Ynkelig

Man skulle simpelthen tro jeg var en mand, så ynkelig som jeg er.

Jeg har det sidste halve års tid sovet med en hård bideskinne. Det vil sige, det har jeg ikke den sidste månedstid, for hvis jeg tog noget i munden, så kastede jeg op. Men jeg ville prøve igen sidste fredag. Jeg havde den i munden et kvarter og så fik jeg simpelthen den mest nederdrægtige hovedpine – jeg havde en ganske frygtelig weekend.

Mandag ringede jeg til fyssen og fik en tid – det var simpelthen muskelspændinger af at tænderne havde flyttet sig lidt i mellemtiden. Fyssen fik løsnet lidt op og jeg fik en ny tid onsdag. Det var så slemt mandag, at jeg ikke turde køre – Kåre måtte køre mig til Bjerringbro!

Onsdag løsnede hun så lidt mere, men i mellemtiden var jeg begyndt at få ondt i halsen – en typisk forkølelse. Så nu har jeg ondt i halsen, kvalme, svært ved at snakke, er så stoppet i næsen, at jeg af og til kaster op af det og stadigvæk ondt i hovedet. Det er sgu synd for mig (og endnu mere synd for Kåre og Ellen der skal leve med mig!)

Nå, nu skal jeg nok stoppe med at brokke mig.

2 Responses to “Ynkelig”

  1. Sebastian A. Dyhr Says:

    Åh dog.
    God bedring med dig.

  2. Annika Says:

    Det er helt ok at du er ‘ynkelig’..
    God bedring, håber at du snart er oppe på hesten igen.