Very Scary Halloween Event

I går kørte vi til Bjergby og spiste aftensmad. Og efter maden lod vi Amdi, Ellen og Siri hygge sig og kørte til Viborg for at prøve kræfter med Dødsrigets Hersker!

Det vil sige – jeg havde snydt lidt og snakket med Dødsrigets Herskerinde på forhånd, så jeg satte Kåre af og kørte direkte til Dødsriget. Det så rigtig godt ud da Dødsrigets Hersker kom med alle de fortabte sjæle.

Og så var det tid til geocaching! Jeg holdt med nød og næppe til de to første før jeg måtte kapitulere. Stine holdt lidt længere, men de sidste lod vi Kåre, Allan og Elin tage alene.

Eftersom de fortabte sjæle kom tilbage til Dødsriget var der kage og kaffe. Og hvilke kager! Mange havde medbragte kager og den ene var mere imponerende end den anden. Og godt smagte de også. Og jeg kan jo stolt sige, at min vandt en præmie for udseendet – men den smagte nu også rigtig godt.

Klokken 1.45 lå vi hjemme i vores seng og var godt trætte! Og da jeg vågnede klokken 11 var Kåre kørt til Bjergby for at lege miniteknikevent med sin mor og for at hente Ellen og Siri.

Sådan nogle geocachere er nu et mærkeligt folkefærd. Nogle får en god ide, skriver det på internettet og så dukker der 120 mennesker op og vader rundt i en mørk skov efter nogle plastikdimser. Men det er skidehyggeligt!

3 Responses to “Very Scary Halloween Event”

  1. Ellens blog » Miniferie hos farfar (og farmor) Says:

    […] man kan læse på min blog, var der Very Scary Halloween Event i Viborg i går og vi synes ikke lige vi gad have Ellen med til […]

  2. mette klessen Says:

    hej Trine
    Hvad er det der cache for noget, nu har jeg jo læst om det et par gange her og på facebook, hvad går det ud på ??????????????? har aldrig hørt om det før
    hilsen mette

  3. Trine Says:

    Hej Mette

    Geocaching er en leg/sport/fritidsinteresse, der går ud på at man med en håndholdt GPS går ud i naturen eller byen og finder nogle “skatte”. Koordinaterne til skattene finder man på http://www.geocaching.com og skattene består typisk af en bøtte af en art – det kan være en gammel isbøtte eller et filmhylster. I den bøtte ligger der så en logbog som man skriver sit navn i og hvis det er en større bøtte ligger der nogle små bytteting, som man må bytte sig til. Det kan være et hårelastik, en blyant, et stearinlys, en lille legetøjsbil eller noget lignende, altså ikke noget af egentlig værdi, men som typisk børn elsker at bytte sig til. Vi ligger altid en af de mindste Gjøltrolde.

    Det er rigtig sjovt og en god måde at få ungerne med ud og bevæge sig lidt. Nogle caches er nemme at finde og gå til, andre kræver lidt arbejde – enten hjemme foran computeren eller en lang og udfordrende tur i naturen. Men der er noget for alle!

    Næste gang du er i Biersted kan du jo lige smutte omkring mor og far, der ligger nemlig en cache lige ude i svinget på Sundbyvej. :) Så kan de vise dig den.

    Spørg endelig, hvis der er noget. :)

    Mvh Trine