Sofa
I fredags blev vi (jeg) enige om at vi skulle have en sofa – en Ektorp hjørnesovesofa. Så vi ville køre ind og hente den lørdag.
Men på nettet står der at de ikke har den. Så jeg ringede ind og fik at vide at de stod på lageret, men at hun ikke lige vidste om de kunne få fat på den og der var ikke nogen på lageret der tog telefonen. Så jeg ringede en halv time senere og pludselig havde de ni stående. Suk. Men vi ville tage chancen og køre ind.
Men så var der ingen trailere ledige! Over til naboen, som ikke var hjemme – prøve at ringe til en trailerudlejer, som ikke tog telefonen. Og så var det efterhånden blevet så sent, at vi ikke kunne nå det uden en bundhysterisk gøj.
Så ØV – ingen sofa til mig i den her weekend.
Til gengæld har vi været i Randers Regnskov i dag. Det var hyggeligt og Ellen fik klappet nogle geder.
September 29th, 2009 at 19:31
Hej Trine
Det var da en uheldig oplevelse – hvis i ikke har fået købt en sofa endnu så tag et kig på vores store udvalg i [censur] – måske er de lidt dyrere end IKEA men kvaliteten er også derefter :-)
Hilsen Brit fra [censur]
September 29th, 2009 at 19:35
Men de er godt nok ikke ret kønne!
October 3rd, 2009 at 17:12
Husk der er aftenåbent i Regnskoven i efterårsferien – og nu har i jo en lygte der kan lyse selv den store kuppel op :)
Vi (Allan, jeg og de to mindste) tager derinde onsdag den 14 til buffet kl. 17.30 (man skal bestille bord) og så rundt og se til dyrene bagefter. I er velkomne til at mødes med os, hvis i har tid og lyst.
October 3rd, 2009 at 18:10
Er det ikke kun fredag den 9. der er aftenåbent og buffet? http://www.regnskoven.dk/netop-nu/nyhedsvisning/nyhed/aftenaabent-d-9-oktober-og-efteraarsferie-i-randers-regnskov/
Vi skal lige have fundet ud af den efterårsferie. Min krop ter sig fuldstændig åndsvagt i tiden og vi havde jo egentlig planer om en campingtur. Men hvis jeg alligevel ikke kan gå…
Men vi ses jo i morgen aften – og så håber jeg godt nok det vejr bliver bedre!