Broccolisalat med snackærter
Vi er begyndt at få en lille pakke med frugt og grøntsager fra SkagenFood hver tirsdag aften. Der er også nogle opskrifter med og i aften ville jeg prøve en af dem: Thai-inspireret broccolisalat med snackærter og peanutbutter.
Desværre viste det sig at broccolien ikke var god længere, men det smagte nu rigtig godt alligevel – også selvom jeg kan se at jeg faktisk har lavet det forkert, nu hvor jeg læser opskriften igen…
Well, here goes – altså min variation:
1 rød peberfrugt (tag lidt fra til barnet, som bedst kan lide det råt)
175 gram snackærter
2 store rødløg
1 fed hvidløg
1/4 rød chili
2 tsk. frisk ingefær
2 spsk. grov peanutbutter
1/2 tsk. sukker
1/2 dl. vand
1/2 spsk. risvinseddike
1/2 spsk. æblejuice
1 spsk. soja
Lidt olie
Hak rødløg, hvidløg, chili og ingefær fint og sauter det i lidt olie. Kom alt det våde ved og lad det simre nogle minutter. Skær peberfrugt og snackærter i grove tern og hæld det i gryden og lad det stå og simre ca. 5 minutter – rør evt. rundt en gang midtvejs.
Vi spiste det med ris og letpanerede pangasius-fileter med citron fra Rahbek – de er altså ret gode.
Der er ingen billeder, for vi spiste det hele. :)