Archive for the ‘undren’ Category

Forarget

Wednesday, February 9th, 2011

I dag var mig og Karen i Randers for at aflevere en malkemaskine (en brystpumpe er der også nogen der kalder dem) og ville lige smutte i Føtex for at handle. Da vi står oppe på første sal lyder det pludseligt over højtaleren: “Samarit til kasse 13” – så ved man jo godt at der er noget galt. Og da vi kommer hen til kassen for at betale står der en del medarbejdere – en snakker med alarmcentralen, en sidder på gulvet hos en mand der ligger på gulvet og nogle stykker står og holder nogle lagener op for at skabe lidt privatliv for den stakkels mand. Det er lige foran kasselinjen, så der er kun en kasse åbent og det har skabt en minimal kø på ca. 5 mennesker.

De to der står bag mig er et par ældre damer med deres rollatorer – altså nok ikke ligefrem nogen der er på vej på arbejde og har hulens travlt. Men de to gimper står gudhjælpemig og brokker sig over, at de ikke åbner en kasse mere – de kan jo bare flytte manden!

Jeg var rystet! Der ligger en mand 5 meter fra dem, som kunne ligge med hjertestop eller andet absolut seriøst – og de brokker sig over lidt ventetid!

I øvrigt stor ros til Føtex – der blev handlet hurtigt og korrekt (altså ud fra hvad jeg kunne bedømme). Der blev skabt privatliv og en mand blev sendt ned til hovedindgangen for at tage imod ambulancefolkene, så de hurtigst muligt kunne komme det rigtige sted hen. På det jeg hørte fra telefonsamtalen havde de også fuldt styr på situationen.

Nu håber jeg bare det var et lille ildebefindende og at manden har det fint nu.

Ventetid på TDC-tekniker

Saturday, January 1st, 2011

I dag i Politiken har de en artikel om hvordan TDC’s ventetider koster millioner. Når man er nødt til at tage en hel fridag/fleksdag/sygedag/omsorgsdag for at vente på en tekniker man ikke aner hvornår kommer, så koster det jo samfundet i den sidste ende.

TDC’s kommentar er:

Vi oplever næsten ingen klager på det her felt, og derfor har vi indrettet os, som vi har. Men vi evaluerer selvfølgelig løbende.

Så hermed en stor opfordring til at klage næste gang du skal sidde hjemme og vente en hel dag på en tekniker fra TDC. Du skal ikke bare klage til teknikeren, for det tæller åbenbart ikke med – du skal ind på TDC’s hjemmeside og udfylde en klageformular (som er særdeles godt gemt). Men den er altså her.

Det skal dog siges, at hvis man vil betale 195 kroner for det, så kan teknikeren pludselig godt komme med et to-timers-interval for hvornår han kommer. (Spørgsmålet er så om det holder!)


TDC’s ventetider koster millioner, Politiken, 1. januar 2011

Æbleskiver – morgenmad – pandekagedej?

Friday, December 17th, 2010

På bt.dk kan man læse artiklen Æbleskiven goes to Amerika.. som morgenmad. Her gør de noget grin med påstanden om at æbleskiver i Danmark bliver brugt som morgenmad – men nederst i deres faktaboks påstår BT/”journalisten”, at æbleskiver er lavet af pandekagedej!

Det er i hvert fald ikke samme dej jeg plejer at bruge! Til gengæld kunne jeg sagtens spise æbleskiver til morgenmad. :)

Børnemusik?

Friday, December 10th, 2010

Jeg så for en sjælden gangs skyld lidt fjernsyn i eftermiddags og kom forbi nogle reklamer på TV2. Her var der en reklame for en CD der hedder Hits for Kids. Nogle af jer kender den sikkert, men indtil videre er Ellen altså mest til Kaj og Andrea.

Jeg hæfter mig her ved ordet “kids” som jeg oversætter til børn. En af de sange man hørte spillet var Bloodhound Gangs The Bad Touch. Den kan jeg godt huske fra et par fester i TÅGEKAMMERET. Og det er ikke en tekst for børn!

Hvad siger man til lille Emma på 7 år, når hun kommer og spørger hvad det egentlig er de gør på Discovery Channel?

Men måske er det bare mig der er snerpet og sippet og gammeldags?

