|
|
Gode børnebøger
- Cantervillespøgelset, Oscar Wilde
En amerikansk familie køber et engelsk gods. Det gamle husspøgelse
udsættes for respektløse drillerier af familiens to sønner, indtil den
yngste datter udfrier det fra sin forbandelse.
- Den syvende søn, Anthony Horowitz
Uhyggen breder sig, da 12-årige David og to andre "vanskelige" børn
bliver anbragt på Gruesomegård, hvor inspektøren har to hoveder, der
er blodposer i køleskabet, og fransklæreren forsvinder ved fuldmåne.
- Gruesomhedens Gral, Anthony Horowitz
David har nu tilbragt et år på skolen Gruesomegaard. Han håber på at
blive Mesterelev og vinde Gruesomehedens Gral, men gralen bliver
stjålet...
- Hobitten, J. R. R. Tolkien
Dramatiseret eventyrfortælling om den hyggelige hobbit Bilbo Sækker,
der sammen med troldmanden Gandalf og 13 dværge drager af sted for at
tilbageerobre den stjålne skat fra dragen Smaug.
- Denzil, Sherryl Jordan
I året 1291 skal en trylleformular bringe troldmandens lærling,
11-årige Denzil, til London spion-onsdag (aske-onsdag). En fejl i
beregningerne bevirker imidlertid, at Denzil lander i baghaven hos
familien MacAllister i Londfield i året 1991.
- Narnia, C. S. Lewis, start med Løven, Heksen og Garderobeskabet
Gennem et garderobeskab kommer børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy
til det fortryllede Narnia, hvor heksedronningen Jadis stræsber dem
efter livet. Heldigvis er løven Aslan, det godes hersker, på deres
side.
- Brødrene Løvehjerte, Astrid Lindgren
Et eventyr om hvordan brødrene Jonathan og Karl efter deres død i
landet Nangijala må kæmpe mod en tyrannisk hersker og en grusom drage
for at give Nangijala retfærdighed og gode tider tilbage.
- Alle vi børn i Bulderby, Astrid Lindgren
Om pigerne Anna og Lisa på 7 og Britta på 9 år og drengene Bosse og
Ole på 8 og Lasse på 9 - de eneste 6 børn i den lille svenske landsby
Bulderby.
- Erik Menneskesøn, Lars Henrik Olsen
En aften - under et voldsomt uvejr - hentes 13-årige Erik tilbage i
tiden til Asgård af tordenguden Tor. Sammen med Tors datter, Trud,
skal han finde gudinden Idun, som jætterne har bortført.
- Freddy-bøgerne, Dennis Jürgensen
Humoristisk fortælling om 11-årige Freddy, som er vild med
skrækmagasiner. En nat bliver han kidnappet af uhyrerne fra serierne
til at deltage i eftersøgningen af mumien Mummy.
- På eventyr med Darwin, Peter Ward
I 1831 påmønstrer George Carter som skibsdreng på skibet Beagle og
påbegynder en 5-årig jordomsejling. Om bord er Charles Darwin, som
under turen samler stof til sin berømte bog "Arternes oprindelse".
- Krumme-bøgerne, Thøger Birkeland
En meget livlig familie bliver nødt til at flytte til eget hus.
- Ole og Koglefolket, Poul Dyrhauge
En morgen bliver 8-årige Ole vækket af 2 talende grankogler. Ole
bringer dem tilbage til skoven og møder koglefolket, som han bliver
gode venner med.
- Hodja fra Pjort, Ole Lund Kirkegård
Hodja fra Pjort leder efter sit stjålne flyvende tæppe.
- Otto er et næsehorn, Ole Lund Kirkegård
Topper finder en magisk blyant. Det han skriver med den, forsvinder
igen. Det skal hans ven Viggo se. Topper tegner et næsehorn på væggen,
men nu sker der noget ganske andet!
- Kaskelotternes sang, Bent Haller
Gennem kaskelothvalungen Tangøje opleves kaskelothvalernes sammenhold,
deres kamp for at overleve i en havverden, der bliver fattigere og
fattigere på føde, og hvor mange farer truer dem, menneskets
skånselsløse nedslagtning af hvalerne, dumpning af giftaffald samt den
tiltagende forurening.
- To års ferie, Jules Verne
Femten drenges oplevelser på en øde stillehavsø, hvor de efter et
skibsforlis må leve i to år.
- En historie fra Kanten, Poul Stewart
En serie af eventyrbøger fra Kanten, en verden med mange forskellige
væsener. Her er blandt andet banderbjørne, luftpirater, riddere,
tordenrav, skovtrolde, næsenisser, hvide ravne og Glamhuggeren!
- Det gyldne kompas, Phillip Pullmann
Tre bøger om pigen Lyra og drengen Will, der må rejse langt og modstå
mange farer på deres rejse for at verden. Bøgerne foregår i flere
forskellige verdener og kan godt være lidt barsk for små børn.
- Heksefeber, Leif Esper Andersen
En fortælling fra middelalderen om en dreng der bliver drevet på flugt
fordi hans mor bliver dømt og brændt som heks.
- Natten i Safarihulen, Thøger Birkeland og Bjarne Reuter
Fem fætre og kusiner bliver stillet en meget stor arv i vente, hvis de
altså bare klarer een nat i Safarihulen...
- Operation Cobra, Anders Bodelsen
En familie bliver holdt som gidsler, men det lykkedes deres søn at
signalere til nogle af hans venner. De finder ud af hvad terroristerne
er ude på, men når de at afværge det?
|
|