Endnu en tur på fødegangen
Sidste fredag, altså for 10 dage siden, havde jeg veer en tre timer. Ikke bare plukkeveer, men rigtige veer, der bed. De gik heldigvis over igen, da jeg gik i seng.
I går begyndte jeg så at bløde lidt og var inde på fødegangen til tjek – føler efterhånden at jeg næsten bor der inde. Der var kraftige, regelmæssige plukkeveer og man kunne tydeligt se/høre hvordan de påvirkede barnet. Når det gjorde ondt på mig, så steg barnets puls fra ca. 145 til 175 og når det så stoppede med at gøre ondt på mig, så faldt barnets puls igen. Det var lidt sjovt at se. Men alt var som det skulle være – jeg skulle så ringe hvis der kom mere blod.
I dag har jeg så haft udflåd med gammelt blod i, men for en halv times tid siden kom der igen frisk blod og jeg har også haft murren og lidt ondt i underlivet i dag. Så jeg ringede ind og snakkede med en jordemoder. Deres teori er at jeg så småt er ved at begynde at gøre mig klar til en fødsel. Så småblødninger er i orden, men hvis der kommer mere blod eller flere smerter eller jeg går i fødsel eller jeg er utryg, så skal jeg komme ind.
Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at jeg ikke kommer til at gå tiden ud denne gang, men nu må vi se.
Nu er jeg jo så også i 35+5, så selvom jeg skulle føde nu, så er det jo ikke fordi der er den store umiddelbare risiko for barnet, som i øvrigt er blevet vurderet til 2.800-3.000 gram.
December 6th, 2010 at 14:18
[…] var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun […]
December 22nd, 2010 at 13:01
Hej Trine,
Jeg har en pressemeddelse, som jeg gerne vil sende til dig. Den handler om festlige ikke-alkoholiske alternativer til nytårets drinks og champagne. Jeg tænker, at der nok er mange andre gravide der kommer forbi din blog og kunne blive inspireret.
Derfor vil jeg høre, om jeg må have lov til at sende artiklen til dig, og i så fald hvor jeg skal sende den hen?
Venligst Maja