So put your hands down my pants
And I bet you’ll feel nuts

Om regeringens førtidspensions- og fleksjobsudspil

Wednesday, December 1st, 2010

Disse skriblerier er skrevet efterhånden som jeg har fået læst udspillet – derfor kan det forekomme noget rodet – undskyld.

Sygdomme, der for få år siden blev betragtet som uhelbredelige og invaliderende, kan vi i dag gøre meget for at behandle.

Den holdning vil jo gøre det så godt som umuligt at få tilkendt førtidspension eller fleksjob, da der ikke må være nogle behandlingsmuligheder tilbage og tilstanden skal være kronisk. Men det vil jo betyde at man hele tiden kan sige: Du kan ikke blive tilkendt noget, for det kan jo være at der om 10 er er en behandlingsmulighed.

Det er også foruroligende, at vi har en fleksjobordning, som ikke giver den nødvendige plads til dem med færrest ressourcer. Meget tyder på, at ordningen ikke i tilstrækkelig grad bliver brugt af de personer, som den er tiltænkt, nemlig personer, der ikke kan få arbejde på almindelige vilkår, fordi de har væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Hvem er det lige der har fået tilkendt et fleksjob, som godt kan få arbejde på almindelige vilkår? Jeg kender en del på fleksjob, men ingen af dem kan arbejde på almindelige vilkår. Igen er det en mistænkeliggørelse af syge og handicappede – for vi “lader jo bare som om, så vi kan nasse på samfundet”.

En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: Kommunerne får nedsat refusion for førtidspension til 20 procent

Det vil i praksis betyde at kommunerne vil gøre ALT hvad de kan for at undgå at tilkende en førtidspension. De vil holde folk væk med alle de midler de har – alle vil få et afslag i første omgang, for så håber de at folk opgiver at anke og i øvrigt er ventetiderne hos Ankestyrelsen så lange, at det udskyder beslutningen i hvert fald et år – endnu et år, hvor den syge/handicappede må klare sig på kontanthjælp eller for ægtefællens løn, samtidig med at de må vinke farvel til hus og bil og at de kommer længere og længere ned i det sorte hul.

Personer under 40 år kan ikke få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et særligt individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, der strækker sig over et til fem år.

Regeringen lægger op til, at forsørgelsesniveauet skal være en individuel ydelse, som tager afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløbet, idet der fastsættes en minimumssats i særlige tilfælde.

Mange af disse mennesker risikerer altså at blive fastholdt i usikkerhed i op til fem år og da mange af dem kommer fra kontanthjælp eller mindre – så kommer de til at skulle kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen samtidig med at de står i en usikker og sårbar situation.

I den nuværende ordning kan det ikke betale sig for en arbejdsgiver at ansætte personer med meget begrænset arbejdsevne i et fleksjob. Arbejdsgiveren skal betale mindst en tredjedel af den fleksjobansattes løn. Fleksjobberen skal altså mindst kunne arbejde 12 timer om ugen, før det typisk kan betale sig for arbejdsgiveren. Personer, der kun kan arbejde under 12 timer, holdes derfor ude af ordningen.

Det er da det eneste fornuftige der har stået endnu. For det er da et problem, at man hvis man kun kan arbejde svarende til 10 timer om ugen er for rask til en førtidspension, men for syg til et fleksjob.

Personer under 40 år kan, hver gang perioden udløber, få bevilliget et nyt fleksjob for en femårig periode, hvis kommunen igen vurderer, at personen er berettiget til et fleksjob.

Hvilken belastning! I forvejen skal hele ens liv og privatliv endevendes før man kan få tildelt et fleksjob og det kan tage år. Og man skal arbejdsprøves i et hvert tænkeligt job – ikke bare det job man har – for det kunne jo være at man kunne arbejde en time om ugen mere i et andet. Så hvert femte år skal man altså igennem møllen igen. Man risikerer at miste sit arbejde, fordi man liiige skal arbejdsprøves et andet sted. For slet ikke at snakke om den utryghed det vil give, at man aldrig aner om man er købt eller solgt – os der har psykiske problemer vil da bare få det endnu værre med den usikkerhed, der altid vil følge os.

