Ængstelig aften
I går aftes omkring klokken 21 var det pludselig ikke så sjovt at være Trine og Kåre mere. Siri var blevet væk – HELT væk. Sommetider er hun lidt langsom til at reagere når man kalder – typisk fordi hun ligger et eller andet sted og sover. Men i går aftes var hun altså bare ikke nogle steder.
Vi ledte og ledte og kaldte og kaldte, men der var ingen reaktion. Vi var op og ned af vejen og Kåre gik rundt om blokken, fordi hun muligvis kunne have sneget sig gennem et hul i hækken ind til bagboen, men der var ingen hund. Jeg tog cyklen over omkring Hovedgaden og skolen, men der var heller ingen Siri og heller ikke nogen der havde set hende.
Jeg tog bilen og kørte byen rundt, men heller ikke nogen hund. Helle, vores nabo, kom ovre fra hallen og skolen og hun havde heller ikke set kræet.
Efterhånden var der gået en times tid – jeg burde ligge i min seng, for jeg havde haft en del lidt for kraftige plukkeveer i løbet af dagen, men hvordan kan man det, når ens hund er væk?
Så Kåre gik ud for at gå de nærmeste skovture vi plejer at gå, mens jeg lagde mig i sengen og tænkte de frygteligste tanker: Nogen har fundet hende og mishandlet hende – nogen synes hun er så stor at hun må egne sig som kamphund (HA – som om Siri ville egne sig til noget som helst andet end gulvtæppe!) Jeg var ikke bekymret for om Siri ville skade nogen – det skulle da højest være at nogen blev forskrækket, men de fleste her kender hende jo. Men hvad nu hvis hun var løbet ud foran en bil? Det ville være frygteligt at miste Siri på den måde, men endnu værre hvis dem i bilen var blevet skadet. En hund på Siris størrelse er jo ikke bare en spøg at køre på/over.
Men jeg valgte altså at ringe til politiet, for at høre om de havde fået en anmeldelse om en hund. OG DET HAVDE DE! Han vidste godt nok ikke lige præcist hvor hun var, for der var blevet ringet efter Falck, så de kunne aflevere hende på et internat. Men han ville ringe tilbage. Og da han ringede kunne vi konstatere at Siri var taget på plejehjem!
Hun var simpelthen smuttet gennem hækken ind til bagboen og ud på vejen. Der havde en af de ansatte fra plejehjemmet set hende gå søgende rundt og hun havde taget hende med ind og ringet til politiet.
Så ingen har lidt overlast og de ældre på plejehjemmet har fået en oplevelse – omend nogle af dem godt nok havde syntes at hun var lidt stor. :)
Hullet er nu lukket godt og grundigt og der skal sættes noget ekstra hegn op.
Så omkring klokken 23 var vi samlet igen og vi kunne sove trygt og roligt med Siri ude i køkkenet. Ellen sov naturligvis fra det hele – men nogle gange så tror jeg at hun kunne sove fra verdens undergang.
October 5th, 2010 at 23:57
Ind imellem ville det være sjovt at udstyre kæledyr med gps og kamera. Så man kan se hvad de oplever.
Godt at hun er godt hjemme igen hos jer.