Reklame for sexlegetøj

Reklameplakat

Reklameplakat

I Holstebro er en mand idømt bødestraf for at sætte en anstødelig plakat udenfor sin butik. Manden nægter at betale og skulle have været i retten i dag, men sagen er blevet udskudt. Jeg er ellers meget spændt på hvad den siger.

Noget af det der irriterer mig ved sagen er at politiadvokaten har udtalt, at »det er helt i orden med sådanne plakater i København, men det kan og skal man ikke i Holstebro«. Det kan vel være lige meget hvor sådan en plakat blive sat op.

At jeg så ikke kan se noget som helst anstødeligt i den er en anden sag. Kvindens (manglende) påklædning er da mere end man ser i så mange andre reklamer – både på gaderne, i fjernsynet og i blade. Og er det værre for børn at se en dildo end at se andre fallossymboler, som reklamerne er fulde af? De er ikke ret gamle før de ved hvad sex er og legetøj er nu engang et ret almindeligt “tilskud” til folks sexliv. Og spørger poderne, er det da bare med at svare ærligt: Det er legetøj for voksne og så uddybe alt efter barnets nysgerrighed og modenhed. Det er da ikke værre end når de spørger hvor babyerne kommer fra.

Så jeg venter spændt på en afgørelse i sagen – umiddelbart tror jeg bare at politiadvokaten er en kvinde med et meget kedeligt sexliv…


Sexbutikejer nægter at betale bøde for dildoplakat, Politiken, 18. maj 2010
Er denne plakat anstødelig?, Politiken, 18. maj 2010

One Response to “Reklame for sexlegetøj”

  1. Kim Jørgensen Says:

    Nogen af de reklamer som der bliver vist på TV er da mere frække, så jeg kan ikke se det store problem i ovenstående reklame.