Tilskuddet bliver reguleret med størrelsen af lønnen. Det betyder, at de største tilskud i modsætning til i dag bliver givet til personer med den laveste løn.

Selvom jeg et eller andet sted synes det er forkert at en forsker i fleksjob aldrig kan komme op og tjene det samme som hans/hendes kollegaer, så synes jeg faktisk det er i orden at lave sådan en regulering. Hvis man kan tjene 40.000 om måneden før skat før tilskud, så er der mere brug for det tilskud et andet sted.

Arbejdsgiveren skal sammen med medarbejderen i fleksjob og kommunen udarbejde en jobplan, hvor målet er et job på ordinære vilkår, når fleksjobbet udløber.

Så selvom man har været gennem arbejdsprøvninger og er blevet tilkendt fleksjob, så skal man stadigvæk presses hele tiden – for målet er ikke at man får fred til at blive en god medarbejder og få sit liv til at hænge sammen, men målet er at man skal kunne arbejde fuld tid.

Endelig skal kommunernes refusion for løntilskuddet i fleksjob sættes ned, så kommunerne får større tilskyndelse til at hjælpe den enkelte i et ordinært job frem for fleksjob. I dag får kommunerne refunderet 65 procent af udgifterne til et fleksjob. Det sættes ned til 50 procent af udgifterne til det første midlertidige fleksjob og 30 procent af udgifterne til de efterfølgende fleksjob.

Samme problem som med førtidspensionen – det er i kommunens interesse at holde folk væk fra fleksjobbet så længe som over hovedet muligt og det vil betyde flere afslag, flere anker og flere ødelagte liv.

Selvom der faktisk er positive ting at sige, så er de negative klart i overtal. Grundlæggende vidner det om at regeringen dels mener at de kommunale sagsbehandlere giver førtidspensioner og fleksjob til alle og enhver og at alle folk på førtidspension eller i fleksjob blot er dovne og ikke gider at arbejde. Det er et menneskesyn, der ser på mennesker som arbejdskraft og ikke spor andet – vi skal arbejde 37 timer om ugen og om vi så også er i stand til at være mennesker ved siden af er totalt lige meget. Og kan vi ikke arbejde de 37 timer om ugen – så er vi faktisk ikke rigtig noget værd.

Der indledes med smukke ord om at man skal hjælp de svage og at man ikke skal svigte de syge – men i praksis betyder det blot at man skal tvinges til at yde mere end man kan uanset den menneskelige pris.


Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed – reform af førtidspension og fleksjob, Regeringen, December 2010

Tørklæder på sygehuset

Sunday, November 21st, 2010

I starten gik debatten på hvorvidt det var indvandrernes skyld at der ikke længere er kage og saftevand til patienterne på de danske hospitaler – og om der nogensinde har været det.

Nu er debatten så gået over til den anden del af artiklen: Bør man kunne nægte at lade sig behandle af en muslim?

Min holdning er ganske klar: Jeg antager at alt det sundhedsfaglige personale på de danske sygehuse er fagligt kompetente og om de så har kalot, kors, tørklæde eller turban på er mig totalt ligegyldigt – bare de kan deres job og kan snakke dansk, så kommunikationen ikke er et problem.

Det gælder naturligvis begge veje. Når man bliver indlagt eller skal behandles på et dansk sygehus, så må man acceptere den behandler der er der – uanset om man er muslimsk mand, der ikke vil behandles af en kvinde; en muslimsk kvinde, der ikke vil behandles af en mand eller en dansk racist, der ikke vil behandles af en muslimsk kvinde med slør.

Hvis man får “tildelt” en kontaktperson som man bare ikke kan sammen med, kan man naturligvis prøve at høre om det kan lade sig gøre at skifte – men det skal ikke være noget krav. Man må tage den hjælp der bliver tilbudt.

Jeg undrer mig lidt over dem der siger at alle religiøse og politiske symboler skal være forbudte for offentlige ansatte. For hvis man mener at muslimernes livssyn ikke harmonerer med lægegerningen, så er det vel lige meget om de har tørklæde på eller ej?

Og så lige et citat fra artiklen i Dansk Folkeblad fra kvinden der bryder grædende sammen, da hun ikke kan garanteres at hun ikke bliver opereret af en ikke-muslimsk læge. Jeg synes det siger en hel del om dem der stemmer DF:

Det her havde jo slet ikke noget at gøre med racisme men er en politisk holdning. Jeg er i opposition til alt, hvad islam står for, og jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan bekende sig til islam.


