Archive for the ‘citat’ Category

Dagens citat

Tuesday, May 12th, 2009

I Star Trek, der for nyligt er blevet filmatiseret med en ny besætning, siger Patrick Stewarts Captain Kirk-figur aldrig ordene “Beam me up, Scotty. Faktisk er det tætteste, man kommer på sætningen: “Scotty, beam us up.”

Nicholai Friis @ jp.dk

Patrick Stewart som Captain Kirk? Mon ikke lige der er en der skal læse lidt op på sin Star Trek?

Monday, May 11th, 2009

Klipperne flåede hende lever og bugspytkirtel i stykker. Men takket være mange års ihærdighed med mavebøjningerne, blev ingen vitale organer skadet.

Jesper V. Larsen @ bt.dk

Dagens citat

Saturday, February 7th, 2009

Because first impressions lasts:

First impression

First impression

Det første jeg så, da jeg åbnede pakken med min nye eee! Jeg skal nok vende tilbage med mere om det nye legetøj senere.

Fire års SU?

Wednesday, February 4th, 2009

Et af forslagene fra skattekommisionen var at SU’en skulle nedsættes til fire år. De lange videregående uddannelser er fem år eller mere. Altså vil mange unge skulle klare sig det sidste år med lån eller arbejde. Mit gæt vil være at det vil betyde at færre får en lang videregående uddannelse og at de fleste af dem der får en lang videregående uddannelse vil være børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Nogle af de kloge påstår at det vil få folk til at komme gennem studierne hurtigere, men jeg tror nu det vil være modsat: Folk vil bruge mere tid på arbejde og dermed bruge længere tid på at færdiggøre studiet.

Formanden for VU udtaler til JP:

Jeg har selv kun gjort brug af SU, da jeg gik på handelsskolen og i begyndelsen af mit studium, men ikke de sidste mange år, hvor jeg har haft en hel del arbejde ved siden af.

Læg mærke til at han siger “de sidste mange år”. Han er netop ved at færdiggøre sin bachelor, altså burden han have læst i knap tre år. :)

Jeg tror det vil være en god ide at sige at man kan få SU til den tid studiet er normeret til. Det vil spare nogle udgifter til SU, som kunne bruges et andet sted. F.eks. til forskning.

Dagens citat

Tuesday, January 27th, 2009
Borgerservise?

Borgerservise?

Dagens citat

Sunday, January 25th, 2009

Fra boligannonce:

… lyst soveværelse, lyst badeværelse med kar og bruseniche og work in clos.

Arbejdsplads i et skab? Tja, hvorfor ikke. ;)

Dagens citat

Sunday, January 18th, 2009

Politiken om bankpakke II:

Alle solvente pengeinstitutter kan søge fram til 30. juni 2009.

Selvom det er en nyhed, skulle man da tro at nogen havde tid til bare en anelse korrekturlæsning. Eller i det mindste en stavekontrol!


Politiken, Milliarder er på vej til bankerne, 18. januar 2009

Dagens citat

Tuesday, December 9th, 2008

Om et eksternt numerisk tastatur, der også kan bruges som lommeregner:

10 Key Calculator er konvertibel med Windows.

decorate.dk

Dagens citat

Sunday, December 7th, 2008

Symptomerne på diarré er sjældent til at tage fejl af – mavesmerter, kramper, kvalme og opkast.

tgt.dk

Bilernes Hus

Monday, November 24th, 2008

I sommers var vi jo i Silkeborg for at se på en bil. Sælgeren forsøgte at få os til at handle hurtigt, for der var jo rift om den slags biler! Tjo, det kan da godt være, men de har stadig den samme bil stående og i papirene kunne jeg læse at de havde haft den siden april. Så så meget rift har der nu heller ikke været om den!

Men nu har de indført en prisgaranti hos Bilernes Hus. Og den stiller VIRKELIG kunderne bedre: Prisgarantien gælder kun i forbindelse med køb af brugt bil i BILERNES HUS, og omfatter dokumenterede, direkte sammenlignelige biler hos tilsvarende bilforhandlere bl.a. med hensyn til: model, alder, km, stand, farve, udstyr, klargøring samt salgsbetingelser. Det skal der jo nok være mange der kan bruge til noget. Det er der jo ikke nogen som helst der kan leve op til, og hvis der endelig er, så kan det hele jo gradbøjes, så de slipper udenom alligevel. Jeg håber da ikke der er mange der falder for det.