    Her i huset forsvinder de som dug for solen.

    Comments are closed.