Dansk Folkeblad, nummer 6, november 2010

Banksikkerhed og NemID

Thursday, November 18th, 2010

Som bekendt har vi haft flere problemer med sikkerheden i Sparbanks netbank, men de har skam gjort det igen.

I forbindelse med indførelsen af NemID har der været nogen der har brokket sig over at det var for besværligt at skulle bruge nøglekort for at se ens saldooplysninger. Så nu skal man blot bruge CPR-nummer og password for at få adgang til alle folks bankoplysninger. Og som bekendt er det meget nemt at få fat i folks CPR-numre og så svært er det heller ikke at knække et password – specielt ikke da folk generelt ikke er ret godt til at gøre dem svært knækbare.

Efter at have kontaktet banken har jeg fået et standardsvar om at jeg bare kan vælge at logge ind med nøglekort. Det er ganske rigtigt muligt – men det skal aktivt vælges hver enkelt gang.

DanID har svaret mig, at jeg jo bare kan ændre min opsætning, så jeg bruger et brugernavn i stedet for CPR-nummer. Det kan man også – men CPR-nummeret virker stadigvæk.

Men ikke nok med at man kan se alle folks bankoplysninger hvis man får knækket passwordet – man har også fuld adgang til folks eBoks!

Det betyder at der ved at knække et enkelt password potentielt er adgang til mere eller mindre alle oplysninger om en person.

Hverken banken eller DanID anser det for noget problem.

I praksis betyder det at ens oplysninger efter indførelsen af NemID nu er langt mere tilgængelige for andre end de var før med den digitale signatur! Det er ikke godt nok – og man kan ikke slippe.


Vores homebanking stinker!
Kundeservice?

Derfor skal man piratkopiere film og serier

Monday, November 15th, 2010

Jeg er træt af købte film og serier på DVD. Vi har efterhånden en del og i øjeblikket er en af Ellens favoritter Chip og Chap fra Disney. Men før man kan få lov til at se de små film, så skal man igennem flere minutters trailers for andre Disney-film – og man kan ikke spole eller hoppe forbi dem.

Jeg har også alle 11 M*A*S*H-sæsoner på DVD og de er endnu værre: Her skal man se en fem minutters film med frygtelig lyd om at man ikke må piratkopiere film – og de fem minutter er simpelthen det bedste argument jeg har hørt/set for hvorfor man SKAL piratkopiere.

Så straffen for at købe originale DVD’er er at man er tvangsindlagt til at se enten reklamer eller propaganda.

Pt. ser vi Battlestar Galactica og der er der heldigvis ikke noget bøvl – heller ikke selvom det er originale.

Navne

Friday, October 22nd, 2010

Når man nu får et barn, så skal det også have et navn. Med Ellen var vi ikke det mindste i tvivl – skulle vi få en pige skulle hun hedde Ellen. Havde vi fået en dreng var vi blevet skilt, for det kunne vi bestemt ikke finde ud af. Ikke at vi var uenige – vi var bare tomme for ideer.

Da der så for fire uger siden var en risiko for at vi skulle få Ny alt for tidligt fandt vi faktisk et drengenavn som vi var enige om – nu er det pigenavnet jeg er lidt i tvivl om. Det er nemlig lidt mig der har sidste ord i den sag, omend Kåre naturligvis har vetoret.

Men vi har tre kriterier til navne:

  • Det skal være kort
  • Det skal være entydigt
  • Det skal være internationalt udtalbart
  • Jeg har flere gange, okay, MANGE gange undret mig over hvad folk vil kalde deres børn. Disse eksempler er altså fra den virkelige verden – ikke nogle jeg har opfundet til lejligheden:

    Alba Emilie
    Ashia
    Benja
    Charline
    Elissa
    Gina
    Hailey
    Jamina
    Liva-Celina
    Malu Rumi
    Melisa
    Minella
    Nancie
    Roma
    Roya
    Silja
    Silje
    Unie *
    Vilja

    Abas
    Bobbie
    Bue
    Emilio
    Faisal
    Joey
    Kalle Emil
    Mehlsen *
    Nor Alexander
    Kamil
    Kemo *
    Pavit *
    Robbie
    Rowan *
    Silas Emil

    Navnene med * er dem der ikke er godkendte fornavne. Men jeg mener: Hvem vil kalde sin søn for Kemo? Det er altså en der ikke har tænkt ret langt. Og resten kommer da til at kæmpe med at skulle stave deres navn hver eneste gang de skal oplyse det resten af deres liv.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på det afsnit af SATC, hvor pigerne skal til babyshower og Charlotte bliver helt hysterisk fordi moderen har taget “hendes” babynavn: Shayla.

    Alle børn er unikke, men derfor behøver man jo ikke opfinde et nyt navn til hvert eneste barn. Børnene skal leve med det navn forældrene vælger resten af livet – og det er altså ikke altid en fordel at have et meget specielt navn.

    Rettigheder på babysider

    Thursday, October 14th, 2010

    Tilbage i 2008 skrev jeg om navlestreng.dk (et babyforum) og deres betingelser, hvor man fraskrev sig alle rettigheder til alt hvad man skrev, postede osv. Incl. billeder.

    I dag overvejede jeg så at melde mig ind på et andet graviditets-/babyforum: babyklar.dk. Og fordi jeg nu er som jeg er, så læste jeg alle betingelserne. Og ganske rigtigt – nede i bunden står der:

    Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på forummet, ejes af Babyklar.

    Med andre ord: De har rettighederne til ALT man gør og poster og kan bruge det præcist som de vil. Om de så virkelig kan det i forhold til persondataloven og ophavsretsloven er tvivlsomt, men alene det at de kræver at man accepterer det gør at jeg er den der er smuttet.

    Og så er det jeg tænker: Gør alle graviditets- og babyfora det?

    navlestreng.dk: Navlestreng.dk forbeholder sig retten til at bruge og gengive indhold af dine indlæg og din profilside i de øvrige medier under JP/Politikens Hus A/S, såvel trykte som onlinebaserede.

    minmave.dk: Jeg forbeholder mig ret til at bruge alt materiale som bliver sendt til min-mave.dk vederlagsfrit hvor jeg finder materialet passende. Dette vil ske automatisk uden yderligere kontakt.

    www.babyklar.dk: Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på forummet, ejes af Babyklar.

    mor-far.dk: Nævner ikke noget om ejerskab af materiale, men kræver at man opfører sig pænt og overholder loven. Men man skal oplyse fødselsdag og -år før man kan få lov til at læse reglerne.

    voresborn.dk: Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på debatten ejes af voresbørn.dk og Oxygen A/S.

    gravid.dk: Man skal opføre sig ordentligt og reklamer er forbudte.

    min-graviditet.dk: Alt er fortroligt og man skal opføre sig ordentligt.

    mamanet.dk: Fortroligt og opfør dig pænt.

    Så halvdelen af dem jeg lige kiggede på – og det er naturligvis ikke repræsentativt – kræver at man accepterer at de har alle rettigheder til alt hvad man skriver/poster. Det ser også ud til at være de største spillere der kræver det – altså dem der har virksomheder bag sig. Spørgsmålet er så bare HVORFOR? Bruger de dem rent faktisk eller sælger de oplysningerne – eller er det bare fordi det er rart at have? Jeg ved det ikke.

    Jeg trodsede faktisk alle mine principper og meldte mig ind på minmave.dk i starten af graviditeten, men meldte mig ret hurtigt ud igen. Administratorene misbrugte deres rettigheder til at smide folk ud, når de var uenige med dem og tråde der kritiserede disse beslutninger blev slettet. Det kan jeg ikke leve med – fint at man er uenige (og det er nemt at blive på et graviditetsforum!), men man må acceptere at der er uenigheder. Desuden synes jeg der var en kraftig tendens til rygklapperi og ring-til-vagtlæge-når-barnet-har-hostet-en-gang. Det var ikke velset at have andre holdninger end gennemsnittet.

    Men jeg vil nu stadigvæk gerne finde et velfungerende forum, hvor man må være uenige og hvor man ikke skal fraskrive sig alle rettigheder til sine egne ord og billeder. Så er der nogle der kender sådan et, vil jeg meget gerne høre om det.